MUDP-strategi er klar
MILJØTEKNOLOGI: Bestyrelsen for MUDP har nu fremlagt en strategi for 2016-2019. Den skal støtte danske virksomheders udvikling af ny miljøteknologi, der skal løse fremtidige miljøudfordringer.
Emma Qvirin Holst
JournalistBestyrelsen i Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) er klar med en strategi for 2016-2019.
MUDP skal støtte danske virksomheder i arbejdet med at udvikle miljøteknologi, der kan være med til at løfte nogle af fremtidens globale udfordringer for miljøet:
”Ambitionen er, at vi i 2020 kan se, at mange virksomheder har udviklet nye og effektive miljøteknologiske løsninger med støtte fra MUDP. Løsninger, som både skaber eksport, arbejdspladser herhjemme og ikke mindst styrker en bæredygtig udvikling i Danmark og i resten af verden," siger Pernille Blach Hansen, der er bestyrelsesformand i MUDP, i en pressemeddelelse.