Hedegaard: Vores naturværdier er sikret

Spørgsmål S 505: Er ministeren enig med WWF Verdensnaturfonden i, at den nuværende udpegning af marine habitatområder ikke i tilstrækkelig grad sikrer naturværdierne i de danske farvande?

Svar fra ministeren: De danske fugle- og habitatudpegninger indgår som en del af det sammenhængende europæiske net af særlige bevaringsområder (Natura 2000).

Danmark har i overensstemmelse med habitatdirektivet fremsendt sin liste med forslag til lokaliteter af fællesskabsbetydning til Kommissionen. Danmark er et af de lande i EU, der relativt har udpeget de fleste og største Natura 2000 -områder (dvs. både habitat- og fuglebeskyttelsesområder) på havet. Senest er det danske bidrag til Natura 2000-netværket suppleret med yderligere marine udpegninger af fuglebeskyttelsesområder i både Kattegat og sydlige Nordsø. Kommissionen har godkendt de danske udpegninger på land, mens Kommissionen har taget et generelt forbehold for samtlige medlemsstaternes marine ud- pegninger, idet der pågår et udredningsarbejde om definitionerne af de marine naturtyper under en EU- arbejdsgruppe, der blev nedsat under det danske EU-formandskab i efteråret 2002.

I ekspertgruppen deltager blandt andre en repræsentant for WWF Verdensnaturfo nden. Det indgår i ekspertgruppens arbejde at nå frem til en fælles fortolkning af bl.a. de marine naturtyper, i lyset af at direktivet finder anvendelse i hele den eksklusive økonomiske zone, dvs. ud til 200 sømil fra land. På baggrund af ekspertgruppens konklusioner, forventes alle medlemsstater i det omfang det er relevant at fremsende yderligere forslag til marine områder af fællesskabsbetydning inden udgangen af 2008.

For Danmarks vedkommende forventes, at det kan blive relevant at foretage en supplerende udpegning på dybt vand. Jeg kan yderligere oplyse, at det indgår i ekspertgruppens kommissorium at foretage en indledende vurdering af om habitatdirektivets bilag af hensyn til en mere sammenhængende beskyttelse af naturen bør udvides med yderligere naturtyper eller arter, for hvilke der skal udpeges særlige bevaringsområder. Såfremt det på et senere tidspunkt besluttes at udvide direktivets anvendelsesområde, vil også dette kunne medføre yderligere udpegning af marine Natura 2000-områder i danske farvande; en sådan udvidelse af direktivets bilag vil i givet fald skulle ske gennem en formel ændring i Rådet.

Arbejdsgruppen påregner at afslutte sit arbejde primo 2006, og resultatet heraf vil danne grundlag for en vejledning fra Kommissionen om den marine Natura2000-implementering, som forventes i foråret 2006. En eventuel beslutning om at ændre eller supplere de eksisterende udpegninger bør afvente Kommissionens vejledning samt den kommende dialog med Kommissionen om de danske bidrag til Natura 2000-netværket. Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål S 514, har jeg taget en række initiativer til kortlægning af havet. Det forbedrede kendskab til havets natur, der opnås på baggrund af disse initiativer, vil indgå i de kommende overvejelser herom.

Spørgsmål S 507: Vil ministeren i lyset af WWF’s anbefalinger tage initiativ til at ændre udpegningen af marine habitatomr å- der, således at udpegningerne bedre kommer til at afspejle forekomsten af væsentlige naturværdier i de danske farvande samt de økologiske sammenhænge, som findes i havet?

Svar fra ministeren: Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål S 505.

Spørgsmål S 508: ministeren enig med WWF i, at den nuvære nde forvaltning af naturværdierne i marine habitatområder er utilstrækkelig i forhold til at sikre deres naturværdier?

Svar fra ministeren: Det følger af miljømålsloven, at der i tiden frem til 2009 skal udarbejdes konkrete forvaltningsplaner for alle Natura 2000-områder (Natura 2000-planer), herunder også de marine områder. Planlægningen gennemfører fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4 og habitatdirektivets artikel 6, stk. 1.

Planlægningen indebærer, at der inden udgangen af 2006 vil være udarbejdet basisanalyser for hvert enkelt område. Basisanalysen skal bruges til at få et overblik over, hvilke naturtyper der er lokaliseret hvor, og en vurdering af disses tilstand, således at der kan opstilles målsætninger og realistiske indsatsprogrammer og handleplaner, der ved senere revisioner kan effektvurderes gennem en fornyet tilstandsvurdering. Natura 2000-planerne og målsætningerne tilvejebringer således grundlaget for en aktiv forvaltning af de marine Natura 2000-områder og konkretiserer tillige grundlaget for administrationen af habitatdirek- tivets krav om foranstaltninger for at undgå forringelser og betydelige forstyrrelser samt kravet om forudgående vurdering af planer og projekter.

Med Natura 2000-planlægningen efter miljømålsloven har Danmark således sikret rammen for den aktive forvaltning, som skal sikre naturværdierne, også i de marine Natura 2000-områder.

Spørgsmål S 511: Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at d er hurtigst muligt udarbejdes forvaltningsplaner for de marine habitatområder, som effektivt sikrer deres naturværdier?

Svar fra ministeren: Med miljømålsloven er der fastlagt en tidsplan for tilvejebringelse af en samlet planlægning for de internationale naturbeskyttelsesområder, Natura 2000-planerne, der består af tre elementer, hhv. en basisanalyse, bevaringsmålsætning og et bindende indsatsprogram. Det fremgår af loven, at planerne skal være færdige inden udgangen af 2009. Da planlægningsprocessen er en trinvis proces, er det ikke muligt at fremrykke den samlede planlægning.

I øvrigt kan jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål S 508.

Spørgsmål S 513: Med baggrund i de forvaltningsmæssige mangl er påpeget af WWF Verdensnaturfonden hvad vil ministeren da gøre for at sikre, at naturen i de marine habitatområder ikke ødelægges eller forringes betydeligt, mens vi venter på, at der udarbejdes konkrete forvaltningsområder for områderne?

Svar fra ministeren: Natura 2000-planerne, der udarbejdes i medfør af miljømålsloven, skal tilvejebringe grundlaget for en aktiv indsats for at opretholde eller genoprette gunstig bevaringsstatus i Natura 2000-områderne.

I perioden frem til de endelige Natura 2000-planer foreligger, administreres i overensstemmelse med habitatdirektivets øvrige bestemmelser. Dette er i overensstemmelse med habitatdirektivets system, hvorefter der er forudsat en trinvis iværksættelse af beskyttelsen, jf. direktivets art ikel 5. I forbindelse med alle planer og projekter, der kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der således udarbejdes en konsekvensvurdering i overensstemmelse med habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Kun hvis en sådan konsekvensvurdering viser, at en plan eller et projekt ikke vil skade et Natura 2000- områdes integritet, kan der meddeles tilladelse, jf. dog muligheden for at fravige beskyttelsen efter direktivets artikel 6, stk. 4. Hertil kommer, at der allerede er sikret en generel beskyttelse af de marine habitatområder gennem den almindelige lovgivning, jf. direktivets artikel 6, stk. 2.

I konkrete tilfælde kan det endvidere blive relevant at gribe ind, såfremt det viser sig, at et Natura 2000-område er udsat for en forringelse eller betydelig forstyrrelse. Dette er bl.a. baggrunden for, at Skov- og Naturstyrelsen er ved at forberede et naturgenopretningsprojekt for stenrevet på Læsø Trindel/Tønneberg Banke (habitatområde 168) med henblik på støtte fra EU-LIFE-Nature.

Skov- og Naturstyrelsen har taget initiativ til et samarbejde med de øvrige myndigheder, hvis ressort er af betydning for beskyttelsen af havets natur, om at sikre den fornødne beskyttelse af Natura 2000-områderne. Disse myndigheder vil desuden indgå aktivt i arbejdet med at tilvejebringe Natura 2000-planerne.

Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål S 514.

Spørgsmål S 514: Hvad vil ministeren foretage sig for at forbedre kendskabet til naturværdiernes udbredelse og tilstand i de danske farvande generelt?

Svar fra ministeren: Med henblik på at forbedre kendskabet til de marine naturtypers biologiske indhold og deres geografiske placering og udbredelse, har jeg taget en række konkrete initiativer, særligt til brug i Natura 2000-planlægningen og -forvaltningen.

Miljøministeriet har således inden for det seneste år taget initiativ til at udbygge den arealorienterede viden om naturværdiernes udbredelse og tilstand i et nyetableret samarbejde på tværs af statslige marine myndigheder - det såkaldte ”MARINET”, som er etableret på initiativ af Skov- og Naturstyrelsen og GEUS i fællesskab. Her indgår 11 institutioner fra 6 ministerier, herunder Farvandsvæsenet, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Energistyrelsen, Kystdirektoratet, Danmarks Miljø Undersøgelser og Miljøstyrelsen.

Formålet med MARINET er at optimere kortlægningen af de danske farvande og karakteriseringen af marine habitater gennem en styrket og koordineret fælles indsats. I samarbejdet indgår alle myndigheder og forskningsinstitutioner, der har kortlægningsaktiviteter på havet. Samarbejdet har allerede givet gode resultater fx i form af ansøgninger om EU-midler og udbygges løbende med henblik på brug bl.a. i forbindelse med forvaltningen af Natura 2000-områderne.

Miljøministeriet har således i samarbejde med MARINET taget initiativ til EU -INTERREG projektet ”BALANCE” (Baltic Sea Management - Nature conservation and sustainable development in the marine ecosystem through marine spatial planning). Det gennemføres over de kommende 2½ år og omfatter samarbejde med 19 partnere omkring Østersøen, herunder repræsentanter for WWF Verdensnaturfonden, og har et samlet budget på ca. 35 mio. kr. Formålet med BALANCE er at udvikle redskaber til arealorienteret og økosystem-baseret forvaltning af havet, hvor forskellige interesser kan afvejes. Redskaberne vil blive anvendt til at vurdere om det marine Natura 2000 netværk i Østersøen er et økologisk sammenhængende netværk. De vil desuden blive anvendt til at udvikle og fremme anvendelse af "blå korridorer", dvs. de økologiske sammenhænge, fx i form af transport af fiskelarver med havstrømmene, mellem beskyttede områder.

Dermed kan man som led i den kommende forvaltning sikre, at de marine Natura 2000-områder hænger sammen. Hertil kommer et projekt i Nordisk Ministerråds regi om marin kortlægning, som Miljøministeriet fik midler til i foråret, og som nu er under god fremdrift.

På baggrund af den meget positive modtagelse i EU af det dansk udarbejdede BALANCE-projekt, overvejes mulighederne for at påbegynde et tilsvarende projekt for Nordsøen. Projektet vil i givet fald omfatte den praktiske anvendelse af de redskaber, der er udviklet i BALANCE, supplerende arbejde med kortlægning i Nordsøen og opstilling af en egentlig planlægning. Miljøministeriet er endvidere, i samarbejde med bl.a. Danmarks Fiskeriundersøgelser, ved at forberede et naturgenopretningsprojekt for stenrevet på Læsø Trindel/Tønneberg Banke (habitatområde 168) med henblik på støtte fra EU-LIFE-Nature. Revet er under nedbrydning bl.a. på grund af tidligere tiders stenfiskeri.

Det er første gang der for alvor sættes fokus på genopretning af naturen under havets overflade.