Connie tilbage i salen

Miljøminister Connie Hedegaard (K) vender tilbage til en velkendt arena i dag, når hun skal svare på spørgsmål i Folketingssalen. Hun kunne ikke lade være med at vende tilbage til politik, da hun blev tilbudt miljøminister-posten. Men det er med blandede følelser, at hun betræder arenaen.
Marie AndergrenMette Dyrskjøt

Der er ikke nogen dybere mening i den polarisering, vi ser nu. Men det er naivt at tro, at man kan lavere bredere ting på miljøområdet før et valg.

Connie Hedegaard (K)
MIljøminister
To måneder har Connie Hedegaard haft til at sætte sig ind i miljøområdet, før hun kastes for løverne i Folketingssalen. Oppositionen har varmet op til en varm modtagelse af den konservative miljøminister, der forlod Folketinget i 1990 for at blive journalist på Berlingske Tidende.

Efter 14 år vender hun tilbage. Miljøministeren kan se frem til to spørgsmål fra enhedslistens miljøordfører Keld Albrechtsen. Han vil høre, om hun mener, at regeringens miljøpolitik har ændret sig efter hun er trådt til.

Og torsdag skal hun igen tilbringe mange timer i salen, når oppositionen går i flæsket på ministrene under åbningsdebatten.

Skræmmende perspektiv
Connie Hedegaard har på ingen måde fortrudt, at hun forlod Folketinget for 14 år siden. "Jeg var nødt til at forlade politik dengang, for jeg ville prøve noget andet. Jeg kom jo i Folketinget som 23-årig, og var jeg blevet siddende, havde jeg haft 20 års jubilæum i januar i år. Det havde været et skræmmende perspektiv," siger hun til Altinget.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024