Handicapforbund: Politikerne bør aflevere nøglerne til handicapaftalen til fageksperter

Mens Danmark 23. august eksamineres af FN, så er centrale kompensationsordninger ved at falde fra hinanden.

Handicapaftalen står i skærende kontrast til Danmarks forpligtelser til at sikre lige muligheder, hvilke også er tydeliggjort i den civilsamfundsrapport, bevægelsen har lagt frem for komitéen.

Det er en samlet handicapbevægelse, som er stærkt bekymret over de overordnede tendenser i rammeaftalen.

Vores bekymring går på tendensen til at give kommunerne større mulighed for at økonomistyre, og faren for at faglighed glider i baggrunden. Det er en tilsidesættelse af de budskaber, vi igen og igen er kommet med – nemlig forståelsen for, at de rette faglige afgørelser er en investering i det enkelte menneske.

Det kræver også en forståelse af, at løsningen ikke er at give kommunerne 'frit slag'. Løsningerne skal findes i fællesskab med en vekselvirkning mellem at forpligte kommunerne til at inddrage den rette specialviden og sikre en central finansiering af de rette løsninger – fra starten.

Det handler om mennesker 

Mens Danmark forsvarer sin handicapindsats over for FN-komitéen, og mens vi i organisationerne kæmper for at blive hørt, sidder der en gruppe mennesker bag tallene og de fine formuleringer og føler sig godt og grundigt klemt — og glemt!

Vi sidder med nøglen til at finde de bæredygtige løsninger.

Susanne Olsen
Landsformand, Dansk Handicap Forbund

Det er mennesker, som på grund af en indgribende funktionsnedsættelse har brug for hjælp til alt.

At komme i og ud af sengen, at vende sig i sengen, at klare sin personlige hygiejne, at få tøj af og på, at få mad på bordet, at spise, at forflytte sig, at kunne transportere sig og være aktiv uden for hjemmet.

Det er samfundsborgere, som bidrager på mange niveauer. De er borgere, studerende, kolleger, venner, kærester, forældre, kunder og meget mere.

Den eneste forskel på dem og alle andre er, at de har brug for en helt særlig kompenserende støtte i form af borgerstyret personlig assistance (BPA), som netop ligner en reel afvikling på grund af grænsesøgende kommunal afgørelsespraksis.

Ordninger falder, mens behovet forbliver

Tilgangen af nye borgere på ordningen er halveret, og det samlede antal af ordninger er faldet, selvom behovet er det samme.

Hver dag taler vi med desperate medlemmer, som oplever at få skåret markant i deres ordning, eller at kommunerne prøver at frakende hjælpen.