Om  
Hanne Fugl Eskjær

Erfaren diplomat bliver ny ambassadør i Frankrig

Hanne Fugl Eskjær kommer fra en stilling som ambassadør i Canada, men 15. august rykker hun til Paris som Danmarks nye ambassadør i Frankrig.

"Det bliver godt at komme tilbage i hjertet af Europa, hvor jeg tidligere har læst og arbejdet. Konkret starter jeg med at modtage de mange deltagere i de Paralympiske Lege," siger Hanne Fugl Eskjær.
"Det bliver godt at komme tilbage i hjertet af Europa, hvor jeg tidligere har læst og arbejdet. Konkret starter jeg med at modtage de mange deltagere i de Paralympiske Lege," siger Hanne Fugl Eskjær.Foto: Djøf
Sophie Bavnhøj

Hanne Fugl Eskjær er Danmarks nye ambassadør i Frankrig. Fra 15. august skal hun stå i spidsen for den danske repræsentationen med kontor i Paris.

"Jeg ser frem til at starte som ambassadør i Frankrig. Udviklingen i Frankrig har stor betydning for Danmark, både når det gælder EU, sikkerhed, handel og kultur," fortæller hun i et skriftligt svar til Altinget.

Hanne Fugl Eskjær har siden 2019 været ambassadør i Canada. Inden da var hun arktisk ambassadør, hvor hun repræsenterede Grønland, Færøerne og Danmarks interesser i Arktis over for resten af verden, og ambassadør i Bangladesh, ligesom hun har haft poster i blandt andet Syrien, Prag og Udenrigsministeriets departement for Mellemøsten og Nordafrika.

Med sin nye stilling ser Hanne Fugl Eskjær frem til at bygge videre på de dansk-franske relationer.

"Det bliver godt at komme tilbage i hjertet af Europa, hvor jeg tidligere har læst og arbejdet. Konkret starter jeg med at modtage de mange deltagere i de Paralympiske Lege," siger hun.

Ved siden af sit virke har Hanne Fugl Eskjær været formand for Offentlige Chefer i Djøf siden 2018.

I Paris afløser hun Michael Starbæk Christensen, der efter fem år i Frankrig nu rykker til Beijing for at blive Danmarks nye ambassadør i Kina.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Fugl Eskjær

Tiltrædende ambassadør, Frankrig (15/8-24), formand, Offentlige chefer, Djøf
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1997)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024