Games Denmark: Nyt spilinstitut er et stort og vigtigt skridt. Men det er kun begyndelsen

Mere specifikt ansætter de mellemstore og store danske spilvirksomheder kun sjældent nye kandidater fra de danske universiteter. De må i stedet til udlandet og hente talent hjem. Det problem vil vi i Games Denmark meget gerne hjælpe til med at løse.

Her ser vi en god mulighed for, at det nye spilinstitut kan spille en central rolle i dialogen mellem branchen og uddannelserne. Uden talent kan vi ikke vækste spilvirksomhederne og skabe de danske succeser. 

Mangel på risikovillig kapital

Det nye institut arver den eksisterende støtteordning, kaldet Spilordniningen, og Games Denmark vil her gå i dialog om, hvordan vi kan udvide og forbedre ordningen - både med flere midler og større ambitioner.

Spilstøtteordningen er en af de nuværende kilder til startkapital for danske spiludviklere. Men det er langt fra nok. Alene i år er antallet af ansøgte kroner langt over de 15 millioner kroner, der hvert år er afsat.

De 15 millioner kroner skal også ses i lyset af, at spilbranchen i 2022 havde en årlig eksport på 2,6 milliarder kroner. Så hvis spilstøtteordningen skal gøre en reel forskel, så skal støttebeløbet gevaldigt op.

Udover flere midler, så er det også nødvendigt at kigge på rammerne. Den nuværende støtteordning har gennem mere end et årti fokuseret for ensidigt på det kulturelle aspekt, og det har desværre fordret alt for mange spilprojekter uden kommerciel værdi. Resultatet er desværre en spilstøtteordning, hvor ansøgere har været nødt til at gå på kompromis med produkternes kommercielle potentiale.

For Games Denmark er det vigtigt at understrege, at kultur også produceres i krydsfeltet mellem kommercielle interesser og kunst. Kultur er også massekultur. Tag et eksempel som Pixar, der producerer både kommercielt succesfulde og kulturbærende produkter.

Det ville være meget svært for en virksomhed som Pixar at opnå det kulturelle aftryk, hvis det ikke var fordi kommercielle aspekter af produkterne tænkes ind helt fra projektets start.

Games Denmark kommer også til at arbejde for et bedre investeringsmiljø for private investorer. Her vil vi gennem spilinstituttet starte en dialog med erhvervs- og skatteordførere og ministre, så vi kan mindske de forhindringer, der lige nu eksisterer for at kanalisere både dansk og international kapital til danske spil-startups.

Computerspils-analfabetisme

Spilmediets eksplosive vækst og udbredelse har efterladt flere generationer af forbrugere, forældre, politikere og journalister i en form af “computerspils-analfabetisme”. Mange voksne ved simpelthen ingenting om mediet.

Det hjælper heller ikke at vi på dansk bruger ordet “spil” i mange tvetydige sammenhænge. Som eksempel kan nævnes Danske Spil, som måske i virkeligheden burde hedde Danske Pengespil.

Spilstøtteordningen er en af de nuværende kilder til startkapital for danske spiludviklere. Men det er langt fra nok.

Søren Lundgaard
Bestyrelsesleder, Games Denmark

Forvirring, uvidenhed og frygt driver diskursen, og det er ikke til gavn for nogen.

Vi vil derfor i Games Denmark arbejde hårdt for at hæve informationsniveauet og gøre det af med de mange myter og misforståelser, der florerer. Og vi ser også her stor gavn af et samarbejde med det nye spilinstitutet i en snak om god etik, forretningsmetoder og konkurrenceforhold.

Det her er ikke bare en udfordring i Danmark, men noget der også kræver international indsats og i første omgang noget, vi ser taget op på EU niveau.

Når vi i Games Denmark læser pressemeddelelsen for det nye spilinstitut, så kan vi med glæde konstatere, at vi i det store hele har samme mål. Overordnet set handler det om at skaffe kapital, udvikle talent og arbejde for en stærkt forbedret formidling af, hvad spil er og kan.

Vi skal sætte Danmark på verdenskortet, så alle ved, at de bedste spil bliver lavet i Danmark.