Psykiatrifonden om udspil: Hvor er pengene, der skal realisere de gode intentioner?
DEBAT: Det bliver krævende at gøre de gode intentioner i regeringens psykiatriudspil til virkelighed. Pengene, der følger med planen, rækker nemlig ikke langt, skriver Anne Lindhardt og Marianne Skjold.
Af Anne Lindhardt og Marianne Skjold
Hhv. speciallæge i psykiatri og formand for Psykiatrifonden og direktør i Psykiatrifonden
Psykiatrifonden er godt tilfreds med psykiatrihandlingsplanens stærke fokus på kvalitet i behandlingen, på de alvorligst syge og på sammenhæng og samarbejde over sektorgrænser, altså at kommuner og regioner skal arbejde tættere sammen.
Og der er lagt op til mere ”skal” end ”kan”, forstår vi på sundhedsministeren, når vi taler om kommunernes indsats omkring mennesker med psykisk sygdom.
Det er vi selvfølgelig meget glade for. Det har længe været tiltrængt. Men om det bliver virkelighed, er så det næste store spørgsmål. Det kræver forandringer på højt niveau, så der er intense forhandlinger forude.
Psykiatrifonden anser udspillet for at være en udmærket start og som et tegn på en gryende politisk erkendelse af, hvor udpint vores psykiatri er.
Psykiatrifonden mener så ikke, at de penge, der er sat af, rækker ret langt. Så nu vil vi og andre organisationer i og omkring psykiatrien arbejde for at følge op og presse på for dels at se planen her blive implementeret og dels for at sikre den fortsatte, høje prioritering af psykiatrien.
Skal psykiatriudspillet virkelig skabe den forandring hos for eksempel de unge, som med sundhedsministerens udtryk har ”ondt i sjælen”, så er det helt afgørende, at man holder fast i det fokus på at udvikle og drive tilbud, der virker.
Anne Lindhardt og Marianne Skjold
Hhv. speciallæge i psykiatri og formand for Psykiatrifonden og direktør i Psykiatrifonden
Hvert tredje barn i en ramt familie risikerer selv sygdom
Op mod 80.000 danske børn under 18 år vokser op med en eller to forældre med psykisk sygdom.
Når en forælder er ramt af psykisk sygdom, påvirker det hele familien.
Den uforudsigelighed og manglende forældrestøtte, som en stor del af disse børn oplever i deres dagligdag, er en alvorlig risikofaktor for deres følelsesmæssige, kognitive og sociale udvikling – både i deres dagligdag og senere i livet.
De børn er i fare for at blive marginaliserede, og op mod hver tredje af dem er i risiko for selv at udvikle psykisk sygdom.
Psykiatrifonden har mange års erfaring i at tilbyde samtalegrupper til børnene, og i de senere år har vi udviklet metoder og en model, som nu er ude at arbejde i flere kommuner.
Senest har Rødovre Kommune sat modellen på sit eget budget efter nogle års fondsfinansiering. En af de store udfordringer er at opspore de relevante børn og få dem med i et tilbud.
Det er vi i gang med at udvikle konkrete metoder til at gøre væsentligt bedre i vores børnegruppeprojekt i samarbejde med Ballerup Kommune.
Vi vil meget gerne bruge al vores viden og erfaring til at bidrage til udviklingen af et nationalt kompetencecenter, som regeringens udspil lægger op til.
Behov for varige midler
Regeringen lægger op til at sætte 11 millioner kroner af over fire år til at opbygge et kompetencecenter. Det er vi glade for.
Centret skal sikre, at de relevante fagpersoner har viden og rette kompetencer til at opspore og forebygge psykiske problemer blandt børn og unge, som vokser op med psykisk sygdom i familien. Men det er som så ofte før et tiltag, der kun er finansieret over fire år og med et relativt beskedent beløb, 11 millioner kroner.
Psykiatrifonden er rigtig godt tilfreds med, at der er et blik for en meget udsat gruppe børn.
Men hvis vi ser på udviklingen i psykiatrien, bliver der formentlig og desværre ikke færre voksne med psykisk sygdom og dermed heller ikke færre børn, der bliver påvirket af forældrenes sygdom.
Derfor ønsker vi os, at der afsættes varige midler til at sikre hjælp og støtte den denne store, hidtil oversete og meget sårbare gruppe børn.
Lovsikret ret til hjælp
Der er stærke argumenter for at sætte tidligt ind ved at give børn, der har en mor eller far med psykisk sygdom, støtte og redskaber til at mestre deres svære livsvilkår og forebygge, at de selv udvikler psykisk sygdom.
Opsporingen af de børn er det første og meget vigtige – det kan et nationalt kompetencecenter være med til at sikre.
Men Psykiatrifonden mener desuden, at de børn skal have en klar, lovsikret ret til at blive set, hørt og tilbudt hjælp.
Og så er det vigtigt for os at sige, at det handler om også at hjælpe den store gruppe børn, som vokser op med psykisk sårbare eller syge forældre, der ikke behandles i psykiatrien, men måske går hos deres egen læge – eller som måske har et misbrug og nogle psykiske vanskeligheder, de ikke er i reel behandling for.
De børn har også et stort behov for hjælp og for ikke at glide under fællesskabets radar.
PPR i en ny rolle
Det leder os videre til den store gruppe børn, som selv mistrives alvorligt.
I hver eneste skoleklasse sidder et til to børn med så store psykiske vanskeligheder, at det begrænser deres liv, deres udvikling og muligheder.
Vi kan ikke kalde dem overset – nærmest tværtimod, for ingen er i tvivl om, hverken blandt lærere, pædagoger eller deres familier, at her er tale om børn med store vanskeligheder – men der er kun sporadiske tilbud om hjælp til dem, og det er fortvivlende for alle parter, ikke mindst børnene selv.
Det er tilfældigt fra kommune til kommune, om der er kvalificerede tilbud til dem.
Psykiatrifonden og Trygfonden samarbejder lige nu med en række danske kommuner om et forsknings- og udviklingsprojekt, Mind My Mind, der hjælper børn med tegn på angst, depression eller adfærdsvanskeligheder.
I forskningsprojektet afprøver vi en ny rolle for PPR-psykologerne, hvor de har en aktiv rolle og arbejder med barnet i en serie sessioner ud fra en manual, vi har udviklet sammen med en lang række fageksperter.
Vi håber, at Mind My Mind viser sig at have så god effekt, at det kan udbredes, og det er oplagt at tænke det ind i kommunerne i de kommende år.
Styrk og udbred det, der virker
Skal psykiatriudspillet virkelig skabe den forandring hos for eksempel de unge, som med sundhedsministerens udtryk har ”ondt i sjælen”, så er det helt afgørende, at man holder fast i det fokus på at udvikle og drive tilbud, der virker.
Tilbud, der er evidens for, og som har god, målbar effekt. Psykiatrifonden har været til en række møder i Sundhedsministeriet op til offentliggørelsen af planen og har ligesom andre organisationer stillet vores viden og erfaring til rådighed.
Og her havde ministeren blandt andet fokus på bedre udnyttelse af faglige kompetencer og på forskning og anvendelse af ny viden. Det fokus er vi enige i og glade for. Vi finder det helt afgørende for den fremtidige udvikling, at man evaluerer, følger op på og vigtigst af alt, at man går efter at styrke og udbrede de indsatser, man ved virker.
Modig opbakning
Nogle af de anbefalinger, der er lagt op til, kan implementeres med det samme, andre trinvist – nogle forudsætter lovarbejde – og så er der områder, hvor der mangler viden, og hvor der skal forskes og udvikles.
Derfor forudsætter det en ambitiøs, modig og åben opbakning og støtte fra mange parter – og tid, hvis psykiatrien skal have et reelt løft ved hjælp af psykiatrihandlingsplanen her.
Vi glæder os til at bidrage til arbejdet med at føre planen ud i virkeligheden, når den er forhandlet endeligt på plads.