Om  
Joe Biden
Kamala Harris

Joe Biden trækker sig som præsidentkandidat

Joe Biden meddeler, at han træder tilbage som kandidat til det amerikanske præsidentvalg i november. Han peger på Kamala Harris som arvetager.

Joe Biden har valgt at trække sig som Demokraternes præsidentkandidat til valget i november.
Joe Biden har valgt at trække sig som Demokraternes præsidentkandidat til valget i november.Foto: Kent Nishimura/AFP/Ritzau Scanpix
Jonas Wiinblad Overgaard

USA's præsident, Joe Biden, trækker sig som kandidat til det amerikanske præsidentvalg i november. 

Det skriver han i et opslag på X.

"Det er i mit parti og landets bedste interesse, at jeg trækker mig og kun fokuserer på at udføre mine pligter som præsident resten af min periode," skriver han.

"Lad mig udtrykke min dybeste taknemmelighed til alle dem, der har arbejdet så hårdt for at se mig genvalgt. Jeg vil gerne takke vicepræsident Kamala Harris for at være en ekstraordinær partner i dette arbejde. Og lad mig udtrykke min dybeste påskønnelse til det amerikanske folk for troen og tilliden, I har vist mig." 

Læs også

Peger på Harris

I et andet opslag på X giver Joe Biden sin fulde støtte til vicepræsident Kamala Harris som Demokraternes nye kandidat til valget i november.

"Min allerførste beslutning som partiets nominerede i 2020 var at vælge Kamala Harris som min vicepræsident. Og det har været den bedste beslutning, jeg har taget. I dag ønsker jeg at give min fulde støtte og opbakning til Kamala som vores partis nominerede i år. Demokrater — det er tid til at stå sammen og besejre Trump. Lad os gøre det," skriver Joe Biden.

Kamala Harris har været vicepræsident i USA siden Joe Biden tiltrådte som præsident 20. januar 2021.

Demokraterne afholder partiets nationale konvent fra 19. til 22. august i byen Chicago.

Læs også

Uheldige tv-optrædener

Joe Bidens melding kommer, efter at han ved flere lejligheder er kommet galt af sted.

I en direkte tv-duel mod Republikanernes præsidentkandidat Donald Trump snublede han over ordene og mumlede. 

"Debatten udviklede sig til tider som nærmest et mareridt for præsident Biden," skrev TV 2's USA-korrespondent, Lotte Mejlhede.

Ligesom han ved Nato-topmødet tidligere på måneden kaldte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, for "præsident Putin".

Joe Biden oplyser i sit opslag på X, at han vil tale til nationen i næste uge, hvor han vil uddybe sin beslutning. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Joe Biden

Præsident, USA (Det Demokratiske Parti)
bachelorgrad i historie og statskundskab (University of Delaware) og kandidatgrad i jura (Syracuse University 1968)

Kamala Harris

Vicepræsident, USA
Howard University (1986), University of California, Hastings College of The Law (1989)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024