Radikale vil bruge finansloven til at styrke naturen i landbrugslandet
Der skal afsættes 40 millioner kroner om året til at styrke naturen i det åbne land, lyder det i et finanslovsudspil fra Radikale. Grønne organisationer glæder sig
![I Dansk Ornitologisk Forening håber formand Egon Østergaard, at blandt andet viben kan få bedre vilkår i landbrugslandet. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/250895/89268.jpg)
![Hjalte T. H. Kragesteen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4665-hjalte-t-h-kragesteen-2-48.jpg)
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørVild natur med urørt skov og naturnationalparker er ikke nok.
Der skal også være fokus på de små naturområder i landbrugslandet, hvor fugle og insekter også lider disse år. Det mener Radikale Venstre, der vil sætte 40 millioner kroner af om året til at forbedre naturen i det åbne land.
”For os handler biodiversitetskrisen ikke kun om at sikre de store vilde naturområder med urørt skov og naturnationalparker. Det handler også om naturen i det åbne land, som er i kritisk tilstand,” siger partiets miljøordfører Zenia Stampe.