Ingen løfter til Fødevareudvalget fra Eva Kjer

LANDDISTRIKTSMIDLER: Fødevareministeren havde ingen løfter om størrelsen af EU's landdistrikts- og miljøstøtte med til Folketingets Fødevareudvalg.
Niels Th. Dahl

Det er noget af en bombe, fødevareministeren nu sprænger, hvis hun vil svigte det løfte.

Kristen Touborg
Fødevareordfører (SF)

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har endnu ingen klare svar på, hvor stor EU-støtten til miljø, erhverv og livet på landet bliver i de kommende år.

Det blev slået fast, da ministeren onsdag eftermiddag var i samråd i Folketingets Fødevareudvalg om størrelsen af EU's landdistriktsstøtte til Danmark i de kommende år.

Ministeren nøjedes med at opregne, hvor mange penge Danmark kan hente hjem, hvis regeringen ønsker det - men indtil videre er der ikke taget stilling til én eneste krone ud over 2009:

Dokumentation

FAKTA:

EU stiller i perioden 2007-2013 ca. 3,4 mia. kr. til rådighed for det danske landdistriktsprogram. De kan udbetales, hvis Danmark ønsker det, og hvis Danmark medfinansierer med det samme beløb.

Regeringen og Dansk Folkeparti har i 2007 hentet og udbetalt ca. 280 mio. kr. af pengene, i 2008 ca. 280 mio. kr. og i 2009 ca. 380 mio. kr. I alt ca. 940 mio. kr.

Fødevareministeriet er dog i en vis udstrækning allerede forpligtet på at hente flere penge hjem i årene 2010-13 end de 940 mio. kr. Nogle af de projekter, der modtager støtte, strækker sig nemlig ud over 2009 og har allerede fået lovning på penge også i årene fremover. Ministeriet anslår, at hvis disse lovede penge regnes med, er der allerede lagt beslag på i alt 2,3 mia. af de samlede 3,4 mia. kr. fra EU i perioden 2007-13.

Dermed er der ca. 1,1 mia. kr. tilbage af de ordinære landdistriktsmidler, som regeringen kan hente hjem fra 2007-2013, men som der endnu ikke er taget stilling til. Med national medfinansiering bliver det ca. 2,2 mia. kr.

"Sundhedstjekket" af EU's landbrugsstøtte, der faldt på plads for ganske nylig, åbner derudover mulighed for flere støttemidler.

I årene 2010-13 vil der således blive mulighed for at hente yderligere i alt 880 mio. kr. hjem i landdistriktsmidler. Disse støttekroner vil kun skulle nationalt medfinansieres med ca. 294 mio. kr. og giver dermed i alt ca. 1,2 mia. kr. Regeringen har endnu ikke taget stilling til, om disse penge skal hentes hjem eller ej.

Hvert år fra 2010 vil der yderligere kunne hentes 10 pct. af landbrugsstøtten eller 750 mio. kr. årligt til brug for bl.a. miljø- og klimatiltag. I perioden 2010-13 svarer det til ca. 3 mia. kr., og der er ingen national medfinansiering. Regeringen har endnu ikke taget stilling til, om disse penge skal fjernes fra landbrugsstøtten og bruges til miljøformål.

I alt er der således 6,4 mia. ekstra kr., som muligvis - muligvis ikke - vil blive brugt til støtte til landdistrikterne, innovation, miljø- eller klimarelaterede formål.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024