Borgmester: Mærkeligt, vi ikke høres inden oliejagt skydes i gang
ENERGI: Lokalpolitikerne anede intet om, at et hollandsk selskab er ved at få tilladelse til at bore efter olie på Lolland-Falster. Den kendsgerning undrer Lollands borgmester. SF tøver med støtte til boringerne, mens Alternativet ønsker lovændring.
Morten Øyen
RedaktørDet undrer mig som borgmester, at de to berørte kommuner slet ikke er orienteret eller inddraget, før vi kan læse i medierne, at det er tæt på at blive besluttet.
Holger Schou Rasmussen (A)
Borgmester
Findes det næste danske olieeventyr på Lolland og Falster?
Energistyrelsen modtog den 17. maj 2016 en ansøgning fra Nail Resources om en tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter og den 1. september 2016 om en tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi til fjernvarme omfattende det samme område på hovedparten af Lolland-Falster.
16. maj 2017 sendes Energistyrelsens redegørelse af sagen og indstilling til godkendelse til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.
13. juni forelægger energiministeren sagen for udvalget, og sagen rammer medier og lokalpolitikerne. Det planlægges, at sagen også skal behandles på det næste udvalgsmøde onsdag den 21. juni.
Tilladelsen gives efter "åben dør-proceduren". Åben dør-proceduren giver olieselskaberne mulighed for løbende at søge om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og naturgas i meget store dele af Danmark. Ordningen omfatter hele landområdet, de indre farvande og Nordsøen. Baggrunden for proceduren er et ønske om at tiltrække olieselskaber med nye efterforskningsidéer til områder, hvor efterforskningen ikke hidtil har ført til fund af olie og gas.
Det var energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) ved at give tilladelse til at blive undersøgt, uden at lokalpolitikerne overhovedet havde hørt om planerne.
Flere medier fortalte tirsdag, at et hollandsk selskab, Nail Resources, samme dag kunne få tilladelse til at undersøge Lolland-Falsters undergrund i seks år for olie, gas og geotermisk energi.