S-kandidat: Der findes intet velfærdssamfund for de sindslidende

Af Alexander Grandt
Folketingskandidat (S)

Vi er nødt til at tale om vores behandling af psykisk sygdom.

Om det tabu, psykisk sårbarhed er omgivet med.

Om den skam, mennesker med psykiske lidelser er udsat for. Om vores uværdige behandling.

Og om det velfærdssamfund, der aldrig har eksisteret for vores sindslidende.

Normalt er vi så fandens stolte over, at det i Danmark ikke kræver forsikringer og et godt job for at få den bedste behandling.

Som samfund må vi forstå psykisk sårbarhed som et kollektivt problem. Og vi må betragte det som enhver anden sygdom, der kan ramme os alle sammen.

Alexander Grandt
Folketingskandidat (S)

Fra højre til venstre er der stort set enighed om fortræffelighederne ved den fri og lige adgang til sundhed.

Her i landet er der ingen, der udskrives fra hospitalsindlæggelsen med gæld op over begge øre, fordi forsikringen ikke lige dækkede en hofteoperation.

Her er det sygesikringsbeviset frem for dankortet, der gælder. Og så alligevel ikke.

Skammelig behandling
For vores psykisk sårbare og sindslidende er virkeligheden en ganske anden.

For dem er velfærdssamfundet en illusion.

Den fri og lige adgang til sundhedsbehandling findes ikke.

Ventelister til privatpraktiserende psykiatere, brugerbetaling hos psykologer samt afvisning på behandling i hospitalsregi.

Det er hverdag for mennesker med dårligt mentalt helbred.

Det frygtelige er, at Christiansborg er pinligt bevidst om den skammelige behandling af psykisk sygdom.

Det er næsten banalt at påpege det, men virkeligheden er sådan, fordi politikerne har valgt, at den skal være sådan.

Psykiatripakke forslår som en skrædder i helvede
Ellers havde et flertal på Christiansborg for længst gjort op med et udsultet og uværdigt sundhedsvæsen for vores psykisk syge.

Politikerne har mange gange haft chancen.

Selv den seneste psykiatripakke fra regeringen forslår som en skrædder i helvede – og regeringen ved det godt.

Ikke nok med det, så finansieres psykiatrien hvert år af midler fra Satspuljen.

Det er penge, der er taget direkte op af lommerne på vores mest socialt udsatte.

Hvad blev der af, at de bredeste skuldre må bære det tungeste læs?

Alarmerende tal
Tal fra Psykiatrifonden viser, at 20 procent af den voksne befolkning i løbet af et år har psykiske symptomer svarende til kriterierne for en eller flere psykiske sygdomme.

Psykiske sygdomme udgør 25 procent af den samlede sygdomsbyrde i Danmark. Det vurderes, at 400.000 danskere har angstlidelser.

Det mest alarmerende er, at tallene er stigende, og flere danskere oplever at blive så syge, at de har brug for psykiatrisk indlæggelse.

Sårbarheden findes overalt
For en del sindslidende kan årsagen findes i en dårlig opvækst, med misbrug og omsorgssvigt.

Andre er født med deres lidelser. Nogle udsættes for traumatiserende oplevelser i deres liv. Andre rammes af stress og depressioner i løbet af deres arbejdsliv.

Flere og flere helt unge piger, men også drenge mistrives. Psykisk sårbarhed findes i alle samfundslag. Blandt de rige og berømte og på gaden blandt hjemløse og prostituerede.

For en gruppe bliver psykisk sårbarhed starten på en social deroute, der får lov at eskalere i den enkeltes afmagt over ikke at få hjælp. For andre bliver sindslidelsen enden på livet, fordi psykosen, angsten eller smerterne føles uovervindelig.

Vi skal lære at forstå sindslidelser
Uanset årsagen, så fortjener hvert et menneske, der rammes af psykisk sårbarhed, at vores velfærdssamfund tager deres sygdom alvorligt, og at vi tilbyder en ordentlig og værdig behandling, der i bedste fald kan hele de psykiske sår.

Som medmennesker må vi først og fremmest angribe det tabu, psykisk sygdom er omgærdet af, så vi for alvor kan begynde at være noget for hinanden.

Ethvert sygdomsforløb er selvfølgelig forskelligt, men gode menneskelige relationer er i manges tilfælde alfa og omega for at blive rask.

Som pårørende og civilsamfund kan vi være en afgørende forskel for den sårbare, men det kræver, at vi lærer at forstå, hvordan lidelserne påvirker den ven, det familiemedlem eller det medmenneske, der er syg.

Som enhver anden sygdom
Vi kan aldrig blive erstatningen for en professionel behandling, men bryder vi tabuet, kan vi også bryde den isolation og ensomhed, mange med sindslidelser havner i.

Det kræver, at pårørende til sindslidende får hjælp og viden, og at de pårørende, der har lyst og ressourcer, bruges aktivt og understøttende, når det giver mening i et sygdomsforløb.   

Som samfund må vi forstå psykisk sårbarhed som et kollektivt problem. Og vi må betragte det som enhver anden sygdom, der kan ramme os alle sammen.

Tænk sig, hvis vi politisk lagde samme energi i bekæmpelse af psykisk sygdom, som vi har gjort i kampen mod kræft.

Så ville vi bruge de politiske muskler til både at bekæmpe årsagerne til sygdommene og finde vejen til helbredelse. Vi ville styrke forskningen og behandlingen. Ingen ville være overladt til sig selv.

Vi skal tegne stregerne til et nyt sundhedsvæsen, hvor psykiske og fysiske sygdomme er reelt ligestillet.

Psykologen skal på sygesikringsbeviset
Enhver borger skal gratis kunne søge konsultation hos en psykolog.

Vi kunne ganske enkelt få tildelt en psykolog med navn og telefonnummer printet på sygesikringsbeviset.

Så er der ingen tvivl om, hvor man skal henvende sig. Det vil kunne bryde med den frygt, nogen har for at opsøge hjælp.

Og så skal ventetiden på psykiatrisk behandling ned. Ingen skal udskrives for tidligt på grund af mangel på kapacitet, og ingen skal afvises i døren, fordi vi ikke lige har plads.

Og endelig bør vi også se på personalerekrutteringen og arbejdsmiljøet, så vores dygtige og engagerede personale har de rette rammer for at udføre deres arbejde.

Hvorfor er det finere og mere prestigefyldt at være kirurg end psykiater? Det må vi kunne gøre noget ved.

Det næste store skridt
Jeg har været pårørende til mennesker med psykisk sygdom og har set, hvordan sygdommen har ødelagt livet.

Som folketingskandidat tager jeg den erfaring med mig helt ind på Christiansborg.

Det er en af mine største ambitioner at stoppe den skammelige behandling af psykisk sygdom i Danmark.

Der er tidspunkter i vores historie, hvor vi har taget store og afgørende skridt i at skabe det velfærdssamfund, vi har i dag.

Jeg mener, at tiden er inde til at tage det næste skridt i velfærdssamfundets udvikling og give alle danskere retten til fri, lige og ordentlig behandling af sindslidelser og psykisk sårbarhed.