Ny landbrugslov har ikke ændret landbruget
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørMulighederne er der stadig, og lur mig om ikke der begynder at ske noget, i takt med at økonomien bliver bedre.
Lone Saaby
Erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer
Liberaliseringen af landbrugsloven har endnu ikke sat fart på strukturudviklingen i det danske landbrug. Resultaterne kommer, når krisen er ovre, lyder det både fra Landbrug & Fødevarer og lektor ved Fødevareøkonomisk Institut.
Regeringen og Dansk Folkeparti besluttede i Grøn Vækst, at landbruget skulle have en håndsrækning for at sikre mere vækst i det trængte erhverv. Metoden var at lempe en bunke krav til landmændene, hvor blandt andet grænsen for antallet af dyreenheder pr. bedrift, og hvor mange hektar jord den enkelte landmand maksimalt må eje, blev ophævet.
Inden liberaliseringen blev endeligt vedtaget i marts 2010, var der en heftig politisk debat om, hvor vidtrækkende konsekvenser forslaget ville få.