Eksperter byder ind i treparten: Her bør den nye beskyttede natur ligge
I 2030 skal 20 procent af Danmark være beskyttet natur ifølge regeringens trepartsaftale. Både Københavns Universitet og Aarhus Universitet har lavet danmarkskort over de områder, der egner sig til at blive beskyttet natur. Se kortet her.
Marie Møller Munksgaard
JournalistFlere moser, enge, vandløb og søer, hvor flora og fauna kan udfolde sig.
Det er, hvad Danmark skal byde på om blot seks år, hvis det står til regeringen.
I 2030 skal 20 procent af Danmarks areal nemlig være beskyttet natur ifølge den nye grønne trepartsaftale, som regeringen landede med en række aktører før sommerferien.