Red Barnet: Halvér børnefattigdommen og ret fokus mod de allerfattigste
DEBAT: Under valgkampen krævede Red Barnet, at den kommende regering skulle halvere børnefattigdommen i sin første periode. Nu skal regeringen garantere, at de fattigste børn også løftes ud af fattigdom, skriver generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen.
Af Johanne Schmidt-Nielsen
Generalsekretær, Red Barnet
FN's verdensmål om at bekæmpe fattigdom betyder, at andelen af børn og voksne, der lever i fattigdom, skal halveres inden 2030.
I Red Barnet mener vi, at Danmark bør være langt mere ambitiøs. Vi mener, at regeringen skal halvere antallet af børn i fattigdom inden for regeringsperiodens fire år. Fordi det vil betyde en verden til forskel for de børn, der vokser op lige nu. Og fordi det er muligt.
En barndom i fattigdom giver børn svære opvækstbetingelser og dårlige livschancer på både kort og lang sigt. Hver dag møder vi i Red Barnet børn i Danmark, der står uden for fællesskabet, fordi deres forældre ikke har råd til at betale for barnets medlemskab i den lokale håndboldklub eller mangler penge til en gave og dermed udelukker barnet fra at deltage i børnefødselsdage på linje med de andre fra klassen.
Ud over at genindføre en officiel fattigdomsgrænse skal regeringen også holde øje med udviklingen for de mest fattige, så vi sikrer, at netop den gruppe løftes mest.
Johanne Schmidt-Nielsen
Generalsekretær, Red Barnet
Vi møder fattigdom, som tvinger familier til at flytte – ofte igen og igen – for at finde en bolig med lavere husleje. Det betyder, at brud i venskaber og relationer er hverdagskost. Ofte flytter familierne længere og længere væk fra venner, klubber og offentlig transport, som de i øvrigt heller ikke har råd til.
Sådan en barndom trækker spor med sig langt ind i voksenlivet, og forskning peger på, at alene ét år i fattigdom forringer børns uddannelseschancer og efterfølgende tilknytning til arbejdsmarkedet.
De mest fattige børn skal nås
Den gode nyhed er, at det er muligt – og faktisk ikke videre ambitiøst – at ændre.
En halvering af børnefattigdommen svarer niveaumæssigt til antallet af fattige børn, før kontanthjælpsloftet blev indført – dengang fattigdommen for alvor begyndte at stige igen.
Men det er helt nødvendigt at forlange et klart mål, så politikerne kan tage ansvar. Heldigvis har regeringen og støttepartierne allerede taget fat og indført et midlertidigt børnetilskud.
Efter en lang ørkenvandring er dét det første politiske tiltag i mange år, der anerkender, at børn også rammes af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Det anerkender, at konsekvenserne af beskæftigelsespolitikken er enorme for børn, og at børn ikke skal bære byrden.
Og vi glæder os til, familierne får udbetalt tilskuddet med tilbagevirkende kraft i januar.
Midlertidigt tilskud løfter få over fattigdomsgrænse
Men Red Barnet finder det samtidig bekymrende, at det midlertidige børnetilskud løfter alt for få børnefamilier over fattigdomsgrænsen.
Vi bekymrer os særligt for de børn, der er allermest fattige – blandt andet familierne på integrationsydelse – der langtfra får hjælp nok af det midlertidige børnetilskud. Og vi bekymrer os for de mange børn, hvis familie er ramt af 225-timersreglen, og som derfor slet ikke får glæde af det midlertidige børnetilskud.
Verdensmålene forpligter os ikke alene på at halvere fattigdom. Verdensmålene har også et gennemgående princip om, at "ingen skal lades tilbage". Det betyder, at vi i alle sammenhænge skal prioritere, at de dårligst stillede kommer med.
Det princip skal vi benytte, når vi bekæmper børnefattigdom her i landet. Red Barnet mener, at regeringen skal garantere, at alle politikker som følge af ydelseskommissionens arbejde også kommer til at nå de mest fattige børn.
Så ud over at genindføre en officiel fattigdomsgrænse skal regeringen også holde øje med udviklingen for de mest fattige, så vi sikrer, at netop den gruppe løftes mest.
Politik for voksne må ikke ramme børn
Et barn er et barn – og fattigdom påvirker alle børn uanset baggrund. Desværre ved vi, at familier på integrationsydelser er ultimativt pressede økonomisk.
Det er dybt skræmmende, at familier i Danmark er så fattige, at de har svært ved at dække udgifter til transport, vintertøj, skoleudstyr og medicin, og at nogle af dem ifølge Institut for Menneskerettigheder har svært ved at skaffe tre måltider mad om dagen.
Integrationsydelsen blev introduceret som en del af udlændingepolitikken for at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark.
Hver gang der laves politikker for at nå voksne – udlændingepolitik for at få flygtninge til at fravælge eller forlade Danmark eller beskæftigelsespolitik for at få voksne i arbejde – skal konsekvenserne for børn altid belyses, og hensynet til deres tarv skal komme i første række.
I Danmark skal vi ikke forsøge at nå forældre gennem deres børn, og børn skal ikke være ofre for politikker, der er møntet på de voksne. Børn er selvstændige individer med egne rettigheder, og alle børn har ret til at udvikles og trives på lige fod med deres jævnaldrende.
I Red Barnet mener vi, at børnefattigdom skal løses med politik, der sætter fokus på børn og deres sundhed, uddannelse, fritidsliv og udsathed.
Børnefattigdom står i vejen for udvikling
Løser flere penge i sig selv så alle de fattige familiers udfordringer? Nej – i rigtig mange tilfælde sikkert ikke.
I Red Barnet møder vi forældre, som fuldstændig tilsidesætter deres egne basale behov for at beskytte deres børn imod fattigdom, men det er ikke altid, at det rækker.
Vi ser ofte, at familier, der lever i fattigdom, er ramt af andre svære udfordringer som fysisk og psykisk sygdom og manglende netværk, og forældrene bærer selv rundt på en historie med dårlige kår i opvæksten.
Det betyder, at de voksne slides ned. Langsomt, men sikkert eroderes livsgrundlaget for disse familier og efterlader børn og voksne sårbare og dårligt i stand til at håndtere livets udfordringer.
Fattigdommen står i vejen for indsatser
Så det er klart, at vi skal have fokus på familiernes udfordringer inden for sundhed, uddannelse, fritidsliv og socialområdet. Det har vi allerede.
Men det er Red Barnets erfaring, at først når vi løser fattigdomsproblemet, får vi for alvor mulighed for at arbejde intensivt med alle de andre udfordringer, som mange af familierne også slås med.
Når det sker, kan vi nemlig målrette indsatserne. Lige nu står fattigdommen i vejen for netop dét. Bekymringerne for familiens økonomiske situation påvirker børnene og forældrenes koncentration og fratager dem alt for ofte det nødvendige overskud.
Derfor skal vi bekæmpe børnefattigdommen og have et skarpt fokus på at lette det økonomiske pres for de mest fattige børn i Danmark. Alt andet er uacceptabelt og alt for fattigt i et velfærdssamfund som det danske.
Temadebat: Hvordan omsætter vi skåltalerne om børnefattigdom til virkelighed?
Børnefattigdom er igen kommet på den politiske dagsorden.
Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører. De vil give bud på, hvordan de vil bekæmpe børnefattigdom, om det er muligt at halvere børnefattigdommen i den nuværende regeringsperiode, og hvorvidt tidlig indsats kan være med til at løse problemet.
Her er aktørerne:
- Brigitte Klintskov Jerkel (K), børne- og socialordfører
- Holger Schou Rasmussen (S), borgmester, Lolland Kommune
- Iben Nørup, lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
- Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
- Jørgen Sloth Bjerre Hansen, chefkonsulent, Cepos
- Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
- Mads Bilstrup, formand, Dansk Socialrådgiverforening
- Mia Nyegaard (R), socialborgmester, Københavns Kommune
- Morten Ejrnæs, lektor emeritus, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
- Ninna Thomsen, direktør, Mødrehjælpen
- Victoria Velasquez (EL), beskæftigelsesordfører
I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].