Danskerne: Bilka bør ikke bestå

NYHED: Et flertal af danskerne er imod, at Bilka i Horsens får lov at blive. Det viser en måling, som A&B Analyse har lavet for Altinget. De Samvirkende Købmænd opfordrer Vejle Amtsråd til at have målingen i baghovedet, når de næste uge stemmer om det regionplantillæg, der retligt kan lovliggøre Bilka.
Marie Andergren

Det ligger så grundlæggende i folk, at der skal være lige ret for loven, og at det ikke skal være spørgsmålet om frygten for en erstatningssags størrelse, der skal være afgørende for retssikkerheden.

John Wagner
De Samvirkende Købmænd
Fakta
  • A&B Analyse har lavet undersøgelsen på baggrund af en repræsentativt udvalgt gruppe. 504 har deltaget i undersøgelsen.

  • Spørgsmålet til danskerne lød: "Justitsministeren har besluttet, at Bilka i Horsens - trods forhistorien - får lov at bestå. Er det en rigtig eller forkert beslutning?"

  • 55,4 pct. svarede nej, mens 44,6 pct. sagde ja.


  • Kilde: A&B Analyse
    Et flertal af danskerne mener ikke, at det omstridte Bilka-varehus i Horsens burde få lov til at blive.

    Ifølge en måling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget, mener 55,4 procent af danskerne, at justitisminister Lene Espersen (K) traf den forkerte beslutning, da hun for godt to uger siden gav grønt lys til Bilkas ulovligt opførte 14.000 kvadratmeter.

    Justitsminister Lene Espersen (K), der overtog sagen efter miljøministeren, har fremhævet, at beslutningen om at lade Bilka blive er truffet på "et sagligt og juridisk grundlag," med vægt på at varehuset allerede er opført, og at Dansk Supermarked handlede i god tro, da byggeriet blev opført.

    DSK: Danskerne vil have lige ret for loven
    De Samvirkende Købmænd har gennem flere år kæmpet for at få omdannet Bilka-varehuset til et butikscenter med et supermarked på max. 3.000 m2. Deres adm. direktør, John Wagner, kalder målingen "en stor opmuntring."

    Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024