APM udleder enorme mængder CO2

NOTE: A.P. Møller-Mærsks klimatal afslører, at CO2-udslippet fra koncernens flåde svarer til Danmarks samlede udslip.
Christian Juhl Mølgaard
Nye tal, som A.P. Møller-Mærsk nu for første gang selv fremlægger, viser, at koncernens ca. 1.000 skibe sammen med Mærsk Olie & Gas udleder lige så meget CO2 som hele Danmark tilsammen.

De omkring 1.000 skibe, koncernen råder over, udleder et sted mellem 40 og 50 mio. ton CO2 om året. Til sammenligning var det korrigerede danske CO2-udslip - dvs. private og virksomheders samlede udslip - i 2006 på 52,5 mio. ton CO2.

Ifølge A.P. Møller brugte koncernens egne skibe 5,7 mio. ton brændstof i 2006. Det svarer til 17 mio. ton CO2.

"Tallet dobles op til 34 mio. ton, når indchartrerede skibe regnes med. Inklusive Mærsk Olie & Gas ender vi på 40-50 mio. ton," siger direktør Knud Pontoppidan til Berlingske Tidende, der var først med at bringe tallene.

"Men det er vigtigt at understrege, at A.P. Møller kommer fra en styrkeposition. Vi har verdens mest moderne flåde og er i forvejen meget miljøbevidste," siger Knud Pontoppidan, der pointerer, at miljø og forretning går hånd i hånd:

"Jo mere, vi reducerer forbruget, jo flere penge tjener vi," siger han.

Emmas dilemma
A.P. Møller oplyser, at containerskibet Emma Maersk, der er verdens største af sin art, bruger 200.000 liter tung bunkerolie i døgnet. Det svarer til, at skibet formår at tilbagelægge seks meter på en liter bunkerolie. I topfart falder distancen til 4,5 meter pr. liter.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024