Dødsfald: Fhv. DI-formand og Superfos-direktør, 88 år
Den tidligere formand for Industrirådet (i dag DI) og adm. direktør for Superfos 1987-94 Bent le Fèvre, Montauroux i Sydfrankrig, er død, 88 år gammel. Bisættelsen har fundet sted, oplyser den efterladte familie.
![Erhvervsmanden Bent le Fèvre er død, 88 år gammel.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/283623/127449.jpg)
![Rasmus Nielsen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/6-rasmus-nielsen-2-48.jpg)
Rasmus Nielsen
UdgiverAarhus-drengen Bent le Fèvre blev økonom fra byens universitet i 1962. Så fulgte en spirende erhvervskarriere i sølvsmedie-branchen, navnlig som adm. direktør i Georg Jensen Sølvsmedie i 1970'erne.
Siden fulgte årene som koncernchef i VVS-selskabet Brødrene Dahl 1976-83 og som adm. direktør for FDB 1983-87. En flot erhvervskarriere fuldendtes som adm. direktør for Superfos 1987-94.
Parallelt udførte Bent le Fèvre en indsats for erhvervslivet under ét som formand for Industrirådet - i dag Dansk Industri (DI) - i årene 1989-92. To andre, mere langvarige, tillidshverv var som medlem af repræsentantskabet for Danmarks Nationalbank 1987-2004 og som formand for repræsentantskabet for Realkredit Danmark 1992-2002.
Bent le Fèvre var royalt dekoreret som Ridder af Dannebrog.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/20807/bent-jacques-le-fèvre.png)