Nyt overvågnings-program i høring

NATUR: By- og Landskabsstyrelsen har sendt et nyt natur- og miljøovervågningsprogram i høring. Flere arter skal fremover overvåges.
Anders Jerking
By- og Landskabsstyrelsen har netop sendt et nyt natur- og miljøovervågningsprogram i høring. Det nye program skal passe bedre til Danmarks EU-forpligtelser.

Programmet betyder, at alle danske naturtyper, der er nævnt i EU's habitatdirektiv, vil blive overvåget. Det betyder overvågning af yderligere 32 naturtyper som f.eks. enekrat og strandvold. På samme måde skal biologer følge alle ynglefugle, som Danmark skal overvåge ifølge EU's fuglebeskyttelsesdirektiv. Det betyder, at udviklingen for yderligere 17 nye fuglearter vil blive overvåget.

Det nye program for natur- og miljøovervågningen er i høring frem til 31. oktober 2010 og er udarbejdet af By- og Landskabsstyrelsen i et samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser og GEUS.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024