31. oktober 2006 kl. 11.03
Villy Søvndal: SF foreslår Al Gore som klimarådgiver for Norden
Dokumentation
Pressemeddelelse
Tirsdag den 31. oktober 2006
Kontakt: Villy Søvndal 33 37 44 07
SF foreslår Al Gore som klimarådgiver for Norden
De nordiske lande skal i fællesskab hyre den tidligere amerikanske
vicepræsident og præsidentkandidat Al Gore som miljørådgiver foreslår
SF s formand Villy Søvndal.
"Verden er ved at åbne øjnene for de problemer global opvarmning
indebærer. Det er nu, at Norden skal træde i karakter som primus motor
i udvikling af rene energiformer, der skåner miljøet".
"Det er nu, at de fremsynede dele af nordisk erhvervsliv skal tage et
tigerspring i udvikling af grøn teknologi, som er det, vi skal leve af
i fremtiden. Norden skal være udstillingsvindue for hele verden, når
det kommer til grøn innovation".
"Jeg har svært ved at forestille mig en bedre ambassadør for det
arbejde end Al Gore. Lige som SF har gjort det på den hjemlige
politiske scene, har Al Gore utrætteligt kæmpet for at sætte
klimaændringer på den politiske dagsorden i mange år. Nu er det
lykkedes".
Den britiske premierminister Tony Blair og hans kronprins,
finansminister Gordon Brown, har netop oplyst, at de har tilknyttet
USA s tidligere vicepræsident Al Gore som rådgiver i klimaspørgsmål.
Al Gore er aktuel i disse måneder med sin bog og film En ubekvem
Sandhed, der netop handler om global opvarmning og de klimatiske
ændringer, vi i disse årtier oplever starten på.
_________________________________________________________________
http://www.sf.dk/soevndal/index.php?article=12677
---------------------------------------------------------------------
To unsubscribe, e-mail: [email protected]
For additional commands, e-mail: [email protected]
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen