Konservative vil se på affalds-afgift
Anders Jerking
RedaktionschefEt enkelt fynsk firma kan få en ekstra-regning på 30-40 millioner kroner, hvis en afgift på farligt affald som planlagt bliver indført. DI mener, at hele den danske genvindingsindustri er truet.Vi er nødt til at undersøge de konsekvenser, som nogle har påberåbt sig. Hvis de er rigtige, så mener jeg, at vi skal revurdere forslaget.
Mike Legarth
Skatteordfører (K)
Nu vil Konservatives skatteordfører, Mike Legarth, se på sagen.
"Jeg har bedt om at få et konsekvensnotat, for der er rejst nogle problemstillinger, som er alvorlige, og som vi må adressere. Vi er nødt til at undersøge de konsekvenser, som nogle har påberåbt sig. Hvis de er rigtige, så mener jeg, at vi skal revurdere forslaget, men vi er nødt til at vide mere," siger han.
Sagen drejer sig om en afgift på forbrænding og deponering af farligt affald, der skal indbringe statskassen 185 millioner kroner årligt. Afgiften blev pludselig en del af skattepakken, da regeringen og Dansk Folkeparti skulle finde penge til at lette multimedieskatten og energiafgifterne. Men afgiften er helt gal, mener DI, der påpeger, at afgiften rammer en håndfuld virksomheder inden for genvindingsbranchen så hårdt, at de er lukningstruede.