Mens der i Danmark ikke laves referater fra vigtige beslutninger i regeringsudvalg, så har det været fast praksis i Norge i 40 år

Samtidig tages der mere detaljerede referater fra møderne i Norge, hvor man kan se, hvem der sagde hvad, men det betragtes alene som statsministerens og ministrenes dokument. Til gengæld kan forskere efter 40 år få adgang til referaterne.

Debat i Danmark

I kølvandet på en række skandaler er diskussionen om behovet for skriftlighed og dokumentation fra møder i regeringsudvalg også blusset op i Danmark. 

Det var slet og ret for at opnå konsistens og dermed en kvalitetssikring fra overgangen mellem den politiske beslutning til den konstitutionelt formelle beslutning.

Jostein Askim
Professor i statskundskab ved Oslo Universitet

Det har fået otte oppositionspartier til i marts 2024 at fremlægge et beslutningsforslag om et kodeks for ministre, der også indeholder et ønske om, at der sker "en grundig tilbagemelding fra regeringsmøder til involverede ministre og embedsfolk, ligesom der bør tages referater fra regeringsmøder".

Senest har professor emeritus i statskundskab fra Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen i Berlingske kaldt det for "besynderligt", at det ikke er noget, man gør i Danmark, selv om det selvfølgelig kan være "bekvemt at lade være".

"Jeg forstår udmærket forundringen, for det er jo besynderligt. Enhver, der er med i en ejerforening eller en fodboldklub og har været med til at træffe beslutninger, ved, at der skal tages referat, så man ved, hvorfor en beslutning er blevet taget. Men sådan er det altså ikke i regeringens koordinationsudvalg," siger Grønnegård.

Fordel for folkestyret

Jostein Askim fortæller, at han i forbindelse med interviews med embedsfolk og tidligere ministre ikke er stødt på utilfredshed med proceduren eller ønsker om at ændre det i Norge.

Ser du det som en fordel for det politiske styre, at Norge har indført beslutningsprotokoller?

"Ja, det mener jeg. Og jeg ser det som en nødvendig sikkerhedsventil for ansvarsforhold i den norske regering, når vi ved, at der tidligere uden beslutningsprotokollerne forekom problemer med at lave formelle beslutninger som stemte helt overens med regeringens politiske konklusioner," siger Jostein Askim.

Med det kendskab du har til Danmark, ser du så nogen grund til, at det skulle være anderledes for Danmark?

"Nej, i udgangspunktet kan jeg hverken se de store praktiske eller principielle problemer med at indføre det i Danmark," siger han. 

Optræder i flere anbefalinger

Referater fra møder i regeringsudvalg var en af anbefalingerne sidste år fra ekspertudvalget med tidligere departementschef Karsten Dybvad i spidsen til at styrke de interne beslutningsprocesser i centraladministrationen.

"Sådanne referater bør som minimum angive konklusionen på drøftelsen af de enkelte sager, ligesom det bør afspejles, hvis der har været væsentlige diskussionspunkter, der har ført frem til den trufne beslutning," skrev udvalget. 

Lækager af protokoller har meget lidt værdi, fordi der ikke i protokollen står noget substantielt om indholdet.

Jostein Askim
Professor i statskundskab ved Oslo Universitet

Og lignende anbefaling blev tillidsrepræsentanter på tværs af alle departementer sidste år enige om, da man satte sig sammen for at finde konkrete løsninger på et forjaget arbejdsmiljø, har Zetland tidligere beskrevet.

Regeringen har da også lovet at følge op på Dybvad-udvalgets rapport. Et arbejde, vi endnu mangler at se resultaterne af.

Men i hvert fald er regeringen optaget af ikke at få stemt oppositionens beslutningsforslag om et kodeks for ministre igennem, hvor ønsket om referater altså også indgår. 

I en pressemeddelelse udsendt omkring kvart over otte en lørdag morgen i april kunne Justitsministeriet oplyse, at justitsminister Peter Hummelgaard (S) har indgået en aftale med Dansk Folkeparti om ikke at stemme for beslutningsforslaget.

Til gengæld lover regeringen i den kommende folketingssamling at fremsætte et lovforslag, der lovfæster de gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Det er ikke lykkedes inden deadline at få en kommentar fra justitsminister Peter Hummelgaard til, hvad regeringen mener om at indføre referater fra regeringsmøder, og om det er en af de anbefalinger, som regeringen vil følge op på fra Dybvad-udvalget.

Fagminister stadig ansvarlig

De norske beslutningsprotokoller ændrer ikke på, at det er fagministrene, der har ansvaret for en sag.

"Selv en minister, der har protesteret eller stemt imod en beslutning til en regeringskonference, skal jo udføre den konklusion som et flertal beslutter, og det er stadig den minister, der er konstitutionelt og retsligt ansvarlig for indholdet i beslutningen," forklarer Jostein Askim.

Beslutningsprotokollerne er samtidig undtaget for aktindsigt, ligesom de kun kan forstås, hvis man også har adgang til regeringsnotatet, som ligeledes er undtaget aktindsigt. Sidstnævnte laves som forberedelse af mødet, og her fremgår det, hvad det er for konklusioner, man stemmer om.

"Beslutningsprotokollen siger bare, at i sag nummer så’n og så’n, så støtter regeringen ministerens forslag, færdigt punktum," siger Jostein Askim og tilføjer, at der dog er den undtagelse, at der bliver specificeret en justeret konklusion i beslutningsprotokollen, hvis regeringen lander på en anden konklusion end den, der fremgik i regeringsnotatet.

Er det for at øge sikkerheden og undgå, at der for eksempel sker læk?

"Jeg ved ikke, hvad den reelle begrundelse er, og lækager er mig bekendt knapt nok forekommet, men det er i hvert fald konsekvensen, at lækager af protokoller har meget lidt værdi, fordi der ikke i protokollen står noget substantielt om indholdet," siger han.