Det er farligt, at vi bare har vænnet os til Trumps nedsættende øgenavne

Donald Trumps brug af øgenavne til politiske modstandere har været et bemærkelsesværdigt aspekt af hans politiske retorik siden hans præsidentkampagne i 2016.

Nogle velkendte eksempler inkluderer "crooked Hillary" (Korrupte Hillary) eller "crazy Hillary" (skøre Hillary) for Hillary Clinton, hans modkandidat ved 2016-valget. "Little Marco" (Lille Marco) for Marco Rubio, republikansk senator, "lyin' Ted" (Løgnagtige Ted) for Ted Cruz, ligeledes republikansk senator, og "Sleepy Joe" (Søvnige Joe) og "crooked Joe" for nuværende præsident Joe Biden.

Nu har Trump og hans kampagne så sat blus under alle kedlerne for at give hans modkandidat, Kamala Harris samme behandling, og det startede allerede, da hun stillede op som vicepræsidentkandidat og vandt over Trump sammen med Joe Biden.

Lad os tage et par friske eksempler fra Trumps taler:

"I call her Laffin' Kamala. She's crazy. She's nuts." (Jeg kalder hende grinende Kamala. Hun er skør. Hun er skør.)

"Lyin' Kamala Harris. She is a radical-left lunatic." (Løgneren Kamala. Hun er en radikal venstreorienteret galning.)

Det er én ting at udtale en persons navn forkert i første forsøg. Men at gøre det gentagne gange er bevidst og målrettet.

Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

"Kamala Harris was appointed border czar, as you know, in March of 2021 and since that time, millions and millions of illegal aliens have invaded our country and countless Americans have been killed by migrant crime because of her." (Kamala Harris blev udnævnt til grænse-zar, som I ved, i marts 2021, og siden da har millioner og atter millioner af illegale udlændinge invaderet vores land og utallige amerikanere er blevet dræbt af migrantkriminalitet på grund af hende.)

Trump har derudover gjort det til fast rutine at udtale Kamala Harris navn forkert og ligefrem ”smage” på den forkerte udtale.

Kamala kommer af hendes indiske arv på hendes mors side, og i hendes memoirer fra 2019 skrev Harris, at hun udtalte det "Comma-la", og at det betyder "lotusblomst". Alligevel fortsætter Trump med at sige "Kah-MAH-la".

Det er én ting at udtale en persons navn forkert i første forsøg. Men at gøre det gentagne gange er bevidst og målrettet.

"Det er bestemt gjort for at gøre en pointe. Det er en måde at sige, at du ikke hører til her," mener Jean Sinzdak, associeret direktør for Center for American Women and Politics ved Rutgers University i en analyse forleden.

Sexistiske og racistiske trolde, nogle forbundet med den Trump-støttende Make America Great Again (MAGA)-bevægelse, er strømmet til på nettet for at dele grafiske, ofte seksualiserede, memes og vittigheder om Kamala Harris. Hendes kampagne har været travlt beskæftiget med at vende strømmen til modangreb på Trump og positive vinkler, der skal iscenesætte Harris som fremtiden og en på en gang empatisk men også retorisk skarp politiker.

Vi kan simpelthen ikke blive ved med at blive forarget og overrasket, når det sker igen og igen og er en del af Trumps meget effektfulde redskab i værktøjskassen.

Det er desværre blevet det normale i en amerikansk valgkamp med Trump om bord. Men stigmatiseringen virker desværre.

Øgenavnene bliver husket. De manipulerede, sammenklippede video-bidder går viralt og udløser bølger af likes eller det modsatte, så det er det, vi taler om, i stedet for politiske resultater og planer.

Før var det Joe Biden, som Trump-kampagnen havde på sigtekornet til sine personangreb. Nu er kampen om at definere Kamala Harris for alvor gået i gang. Trumps øgenavne mere farlige, end de måske ser ud. De appellerer til det barnlige ønske i os alle om at se verden som en simpel moralsk fortælling, et sammenstød mellem gode og onde.

Trumps brug af øgenavne har bidraget til en øget polarisering blandt vælgerne.

Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

Og øgenavnene er ikke lige til at faktatjekke som konkrete politiske forslag og planer er det.

Trump bruger øgenavne til retorisk at lime sine modstandere til et definerende karaktertræk. I bedste fald er disse grotesk nedsættende; ofte udgør de desinformation.

Alligevel har mange journalister behandlet Trumps kælenavne som en morsom adspredelse – selv mens de understreger farerne ved Trumps løgne.

Journalister i de amerikanske medier har ofte prøvet at vurdere styrken af ​​et givet kaldenavn ved at prøve at måle dets appel blandt vælgerne. Nyhedsmedierne en vigtig faktor for den politiske stemning. Journalisters indtryk af den offentlige stemning påvirker den offentlige stemning, som journalister derefter rapporter om som den offentlige stemning.

Når det kommer til Trumps bestræbelser på at "definere" sine modstandere, er det ofte medierne, ikke vælgerne, der afgør, om et givet øgenavn giver genlyd og sætter sig fast eller ej; Medierne spiller en rolle, uanset om vi kan lide det eller ej, i at konvertere Trumps angreb til konkret valgvaluta.

Det er en afspejling af mediernes jagt på klare fortællinger og karakterer.

Trumps brug af øgenavne tjener flere retoriske formål: Simple, fængende øgenavne er lette for tilhængere at huske og gentage. De medvirker til at definere modstandere negativt i vælgernes bevidsthed.

Provokerende øgenavne genererer ofte overskrifter og reaktioner på sociale medier. Komplekse politiske spørgsmål reduceres til nemmere forståelige personangreb.

Medier står over for et dilemma, når de skal rapportere om politikeres brug af øgenavne. På den ene side har de en pligt til at informere offentligheden om vigtige politiske udtalelser og begivenheder. På den anden side risikerer de at forstærke og sprede brugen af nedsættende retorik ved at gentage øgenavnene.

Øgenavne og provokerende udtalelser genererer klik og seere, hvilket kan føre til overrapportering af sådanne udtalelser på bekostning af mere substantiel politisk dækning. Det kan skabe et forvrænget billede af den politiske virkelighed.

Ansvarlige medier forsøger ofte at balancere deres dækning ved at fact-checke påstande forbundet med øgenavne og give en kontekst til brugen af dem. Det kan hjælpe vælgerne med at forstå den bredere sammenhæng og vurdere validiteten af de implicitte beskyldninger.

Måden, hvorpå medier præsenterer og diskuterer øgenavne, kan have en betydelig indflydelse på, hvordan vælgerne opfatter dem. Nogle medier har ligefrem indført retningslinjer for, hvordan de håndterer rapportering om kontroversielle udtalelser og øgenavne.

Brugen af øgenavne har bidraget til en generel nedbrydning af traditionelle politiske normer og etikette.

Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

Forskning i effekten af sådan retorisk stigmatisering har vist blandede resultater. Nogle studier tyder på, at negative øgenavne kan være effektive til at forme offentlighedens opfattelse, især blandt tilhængere, der allerede ser negativt på en politisk modstander.

Andre undersøgelser indikerer dog, at sådanne taktikker kan give bagslag, især blandt ubeslutsomme vælgere eller dem, der ser øgenavnene som uprofessionelt politisk håndværk.

Trumps brug af øgenavne har bidraget til en øget polarisering blandt vælgerne. Hans tilhængere opfatter ofte øgenavnene som humoristiske og "ærlige", mens modstandere ser dem som upassende og nedværdigende. Det har skabt en dybere kløft mellem forskellige politiske grupperinger.

Øgenavnene appellerer ofte til følelser frem for fornuft. Dette kan være effektivt til at mobilisere en base af støtter, men det kan også afskrække mere moderate vælgere.

Brugen af øgenavne har bidraget til en generel nedbrydning af traditionelle politiske normer og etikette. Dette har ændret forventningerne til, hvordan politikere opfører sig og kommunikerer.   

Trumps retorik har inspireret andre politikere, især inden for det republikanske parti, til at adoptere lignende taktikker.

Ved at reducere politiske modstandere til karikerede øgenavne, bidrager Trump til en dehumanisering af sine rivaler.

Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

Det har ført til en bredere ændring i den politiske debat i USA Hans kommunikationsstil, herunder brugen af øgenavne, har haft en global indflydelse. Det har påvirket international diplomati og inspireret populistiske bevægelser i andre lande.

Ved at reducere politiske modstandere til karikerede øgenavne, bidrager Trump til en dehumanisering af sine rivaler. Det kan gøre det sværere for tilhængere at se modstandere som komplekse individer med legitime synspunkter. Trumps aggressive retorik har også ført til betydelig modstand og mobilisering blandt hans modstandere.

Hvis vi ser lidt bredere på konsekvenserne og påvirkningen af demokratiet, så sænker brugen af øgenavne og personangreb niveauet for politisk debat og gør det sværere at diskutere substantielle emner. Det øger polariseringen, forstærke eksisterende politiske skel og gøre det vanskeligere at nå kompromiser eller finde fælles grund mellem forskellige politiske grupper.

Det normaliserer en aggressiv retorik og et nedladende sprog i den bredere offentlige debat. Unge mennesker, der vokser op med denne form for politisk kommunikation, kan få et forvrænget billede af, hvordan politik og demokrati bør fungere.

Sensationelle udtalelser og øgenavne kan få uforholdsmæssig meget medieopmærksomhed, hvilket kan forvrænge den politiske dækning. På længere sigt kan en konstant strøm af personangreb og stigmatisering underminere tilliden til demokratiske institutioner og processer. Konstant eksponering for aggressiv politisk retorik kan øge utryghed og angst i befolkningen og bidrage til en generel følelse af social uro.

Hvad gør man så, når man er under angreb fra Trumps retorik? Bruger de sociale medier til at vende angrebene til effektive modangreb.

Det er det, som Harris kampagnen gør nu. Vender våbenet mod Trump selv. Sangen "We're not going back" og Beyoncés "Freedom" som kampagnehymne for Harris skal modvirke republikanernes nostalgitrip med "Make America great again". Obamas "Yes We Can"-plakat er blevet omarbejdet til en "Yes We Kam"-plakat.

En hær af "krigere" på de sociale medier har skabte en modreaktion på Trumps vicepræsidentkandidat, J.D. Vances, udtalelser fra 2021. Her satte han spørgsmålstegn ved vicepræsident Kamala Harris lederskab, fordi hun ikke havde biologiske børn.

Demokraterne prøver at markedsføre et nyt, yngre, optimistisk, kulturelt og retlinet ikon, Kamala Harris.

Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

Han sagde dengang i et Fox News-interview, at demokraternes kandidater var "en flok barnløse kattedamer, der er elendige i deres eget liv og de valg, de har truffet, og så ønsker de også at gøre resten af ​​landet elendigt".

Swifties oversvømmede de sociale medier med Taylor Swifts Time Magazine-forside med hendes kat og sloganet "Cat ladies stand back and stand by". Demokraterne har lanceret en kamphistorie, ligesom Republikanerne har, og Trump er i centrum for begge. "Anklageren (Harris) vs. Gerningsmanden (Trump)".

Der er noget for enhver smag, fra J.D. Vances våbenelskende bedstemor til Swiftie-kattedamer. Demokraterne prøver at markedsføre et nyt, yngre, optimistisk, kulturelt og retlinet ikon, Kamala Harris, mod en velkendt og hårdtslående retoriker, der strør om sig med spydigheder og forsøg på karaktermord. Om det lykkes ved vi 5. november. Man fristes til at sige: Hvis det så dog bare handlede om politik og ikke om et politisk show.