SF: Vækstudspil skader grøn omstilling
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørVi er i en situation, hvor hele højrefløjen lægger op til at genforhandle energiaftalen, hvor nogle vil fjerne hele havmølleparker. I den situation handler det om, at vi skal holde fast i det, der ligger i energiaftalen.
Jens Joel (S)
Energi- og klimaordfører
Det skriver regeringen om kompenserende tiltag
Såfremt en aftale om Vækstpakke 2014 indeholder tiltag på energiområdet, der øger CO2-udledningen i 2020, vil regeringen tage initiativ til at gennemføre klimakompenserende tiltag.
Regeringen vil i den forbindelse lægge op til, at reserven til grøn omstilling målrettes klimakompenserede tiltag i perioden 2015-2017. Der er allerede afsat 133 mio. kr. i 2015 og 135 mio. kr. i hvert af årene 2016 og 2017.
Reserven til grøn omstilling skal ikke bruges til at kompensere for lempelsen i PSO-afgiften.
Sådan lyder meldingen fra SF.
"Hvis man tager fra reserven, så betyder det, at der er færre ressourcer til den grønne omstilling. Det er meningen, at den pulje skal bruges til yderligere grønne tiltag," siger energi- og klimaordfører Steen Gade.
Sådan vil regeringen lempe PSO-afgiften
Erhvervsrettede lempelser af PSO
Virksomhedernes omkostninger til energi vil stige frem mod 2020 blandt andet som følge af udbygningen af vedvarende energi og nye havvindmølleparker. Det forventes at få omkostningerne til PSO til at stige betragteligt, hvilket vil fordyre dansk produktion og udgøre en hindring for vækst, især i industri- og fremstillingserhvervene. Regeringen vil derfor:
Afskaffe PSO for gas fra 2015.
Lempe PSO-betalingerne vedr. el for en samlet ramme på 350 mio. kr. i 2015 stigende til 1.120 mio. kr. i 2020 (2014-niveau). Der lægges op til både generelle og mere målrettede lempelser i PSO-betalingen for virksomhederne.
I tillæg til de erhvervsrettede PSO-lempelser vil regeringen forbedre ansøgningskriterierne i en nuværende tilskudspulje til energibesparelser i gartnerier med henblik på at kunne opnå afløb på 10 mio. kr. årligt i 2015 og 2016.
Regeringen vil endvidere foreslå at koble lempelserne af PSO for el med en aftaleordning om energieffektiviseringer.