Tirsdag præsenterer regeringen sine længe ventede uddannelsesplaner. Her er alt, hvad vi ved

Uddannelsen skal placeres på almene gymnasier og erhvervsskoler og -gymnasier, alt afhængig af afstande, eksisterende tilbud og ungdomsmiljøer forskellige steder i landet. 

Det bekræftede statsminister Mette Frederiksen i sin åbningstale tirsdag.

Regeringen vil i sit udspil pege på 87 byer, hvor uddannelsen skal udbydes, siger Stephanie Lose (V) til Avisen Danmark.

Der afsættes 4,8 milliarder kroner til at implementere uddannelsen og 5 milliarder kroner til at drive den, når den er fuldt indfaset, ifølge et notat.

Epx vil få et lavere karakterkrav end de andre gymnasieuddannelser. Ifølge Altingets oplysninger spiller regeringen ud med, at man blot skal have bestået folkeskolens afgangseksamen for at få adgang.

Det hænger sammen med et erklæret mål om ikke at udelukke unge fra at få en ungdomsuddannelse. Undervisningsministeren er inspireret af Norge, hvor alle unge har en lovfæstet ret til en ungdomsuddannelse, har han luftet i Altinget.

Adgangskrav er traditionelt genstand for heftig politisk debat, og spørgsmålet er, om de borgerlige partier, som plejer at være adgangskrav-strammere, vil gå med til at give så godt som fri adgang til den nye epx.

Et andet spørgsmål er, hvad et lavere adgangskrav betyder for den nye uddannelses status i det uddannelseshierarki, reformen ønsker at gøre op med.

De første elever skal ifølge regeringens udspil starte på epx i 2030.

To eller tre år?

Ritzau kunne tirsdag fortælle, at den nye epx vil være treårig.

Ifølge Altingets oplysninger kan uddannelsen imidlertid både være to- og treårig, afhængig af en række valg.

Længden af uddannelsen er noget af det, der ventes at blive genstand for diskussion i de kommende uger.

På den ene side står aftagerne. Her har en række professionsuddannelser og erhvervsakademier udtrykt usikkerhed i forhold til, om de unge på den nye epx får lært nok.

Længden af uddannelsen er noget af det, der ventes at blive genstand for diskussion i de kommende uger.

Bekymringen har været, at professionsuddannelsernes fremtidige optagelsesgrundlag ville bestå af unge med lavere faglige forudsætninger end i dag. Unge, der kun akkurat har bestået 9. klasse og derefter taget to år på en epx, der måske både ville indbefatte 10. klasses-stof og erhvervspraktik. Er de fagligt klædt på til at starte på en mellemlang videregående uddannelse? 

På den anden side står arbejdsmarkeds- og erhvervsorganisationerne. De har ellers været ivrige fortalere for en reform, men har allerede løftet pegefingeren i forhold til forlængede uddannelsesveje for unge.

Hvorfor skal det tage tre år på en epx at blive klar til sygeplejerskestudiet, når det kan klares med to år på den nuværende hf, spørges der.

Og hvad betyder længere uddannelsesveje for arbejdsudbuddet?

Slaget om 10. klasse

Svaret på de spørgsmål hænger sammen med 10. klasses-spøgelset. For hvis indhold fra 10. klasse skal ind i epx’en, tager det længere tid at opnå samme faglige niveau som på den nuværende hf, lyder det fra aktører.

Regeringen har endnu ikke meldt ud, hvad der skal ske med 10. klasse.

Spørgsmålet blev allerede en politisk varm kartoffel, da Reformkommissionen præsenterede sine anbefalinger, og flere partier straks undsagde en afskaffelse af 10. klasse.

Reformkommissionen ville integrere 10. klasse i en ny ungdomsuddannelse, og 10. klasse udgjorde en væsentlig del af økonomien bag deres oprindelige forslag.

10. klasse-spøgelset handler om både økonomi, uddannelseslængde og niveauet på epx og vil givetvis hjemsøge de politiske forhandlinger.

Ifølge Altingets foreløbige oplysninger tyder alt på, at regeringen vil lade en del af 10. klasse indgå i epx, men samtidig holde døren åben for, at man kan tage 10. klasse på private skoler og efterskoler.

10. klasse-spøgelset handler om både økonomi, uddannelseslængde og niveauet på epx og vil givetvis hjemsøge de politiske forhandlinger, hvor blandt andet Konservative har udtrykt kritik af tankerne om at nedlægge 10. klasse.

Partiet vil dog ikke på forhånd afvise en aftale, der fjerner 10. klasse, sagde politisk leder Mona Juul (K) til Altinget i forbindelse med partiets landsråd i september.

Erhvervsuddannelser uden unge?

Erhvervsuddannelserne skal som udgangspunkt ikke længere være ungdomsuddannelser.

Det varslede Mattias Tesfaye (S) allerede under Sorø-mødet i august. 

Det betyder, at det, der i dag hedder Grundforløb 1, bliver integreret i den nye epx, sandsynligvis i form af en række værkstedsfag og mulighed for praktik.

Undervisningsministeren har dog forsikret bekymrede arbejdsmarkeds- og erhvervsorganisationer om, at det fortsat skal være muligt at starte direkte på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

Hvad det helt præcis betyder, mangler vi svar på.

Reformkommissionen foreslog, at kun unge med en uddannelsesaftale i hånden skal kunne starte direkte på en erhvervsuddannelse. Sådan bliver det ikke, siger Tesfaye.

I dag starter hver ottende i en ungdomsårgang direkte på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, ifølge en ny kortlægning.

Karakterkrav og neglebiden

Regeringen vil skærpe karakterkravet til stx.

Endnu er intet bekræftet, men ifølge en række aktører, Altinget har talt med, regner alle med, at regeringen spiller ud med et 6-tal.

Også dette adgangskrav kan blive en politisk kampplads. LA og DF ønsker et adgangskrav på 7, mens SF ikke ønsker at hæve adgangskravet fra det nuværende 5-tal.

Hæves karakterkravet til 6, vil knap 20 procent af de elever, der i dag optages i gymnasiet, ikke kunne komme ind. Tanken er, at mange af dem er i målgruppen for den nye epx.

Der er stor forskel på, hvordan et hævet adgangskrav vil ramme i by og på land. Samtidig vil et højere adgangskrav ramme skævt på køn og socioøkonomisk baggrund.

Det har allerede vakt politisk debat, da det udfordrer et mangeårigt mål for især socialdemokratisk og radikal uddannelsespolitik om at fremme social mobilitet gennem uddannelse.

Færre elever er desuden lig med færre taxameterkroner, så et højere adgangskrav giver naturligvis anledning til en del neglebiden på rektorkontorerne.

Ikke mindst i sammenhæng med den taxameteromlægning, som er fremlagt som en del af finanslovsforslaget, som vil omfordele tilskud for millioner og i sig selv betyde voldsomme nedskæringer for en række gymnasier – mens andre står til at få bedre økonomi.

Big bang i Odense

En række rester ligger tilbage ved siden af komfuret, når gryderetten er bragt i kog.

Den nye epx vil blive én af tre gymnasiale ungdomsuddannelser. Det slog statsministeren fast i sin åbningstale, hvor hun også udpegede de to andre: Et handelsgymnasium og et alment gymnasium.

Glemte hun htx, spørger aktørerne. Næppe. Ifølge Gymnasieskolen overvejer regeringen, at htx skal lægges ind under de almene gymnasier. 

Også eux videre skæbne står hen i det uvisse.

Glemte hun htx, spørger aktørerne. Næppe.

På VUC-institutionerne har man længe hevet undervisningsministeren i ærmet for at sikre sig, at voksen- og efteruddannelsestilbuddene ikke bliver glemt, når man gør hf til en del af epx. Hf udgør i dag det økonomiske grundlag for at opretholde VUC-udbud de fleste steder i landet.

Endelig udestår spørgsmålet om, hvordan reformen af ungdomsuddannelserne hænger sammen med den reform af professionsuddannelser og erhvervsakademiuddannelse, som også forventes præsenteret tirsdag.

At regeringen lægger an til et big bang understreges af, at hele seks ministre – heriblandt regeringstoppen – har sat onsdag og torsdag i næste uge af til et uddannelsespolitisk topmøde i Odense.

Her kan den mærkelige regering for en stund lægge splittelse og solomeldinger til side, vise politisk handlekraft og demonstrere sammenhold i et tiltrængt slagsmål med oppositionen, ikke mindst de Radikale.