Det vil Løkke på miljøområdet

DOKUMENTATION: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde onsdag regeringens politiske visioner frem til 2020. Læs her, hvad regeringen vil på miljøområdet.
Anders Jerking

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde onsdag regeringens nye program, som opstiller en række politiske målsætninger, der skal opfyldes inden 2020.

Programmet tager udgangspunkt i 10 konkrete mål, der bygger på de ti drømme, som statsministeren lancerede i november sidste år. På miljøområdet er drømmene blevet en anelse grønnere. I november hed det, at Danmark skal være blandt verdens tre mest energieffektive lande". Nu er der til denne drøm tilføjet, at "Danmark skal være et grønt bæredygtigt samfund".

I selve programmet er dog ikke mange nye forslag på miljøområdet, hvor det meste er den fortsatte udmøntning af Grøn Vækst-aftalen.  

Dokumentation

Uddrag fra programmet  "Danmark 2020"

Bedre økonomi i landbruget
Landbruget står i en vanskelig økonomisk situation. På den baggrund vil regeringen fremrykke kompensationen for de nye byrder, landbruget pålægges i forbindelse med indførelse af en ny pesticidafgift samt en ny regulering af landbrugets kvælstofudledning i medfør af aftalen om Grøn Vækst. Der afsættes i den forbindelse 500 mio. kr. årligt i 2011-12.

Landbruget som leverandør af grøn energi
Regeringen vil fortsætte den kurs, der er udstukket med Grøn Vækst-aftalen, som styrker landbrugets rolle som leverandør af grøn energi. Der afsættes i perioden 2010-12 100 mio. kr. årligt til at understøtte udbygningen af biogasanlæg. Målet er, at op til 50 pct. af al husdyrgødning i 2020 udnyttes til grøn energi. Regeringen har også fremlagt forslag om at modernisere landbrugslovgivningen, så det bliver lettere for danske landmænd at udvikle deres produktion i respekt for natur, miljø og klima og på vilkår, der i højere grad minder om vilkårene for andre erhvervsvirksomheder.

Renere vandmiljø og bedre natur
Regeringen vil fortsætte arbejdet med at gennemføre aftalen om Grøn Vækst. Regeringen vil iværksætte en målrettet og grøn omlægning af miljøreguleringen af landbruget. Med udgangspunkt i en model baseret på omsættelige kvoter skal kvælstofreguleringen ændres, så den bidrager til en omkostningseffektiv reduktion af kvælstofbelastningen af natur og miljø samt til en reduktion af landbrugets drivhusgasudledning. Målet er en kvælstofregulering, hvor landmanden på den ene side får større handlefrihed og på den anden side klare tilskyndelser til at reducere kvælstofbelastningen mest muligt og handle miljømæssigt forsvarligt. Omlægningen af miljøreguleringen skal ske i overensstemmelse med skattestoppet, så merprovenuet bliver tilbageført over jordskatterne.

Færre pesticider, flere randzoner og bedre beskyttelse af det åbne land
Regeringen vil som led i aftalen om Grøn Vækst fremsætte lovforslag om omlægning af pesticidafgiften, så der sikres en markant reduktion i pesticidernes skadevirkninger på mennesker, dyr og natur. De mest miljø- og sundhedsbelastende pesticider pålægges den højeste afgift, så landmændene får en klar tilskyndelse til at bruge de mindst belastende pesticider, idet der tages højde for specielle afgrøder. Merprovenuet bliver tilbageført til erhvervet via jordskatterne. Regeringen vil desuden som aftalt styrke beskyttelsen af vandløb, åer og søer ved at stille krav om udlægning af sprøjte-, gødsknings- og dyrkningsfri randzoner på i alt 50.000 ha. Regeringen vil gennemføre en evaluering af den eksisterende indsats for at beskytte de mange mindre naturarealer i det åbne danske land (§ 3-arealer). Evalueringen skal fokusere på kommunernes administration og håndhævelse på området og inddrage initiativerne i aftalen om Grøn Vækst.

Danmark i balance.
Regeringen ønsker et Danmark i balance. Mulighederne for at bo samt for at skabe vækst og erhvervsudvikling skal være gode i hele landet. Med de nye store kommuner og den regionalt forankrede vækstindsats er der større kapacitet til at sikre udvikling i udkantsområderne. Regeringen vil understøtte denne indsats ved at fremlægge et regionalpolitisk udspil. Udspillet skal bidrage til, at man også lokalt og regionalt kan udnytte mulighederne i ny grøn vækstøkonomi - fx i form af grøn turisme og udvikling og anvendelse af avanceret grøn teknologi. Generelle regler må ikke bremse lokalt initiativ og virkelyst, men der må heller ikke lokalt gås på kompromis med samfundsmæssige hensyn til fx natur og miljø. Regeringen vil understøtte denne udvikling med en mere differentieret planlov, fx via en grøn udfordringsret for kommunerne.

Danmark som grønt vækstlaboratorium
Regeringen vil skabe de bedste rammer for, at vi i Danmark kan udnytte vores særlige kompetencer til at blive et grønt vækstlaboratorium for forskning i samt udvikling, afprøvning og markedsføring af grønne teknologier. Regeringen vil inden for globaliseringsrammen løbende udmønte midler gennem hele værdikæden, fx i form af forskning, udviklings- og demonstrationsprojekter, testfaciliteter og markedsmodning. Regeringen vil desuden gennem klare mål og omkostningseffektiv regulering skabe rammer, som både giver nye grønne udviklingsmuligheder for dansk erhvervsliv og bidrager til renere miljø, rigere natur, bedre klima og tilpasning til klimaforandringerne.

Et samfund uafhængigt af fossile brændsler
Regeringen vil i indeværende valgperiode fremlægge et mål for, hvornår Danmark kan blive uafhængigt af fossile brændsler, samt en strategi for, hvordan målet kan nås. Det vil blandt andet ske med udgangspunkt i Klimakommissionens rapport, der skal være færdig i efteråret 2010. Som led i strategien skal der både ske væsentlige energibesparelser og gennemføres en markant udbygning af den vedvarende energiforsyning. Regeringen vil som et led i indsatsen præsenter et oplæg til en ny energiaftale for perioden efter 2011, hvor den nuværende energiaftale udløber. Regeringen vil også præsentere en redegørelse for Danmarks langsigtede forsyningssikkerhed med fokus på, hvordan vi kan indpasse stadig større mængder af vedvarende energi i vores energiforsyning og samtidig fastholde vores handlefrihed.

Grøn transport
Regeringen vil fortsætte arbejdet med at forberede et helt nyt system med lavere registreringsafgifter for energiøkonomiske biler og grønne kørselsafgifter. Regeringens mål er, at det nye system for bilbeskatning skal være neutralt i forhold til valg mellem forskellige teknologier, der kan bidrage til at opnå de ønskede miljømål. Regeringen vil i sin løbende udmøntning af infrastrukturfonden fortsat prioritere et markant løft af den kollektive transport, så det meste af fremtidens vækst i trafikken løftes af den kollektive transport.

Afgiftsfritagelse for elbiler til og med 2015
Regeringen vil som et led i den grønne bilbeskatning og indsatsen for at sikre en effektiv anvendelse af blandt andet vindmøllestrøm forlænge afgiftsfritagelsen for elbiler frem til og med 2015. Herefter vil afgiften gradvist blive normaliseret, indtil den når et teknologineutralt niveau i forhold til den enkelte elbils lave miljøbelastning. Provenutabet finansieres ved en samtidig forhøjelse af afgifterne på traditionelle biler.

 

 

 

 


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024