Skovbranche: Regeringen fælder skov-målene
Anders Jerking
RedaktionschefDet er første gang, at man åbenlyst bryder man med den langsigtede strategi. Det er reelt et tilbageskridt
Niels Elers Koch
Formand, Skovrådet
GRØN VÆKST OM SKOVE:
"Der skal fortsat gøres en indsats for at øge det danske skovareal. Samlet vil der herved kunne skabes ca. 7.700 ha ny skov frem mod 2015. En del af den kommende skovrejsning vil have fokus på nye bynære skove (ca. 800 ha) anlagt i samarbejde med kommuner, vandværker og andre interessenter."
Regeringen fælder med Grøn Vækst sine gamle skovmål, lyder det fra skovbranchen. Regeringen lægger ellers i Grøn Vækst op til at rejse 7.700 hektar ny skov inden 2015. Men det tal er slet ikke ambitiøst, for man har lovet meget mere, mener Skovrådet, der repræsenterer alle interesser i skovene fra skovejerne og træindustrien til grønne organisationer.
Skovrådets formand, professor Niels Elers Koch peger på, at Folketinget gentagende gange siden 1989 har besluttet at fordoble det danske skovareal i løbet af en skovgeneration, det vil sige 80-100 år.
"Skal man nå det mål, så skal man plante tre gange så meget skov, som man lægger op til i Grøn Vækst. Det er første gang, at man åbenlyst bryder med den langsigtede strategi. Det er reelt et tilbageskridt," siger han og påpeger, at skovmålene er lavet, fordi skovene opfylder en hel række af samfundets ønsker.