Greenwasher partierne, når de kalder deres politik for “grøn”?

Lovgiverne har for tiden travlt med at sikre at alt fra fonde til virksomheder ikke pynter sig med lånte grønne fjer.

Senest var erhvervsordførerne efter fondenes grønne kommunikation: "Fondene skal holde, hvad de lover, når det kommer til klimaindsats og bæredygtighed," sagde Helle Bonnesen, erhvervsordfører for Konservative, til Fundats.

Men spørgsmålet er, om politikerne selv ville leve op til de selvsamme krav?

Selvom politikerne skal sælge sig selv og deres politik, så er de ikke erhvervsdrivende og derfor ikke underlagt markedsføringsloven.

Så længe de overholder de mere tekniske regler for politisk reklame - hovedsageligt regler om hvordan og hvornår - så er de beskyttet af ytringsfriheden til at sige, hvad de vil om dem selv og deres politik.

Et af de mest slående eksempler på forskellen mellem politikere og virksomheder er brugen af ord som "bæredygtig" og "grøn".

Et blik på partiernes hjemmesider viser, at både Enhedslisten, SF, Alternativet, Socialdemokratiet og Venstre skulle i gang med dokumentationen, da de alle betegner deres klimapolitik som “grøn”.

Anna Ebbesen

Ved Europaparlamentsvalget i juni stod de ord på flere valgplakater, hvor SF's Rasmus Nordquist for eksempel var “en sikker grøn stemme”, og Maria Pryds fra De Konservative var “Ung, Grøn, Ambitiøs”. 

Den var nok ikke gået, hvis de to havde været en virksomhed, for reglerne er nu så skærpede, at forbrugerombudsmanden anbefaler virksomhederne helt at undgå "fritstående, generelle udsagn", da man risikerer at greenwashe:

"Hvis en virksomhed markedsfører sit produkt som bæredygtigt, skal virksomheden kunne dokumentere, at blandt andet produktionen af produktet ikke har forringet miljøet og tæret på klodens ressourcer til skade for de kommende generationer.”

Og den dokumentation skal kunne underbygges af uafhængige eksperter. Her ville særligt et parti som Venstre nok komme i problemer.

Klimarådet og CONCITO har begge været ret skarpe på, at der skal ske en omlægning af landbruget og indføres CO2-afgifter, for at det kan rykke på klima, hvilket ville gøre det svært for partiet at dokumentere det grønne prædikat.

Hvis du synes de her regler lyder svære at overholde, så var de tre nordiske forbrugerombudsinstitutioner for nyligt ude med endnu en præcisering til virksomhederne: Tal om det I gør.

Man skal ikke sige, at ens produkt er klimaneutralt, men at virksomheden for eksempel køber klimakreditter for at kompensere for noget af deres forbrug, og ambitionen er at blive klimaneutral i 2050.

Et blik på partiernes hjemmesider viser, at både Enhedslisten, SF, Alternativet, Socialdemokratiet og Venstre skulle i gang med dokumentationen, da de alle betegner deres klimapolitik som “grøn”.