Vestegnsborgmester: Selskabsskatten er blevet et milliardlotteri i udligningssystemet

Kommunale forskelle

Min pointe er, at den kommunale udligning skal sikre, at børn og unge får en tryg opvækst med nogenlunde lige muligheder, uanset hvor i landet de vokser op. Tilsvarende skal udligningen sikre, at omsorgen for vores ældre og mest udsatte borgere har et anstændigt niveau i hele landet.

Det største problem er ikke, at der er kommuner, som vinder i lotteriet, men at alle andre kommuner straffes over balancetilskuddet.

Merete Amdisen (S)
Borgmester, Ishøj Kommune

I sidste ende handler det om samfundskontrakten mellem borgerne og velfærdsstaten, og bliver uligheden for stor, smulder samfundskontrakten.    

I den kommende tid vil der komme mange forslag til justeringer af udligningssystemet. Her har jeg tillid til, at regeringen lader fagligheden råde, så vi ikke lander i en ny langstrakt skyttegravskrig mellem forskellige konstellationer af kommuner på tværs af landet.  

Det vil kun skade kommunernes omdømme og svække vores fælles organisation KL, som, vi har brug for, står stærkt og samlet, mens de store reformer skyller ind over kommunedanmark.  

Der er steder i systemet, som trænger til opdatering, og hvis jeg kun skal fremhæve én, vil jeg fremhæve den manglende udligning af selskabsskatten.  

Selskabsskatten har i sin nuværende form overlevet sig selv og omfordeler mere eller mindre vilkårligt milliarder af kroner mellem kommunerne.

Lotteriet i systemet 

Selskabsskatten er tænkt i en tid, hvor traditionelle produktionsvirksomheder dominerede, og hvor kommunen gennem hurtig myndighedsbehandling, udlæg af erhvervsjord, god infrastruktur og erhvervsrådgivning kunne tiltrække virksomheder og dermed selskabsskatter.

I dag er erhvervsrådgivningen centraliseret i regionale erhvervshuse. Den gode infrastruktur afhænger i høj grad af statslige anlægsinvesteringer, og udlæg af ny erhvervsjord er i hele hovedstadsområdet reguleret af statens fingerplan.  

Eksempelvis har vi nul kvadratmeter ledig erhvervsjord i Ishøj og må jævnligt melde hus forbi til virksomheder, som ønsker at placere sig i Ishøj. Dermed går vi glip af både arbejdspladser og selskabsskatter. 

I øvrigt er selskabsskatterne i stigende grad styret af udviklingen i bestemte brancher, som opererer på globale markeder og/eller inden for højteknologiske brancher med tæt tilknytning til forskningsmiljøer på vores universiteter.

Globaliseringen og indretningen af skattesystemet har endvidere betydning for, om og hvor i verden multinationale virksomheder betaler skat. Det har den enkelte kommune ingen indflydelse på.  

Min anden pointe er således, at koblingen mellem den enkelte kommunes indsats og udbytte i form af selskabsskat er svag og vilkårlig.  

Det største problem er ikke, at der er kommuner, som vinder i lotteriet, men at alle andre kommuner straffes over balancetilskuddet. Så hvis vi mener det alvorligt med nogenlunde ensartet serviceniveau, kan vi ikke have en sådan vilkårlighed indbygget i udligningssystemet.  

Som sagt kan der være andre kriterier, som bør opdateres og gøres mere gennemsigtige. Måske er der også opdateringer, der går Ishøj imod, men så må det være sådan, så længe det er fagligt funderet og gennemskueligt – og dermed muligt at forklare danskerne.  

Jeg ser frem til debatten, men min klare opfordring er, at inden man laver for store og omfattende ændringer, så husk på, at det nuværende udligningssystem er langt bedre end sit rygte.