Troels Lund: Der skal være landbrug ved Limfjorden

VANDPLANER: Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) fastslår, at det fortsat vil være muligt at drive landbrug, når vandplanerne er vedtaget. Men direktivet kræver en stor indsats ved Limfjorden.
Anders Jerking
Det skal fortsat være muligt at drive landbrug omkring Limfjorden, når vandplanerne er endeligt vedtaget. Det fastslår miljøminister Troels Lund Poulsen (V).

"Vi skal sørge for, at man fortsat kan have en landbrugsproduktion, når de endelige vandplaner er vedtaget, samtidig med at man nedsætter miljøbelastningen. Vi kommer til at bevise, at man kan nå begge mål," siger han.

I de seneste dage har borgmestre og landbrugsorganisationer protesteret over de foreløbige vandplaner, som lægger op til en kvælstofreduktion på 46 procent i Limfjords-oplandet. Det vil gøre det umuligt at drive landbrug, lyder kritikken. Troels Lund Poulsen fastslår imidlertid, at problemerne med vandkvaliteten i Limfjorden skal løses, men at det skal analyseres nøje, hvilke virkemidler der skal anvendes for at nå målet.

"Vi kan ikke gå på kompromis med de krav, direktivet stiller. Vi skal løse de udfordringer, vi har, og her er der forskel fra vandopland til vandopland. Men det kan godt være, at der skal bruges bestemte værktøjer i nogle vandoplande og andre i andre oplande," siger ministeren og understreger, at det nationale mål om en årlig reduktion på 19.000 tons kvælstof ikke er til debat.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024