Forskere: Adgang skader ikke biodiversitet

Det skader ikke biodiversiteten, hvis befolkningen får adgang til de kommende randzoner. Det konkluderer forskere fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi (tidligere DMU), Aarhus Universitet, i et nyt notat.

Folketinget førstebehandlede fredag et lovforslag fra fødevareminister Mette Gjerskov (S), der skal give befolkningen adgang til randzonerne efter de regler i naturbeskyttelsesloven, som i dag gælder for udyrkede arealer. Flere kritikere - blandt andet Danmarks Jægerforbund - har advaret om, at adgang til randzonerne vil forstyrre og dermed skade dyrelivet i randzonerne, men nu slår forskere fast, at adgangen generelt ikke er et problem for biodiversiteten.

"Dette skyldes, at biodiversiteten langt overvejende er bestemt af mængden af egnede levesteder for de sårbare og truede arter og ikke af omfanget af rekreative forstyrrelser," skriver forskerne.

Med andre ord understreger forskerne, at den store trussel for biodiversiteten ikke er forstyrrelser, men manglen på plads.

"Det har også betydning, at langt hovedparten af de udlagte randzoner ikke vurderes i overskuelig fremtid at komme til at indeholde levesteder for sårbare og truede arter eller ligge i umiddelbar nærhed af sådanne levesteder," skriver forskerne, der understreger, at de bedste levesteder i randzonerne typisk vil være områder, hvor det er svært at komme til for mennesker, således at der i de områder vil være meget få forstyrrelser.

Forskerne pointerer dog, at der kan være lokale undtagelser, hvor den øgede adgang kan skabe problemer for dyrelivet.

V og K: pas på fuglelivet
Forslaget om adgang til randzoner blev førstebehandlet i Folketinget fredag, hvor Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kraftigt kritiserede regeringens forslag, mens Enhedslisten bakkede forslaget op.

De borgerlige partier mener, at forslaget om adgang krænker den private ejendomsret, men flere politikere udtrykte også bekymring for, om adgangen vil skade dyrelivet. Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, sagde:

"Hvis man prøver at se denne sag med naturens øjne, må jeg da undre mig over, at den nye regering kommer med dette forslag nu. Vi ved jo alle sammen, at naturen, dyrelivet og fuglene har brug for steder og perioder, hvor der er fuldstændig fred og ro, f.eks. i yngletiden. Og netop randzonerne er et godt eksempel på et sted, hvor der set med vores øjne skal være fred og ro."

Også Konservatives fødevareordfører, Lene Espersen, bragte forholdene for dyrelivet på banen:

"Forslaget vil også få vidtrækkende konsekvenser for den danske natur. Det vil markant forrykke balancen mellem beskyttelse og benyttelse og vil mindske lodsejernes tilskyndelse til at etablere ny og mere varieret natur. Danmark er et land med et lille areal i forhold til en stor befolkning. Der er ikke mange steder, hvor dyre- og plantelivet ikke er udsat for forstyrrelser," sagde hun.

Bekymringen imponerede ikke fødevareminister Mette Gjerskov (S):
"Sjældent har jeg hørt Venstre og Konservative være så optaget af fuglelivet i dette land," sagde Gjerskov, som understregede, at Dansk Ornitologisk Forening og Naturfredningsforeningen støtter forslaget, og at det, naturbeskyttelsesloven sikrer, er, at man kan lave undtagelser for adgangen, hvis der er særlige områder, hvor dyrelivet bliver presset.

Strid om ejendomsret
Et af de store stridsspørgsmål i lovforslaget er, om den øgede adgang til randzonerne har karakter af ekspropriation.

Som beskrevet i Altinget | Miljø fredag mener flere landbrugsorganisationer, at forslaget har karakter af ekspropriation, ligesom Advokatrådet efterspørger en grundigere undersøgelse af, om forslaget er i strid med Grundlovens §73 om ejendomsretten.

Venstres ordfører, Esben Lunde Larsen, undrede sig over, at Advokatrådets betænkeligheder ikke fik ministeren til at reagere.

"Lovforslaget er beskæmmende, ikke mindst det manglende hensyn til landmændenes og jordejernes dyrkningsret samt hensynet til den private ejendomsret. Derfor vil jeg på det kraftigste opfordre ministeren til en ordentlig og seriøs lovproces, så de talrige forhold, der kritiseres i høringssvarene, bliver ordentligt besvaret og kraftigt ændret," sagde han.

Konservatives Lene Espersen understregede, at hun mener, at forslaget er et voldsomt indgreb i den private ejendomsret.

"Advokatrådet efterlyser en nærmere analyse af indgrebets intensitet i forhold til grundlovens § 73. Det vil vi forfølge under udvalgsbehandlingen," sagde Espersen.

Fødevareminister Mette Gjerskov sagde, at hun tog lodsejernes bekymring alvorligt, men at hun og regeringen ikke mener, at der er problemer i forhold til Grundloven.

"Jeg er overbevist om, at der ikke er tale om ekspropriation. Kammeradvokaten er enig, så jeg ved ikke, hvad der mere skal undersøges," sagde hun.

Flere landmand har truet med at ville stævne staten på grund af randzonerne. Mette Gjerskov understregede, at hun naturligvis vil ændre loven, hvis en domstol på et tidspunkt vurderer, at loven krænker ejendomsretten.