GMO-debat i øjenhøjde
Peter Baggesgaard Hansen
JournalistFødevareministerens GMO-høring i efteråret pustede til den polarisering, som præger den meget følelsesladede og ideologiske debat om genmodificerede fødevarer.Rent teoretisk kan man godt opstille en model, hvor sameksistens er muligt, men i virkeligheden bliver det meget problematisk.
Anders Lund
Økologisk landmand og formand for Planteudvalget i Økologisk Landsforening
Oppositionen var så utilfreds med programmet, at den tog initiativ til en ny lukket høring, som blev afholdt på onsdagens møde i fødevareudvalget. Hensigten med indkaldelsen af de nye eksperter var at få uddybet de emner, som ifølge oppositionen manglede på høringsprogrammet i oktober.
Muligheder i GMO
"Vi kan måske ikke bidrage med ny forskning på området, men det er os, der har fingrene i jorden, os der ved, hvad der sker i praksis, når vi arbejder med tingene."
Sådan lyder det fra økologisk landmand og formand for Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening, Anders Lund. Han var én blandt fire oplægsholdere, som var inviteret til det lukkede møde i fødevareudvalget. De tre andre var seniorforsker Rikke Bagger Jørgensen, DTU, lektor Mickey Gjerris, Københavns Universitet, samt konventionel landmand Lars Hedermann Pedersen.