Krav om om ny registrering af §3-natur
Anders Jerking
Redaktionschef"Det er bedre end frygtet, men ethvert tab er jo en fiasko, når man har lavet en lov for at beskytte naturen," siger seniorforsker på DMU Rasmus Ejrnæs, der har været med til at lave undersøgelsen. Han understreger, at der er store regionale forskelle på, hvor meget natur der er forsvundet.
DMU konstaterer desuden, at mellem 8 og 14 procent potentiel natur aldrig er blevet registreret.
KL: brug for handling
Det er kommunerne, som efter kommunalreformen overtog ansvaret for registreringen af §3-naturen, men opgaven viste sig langt større end forventet, og derfor har KL siden 2008 efterlyst en national handlingsplan for §3-naturen. DMU-undersøgelsen bekræfter KL i, at der er brug for en nyregistrering for at råde bod på fortidens mangler.
Undersøgelsens hovedresultater:
- Der er fundet uoverensstemmelser på godt 7 % af det areal, der i dag er registreret som beskyttet natur. Disse afvigelser kan have flere årsager: de kan skyldes fejl i registreringen, tilgroning på grund af manglende pleje eller der kan være tale om et egentligt tab af beskyttet natur.
- Det samlede tab af beskyttet natur ligger mellem 2 % og 5,5 %. De hyppigste årsager til tab af beskyttet natur er opdyrkning og bebyggelse. Beskyttede naturarealer kan være ødelagt uden tilladelse eller med dispensation fra myndighederne.
- Der er fundet oversete eller potentielt nye § 3-arealer, der ikke er registreret i Danmarks Miljøportal i dag. Disse arealer svarer til en mulig forøgelse af det registrerede naturareal på 8-14 %.
- Den samlede afvigelse fra den vejledende registrering ligger således mellem 15 og 21 %. Den store usikkerhed på vurderingen skyldes, at der er betydelig variation i tabet af beskyttet natur mellem de undersøgte naturtyper og kommuner, samt at der er betydelig usikkerhed i kommunernes vurdering af om konfliktområderne virkelig repræsenterer beskyttet natur. Den mangelfulde dokumentation af naturindholdet i mange af de beskyttede naturområder har derfor stor betydning for usikkerheden på vurderingen af problemets omfang.
Undersøgelsens metode:
DMU har i løbet af sommeren 2010 lavet en stikprøveundersøgelse af 500 kvadrater på 1 km2 (svarende til ca. 1 % Danmarks areal). Stikprøverne er fordelt på 21 tilfældigt udvalgte kommuner, men dog således at alle tidligere 14 amter er repræsenteret. I hver kommune er der foretaget tolkninger af luftfotos fra 1995 til 2008 i 25 kvadrater. Ved at sammenligne den arealanvendelse, man kan se på luftfoto, med den vejledende registrering af § 3-arealer i Danmarks Miljøportal, har vi eftersøgt naturområder som er blevet opdyrket, tilplantet, opfyldt, bebygget eller på anden måde forandret mod lovens hensigt. Samtidig har vi set efter områder, som ikke har været registreret som § 3-områder, men hvor nyeste luftfoto antyder, at der kan være tale om beskyttet natur. Resultaterne af luftfototolkningerne er efterfølgende evalueret af de udvalgte kommuner med henblik på at vurdere, om arealerne er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og om de registrerede aktiviteter er i konflikt med lovgivningens bestemmelser.
