Debat

Forsker: Klimatilpasning er et lokalt projekt og handler om meget andet end oversvømmelser

Fordelen ved en national klimatilpasningsplan er, at den kan sikre, at vi har et optimalt vidensgrundlag på et nationalt niveau. Det vil nemlig kunne bruges til lokale tiltag i de berørte områder, der ofte går på tværs af kommuner og regioner, skriver Hans Sanderson.

En national klimatilpasningsplan bør omfatte både akutte ekstremhændelser, som er vanskelige at forudsige, samt mere gradvise, langsigtede forandringer. Men lige nu er der tilsyneladende mest fokus på ekstremhændelser i den nationale plan, skriver Hans Sanderson.
En national klimatilpasningsplan bør omfatte både akutte ekstremhændelser, som er vanskelige at forudsige, samt mere gradvise, langsigtede forandringer. Men lige nu er der tilsyneladende mest fokus på ekstremhændelser i den nationale plan, skriver Hans Sanderson.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Klimaforandringerne påvirker alle dele af vores samfund. Oversvømmelse er en væsentlig risiko – men ikke den eneste. Derfor bør en national Klimatilpasningsplan omfatte flere risici på både kort og længere sigt.

Temadebat

Hvordan skal en national klimatilpasningsplan se ud?

Det er over et år siden, at miljøminister Lea Wermelin (S) satte gang i arbejdet om at få en national klimatilpasningsplan, der skal sørge for, at vi kan undgå oversvømmelser og andre problemer, der opstår som følge af stigende grundvand og ekstreme nedbørsmængder.

"Vi står over for en fremtid med højere vandstande, voldsommere storme og mere regn. Derfor skal vi sikre en klimatilpasning, som er klog, langsigtet og som hænger sammen. Hvor vi ser på udfordringerne som en helhed – fra kilde til kyst – og ser på, hvordan risikoen udvikler sig over tid", lød det fra miljøministeren i november 2020.

Planen blev sat til at skulle forhandles i begyndelsen af 2022, men der er ikke sket noget, siden et tværministrielt analysearbejde og fire konkrete pilotprojekter blev søsat i slutningen af 2020.

Og efter at stormen Malik gav skader og skabte problemer med høje vandstande flere steder i landet, er flere politikere og aktører nu utålmodige efter at få sat den lovede klimatilpasningsplan på forhandlingsbordet.

Derfor sætter vi i en kommende temadebat på Altinget Miljø fokus på, hvad en kommende klimatilpasningsplan skal indeholde. Derfor spørger vi politikere, aktører og forskere:

  • Hvad skal en klimatilpasningsplan indeholde?
  • Hvad bør prioriteres højest i en kommende klimatilpasningsplan?
  • Er der særlige områder, man bør gøre ekstra meget for at beskytte?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Tilpasning kræver lokal ekspertise og forankring. På nationalt niveau er det vigtigt med gode risikovurderinger. Det er vigtigt at have værktøjerne til at foretage disse vurderinger og informere lokale risikoanalyser, scenarier og mulige tiltag.

For meget fokus på ekstremhændelser

Man bør være opmærksom på, at klimatilpasning er meget andet end håndtering af ekstremt vejr og oversvømmelsesrisici. Vi må ikke at glemme alle de andre samfundsområder, hvor klimaforandringer nødvendiggør risikohåndtering og fordrer tilpasning af vores samfund og aktiviteter.

Miljøstyrelsens portal, Klimatilpasning.dk, er den primære generelle ressource i Danmark, når det drejer sig om klimatilpasning. Det er vigtigt at være klar over, at klimaforandringer omfatter både akutte ekstremhændelser, som er vanskelige at forudsige, samt mere gradvise, langsigtede og forudsigelige forandringer.

En egentligt national klimatilpasningsplan bør indeholde perspektiver på alle disse elementer. Men lige nu er der tilsyneladende mest fokus på ekstremhændelser og risici for oversvømmelse i den nationale plan.

Skal forankres lokalt

Klimatilpasning er risikohåndtering. For at en risikohåndtering kan yde den beskyttelse, der ønskes, på en cost-effektiv måde, skal der forelægge en detaljeret og kvantitativ risikovurdering – i dette tilfælde af oversvømmelsesrisici i Danmark.

Med de oplysninger, vi har nu, kan kommunerne og regionerne tage fat mere konkret og lokalt, og de kan inddrage ekspertise og trække på både borgernes og egne erfaringer.

Hans Sanderson
Seniorforsker, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet

Vi har værktøjer, der kan bruges til dette. DMI udgav i 2019 "Klimaatlas", som kortlægger risici for oversvømmelser i Danmark. GEUS har også udviklet modeller til forudsigelse af oversvømmelsesrisici.

Udfordringerne omkring oversvømmelser vil variere fra område til område i landet – men det er klart, at stormflod er en stor og kendt risiko flere steder i landet langs vores mere end 7300 kilometer lange kyststrækning. Derfor har Kystdirektoratet udviklet et værktøj omkring disse risici med deres kystplanlægningsværktøj.

Det er nogle fine værktøjer, som hjælper kommuner med at vurdere deres oversvømmelsesrisici i første omgang. Med disse oplysninger kan kommunerne og regionerne tage fat mere konkret og lokalt, og de kan inddrage ekspertise og trække på både borgernes og egne erfaringer. På denne måde kan de belyse deres oversvømmelsesrisici ud fra scenarieanalyser, som vil indbefatte de usikkerheder, som skal håndteres.

Det er også vigtigt, at der er nationale risikovurderingsværktøjer, og at disse kan bruges lokalt i regioner og kommuner til at vurdere scenarier og løsninger. På denne måde kan man lokalt få et mere præcist billede af de forestående risici og dimensionere lokale løsninger og tiltag, som er lokalt forankret og dermed mere demokratiske.

Bør omfatte andet end oversvømmelser

Det er også vigtigt, at løsningerne er multifunktionelle – for eksempel naturbaserede løsninger – der, hvor det er muligt og giver mening. Og så sikrer et godt lokalt medejerskab de bedste løsninger.

Der er store udgifter forbundet med oversvømmelsesbeskyttelse, og disse tiltag skal finansieres. Løsningen på finansieringen er i sidste ende et økonomisk og fordelingspolitisk spørgsmål, som interessenterne må blive enige om i kommuner, regioner og på landsplan.

Læs også

Fordelen ved en national klimatilpasningsplan er, at den vil sikre optimal viden på et nationalt niveau, som så kan bruges til lokale tiltag i de relevante sammenhængende geografiske områder, som ofte går på tværs af kommuner og regioner.

Og så kan en national plan omfatte alle relevante risici og sektorer af samfundet og give input til tiltag lokalt – en national klimatilpasningsplan bør indeholde risikoanalyser af flere risici ud over oversvømmelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024