Debat

Socialborgmester: Børnefattigdom vil ramme os som en boomerang

DEBAT: Hvis vi som samfund ikke tager ansvar for at bekæmpe børnefattigdom, rammer den os, når børnene, der ikke fik hjælp, bliver voksne, skriver Københavns socialborgmester, Mia Nyegaard (R).

Regeringen burde have taget teten og erklæret børnefattigdom for en af de største samfundsfjender, skriver Københavns socialborgmester, Mia Nyegaard (R).
Regeringen burde have taget teten og erklæret børnefattigdom for en af de største samfundsfjender, skriver Københavns socialborgmester, Mia Nyegaard (R).Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mia Nyegaard (R)
Socialborgmester, Københavns Kommune

"Etårsfattige", "treårsfattige", "relativt fattige" og "absolut fattige". Begreberne i debatten om børnefattigdom er mange.

Men uanset om vi taler om børn, som er fattige i et år, eller at fattigdom er et grundvilkår, mener jeg, at debatten er kørt af sporet. For vi glemmer simpelthen børnene.

Så jeg vil gerne som borgmester for Københavns mest udsatte børn råbe vagt i gevær og minde om, at børn hverken er tal eller begreber, men børn.

Hvor ville jeg dog ønske, at regeringen havde sløjfet fattigdomsydelserne.

Mia Nyegaard (R)
Socialborgmester, Københavns Kommune

Mit juleønske er, at flere råber med. Jeg har ikke opgivet håbet, selvom debatten om fattige børn (undskyld mig) er blevet for fattig. Og der er desværre intet, der tyder på, at det vil ændre sig. Heller ikke et år frem i tiden, når partierne bag forståelsespapiret hører nyt fra regeringens såkaldte ydelseskommission.

Ny regering, ny start. Hvor ville jeg dog ønske, at regeringen havde sløjfet fattigdomsydelserne. At den havde taget teten og erklæret børnefattigdom for samfundsfjende nummer ét, to eller fem.

Hvor er den sociale ansvarlighed og den kærlige hånd under og i ryggen på samfundets svageste blevet af?

Børnefattigdom er et politisk spørgsmål
Vi skal være foregangsland på det grønne, det kan vi ikke blive uenige om. Det ville klæde det siddende flertal på Christiansborg at gå forrest, når det gælder børnefattigdom og dermed understrege et af de fineste principper i det danske velfærdssamfund: Nemlig, at vi arbejder aktivt for at give alle børn lige muligheder i Danmark.

For mig handler børnefattigdom helt grundlæggende ikke om, hvor længe man er eller har været fattig. Det handler heller ikke om kværnede tal fra hverken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd eller Cepos.

For mig er børnefattigdom et overvejende rent politisk spørgsmål: Er det noget, vi som samfund accepterer eller ej? Er det noget, vi vil tage ansvar for? Eller accepterer vi stiltiende, at der er børn, som ikke har madpakke med, og som ikke kan gå til fritidsaktiviteter?

Børnefattigdom er noget, vi alle sammen burde kunne enes om at bekæmpe. For børnenes skyld. Ingen vinder på børnefattigdom. Hverken økonomisk, personligt, socialt eller moralsk. Ikke det enkelte barn, ikke fællesskabet Danmark.

Læs også

Ydelser marginaliserer i stedet for at hjælpe
Hvornår er vi blevet et samfund, der handler mod bedrevidende og bruger ydelser til at marginalisere i stedet for at hjælpe?

Vi er et land, der altid hjælper dem, der har det sværest. Hvor vi stiller krav til alle børns forældre og hjælper dem med at komme i arbejde. Så de selv kan løfte deres familie ud af fattigdom. Det er det samfund, som vi er. Ikke sandt?

Børn er børn. Og fattigdom er aldrig børnenes skyld. Hvis vi som samfund ikke tager ansvar for at bekæmpe børnefattigdom, så rammer den os som en boomerang, når børnene ikke længere er børn, men voksne, der aldrig fik den hjælp, de skulle have. 

Dokumentation

Temadebat: Hvordan omsætter vi skåltalerne om børnefattigdom til virkelighed?

Børnefattigdom er igen kommet på den politiske dagsorden.

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører. De vil give bud på, hvordan de vil bekæmpe børnefattigdom, om det er muligt at halvere børnefattigdommen i den nuværende regeringsperiode, og hvorvidt tidlig indsats kan være med til at løse problemet.

Her er aktørerne:
  • Brigitte Klintskov Jerkel (K), børne- og socialordfører
  • Holger Schou Rasmussen (S), borgmester, Lolland Kommune
  • Iben Nørup, lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
  • Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
  • Jørgen Sloth Bjerre Hansen, chefkonsulent, Cepos
  • Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Mads Bilstrup, formand, Dansk Socialrådgiverforening
  • Mia Nyegaard (R), socialborgmester, Københavns Kommune
  • Morten Ejrnæs, lektor emeritus, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
  • Ninna Thomsen, direktør, Mødrehjælpen
  • Victoria Velasquez (EL), beskæftigelsesordfører

I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mia Nyegaard

Kultur- og fritidsborgmester (R), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni.), MA i afrikastudier (Københavns Uni.)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024