Debat

Dansk Erhverv: Konkurrence på jernbanen fører til økonomiske fordele og øget kvalitet

Vi skal ikke låse det danske baneområde fast i en monopollignende tilstand i mange år frem, da det er til skade for både økonomi, passagerer og samfund, skriver Jesper Kronborg.

Heldigvis har transportministeren allerede sendt positive signaler om, at han ønsker en øget liberalisering inden for flere områder, og vi har derfor også tiltro til, at han vil holde fast på denne tilgang, når det kommer til togdriften, skriver Jesper Kronborg.
Heldigvis har transportministeren allerede sendt positive signaler om, at han ønsker en øget liberalisering inden for flere områder, og vi har derfor også tiltro til, at han vil holde fast på denne tilgang, når det kommer til togdriften, skriver Jesper Kronborg.Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
Jesper Kronborg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dansk Erhverv går ind for konkurrenceudsættelse – også på baneområdet. Tidligere udbud af driften i Midt- og Vestjylland har vist samlede besparelser på over 50 procent.

Temadebat

Hvem skal drive fremtidens togdrift i Danmark?

Regeringen har varslet EU om, at den vil indgå en ny aftale med DSB om at stå for den danske jernbanedrift i ti år mere.

Men spørgsmålet er, om DSB er de rigtige til at drive togdrift i Danmark, eller om det ville være bedre med mere konkurrence?

Altinget Transport inviterer derfor til en temadebat om fremtidens jernbane i Danmark.

Om temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på [email protected].

Tilsvarende viser erfaringer fra vores nabolande Sverige, Storbritannien og de tyske delstater, som startede liberaliseringen tilbage i 90’erne, store besparelser kombineret med passagerfremgang.

Det samme kan næppe siges om Danmark. Konkurrence kan medføre ulemper i overgangsfasen og forstyrre tiltag iværksat af blandt andet DSB.

Men dette er uundgåeligt og opvejes til fulde af de langsigtede fordele som konkurrence vil give, ikke mindst når det gælder muligheden for at få flere passagerer til jernbanen.

Det er værd at bemærke, at der med vedtagelsen af EU’s fjerde jernbanepakke fra december 2017 blev bestemt, at passagertrafikken som udgangspunkt skulle være udbudt inden december 2024 med mindre, at der var specielle forhold, der gjorde sig gældende.

Ansøgning om undtagelser for udbud og konkurrence skulle meddeles EU-Kommissionen inden december 2019, for eksempel i form af forlængelse af eksisterende kontrakter, hvilket angiveligt ikke er sket for Danmarks vedkommende.

Derfor er Danmark forpligtet til at få udbudt regional- og fjerntrafikken inden december 2024, hvor den nuværende kontrakt udløber.

Øget liberalisering, tak

Desværre er der en risiko for, at man på den korte bane ikke kan nå at blive klar med nye udbud og derfor inden da vil indgå en ny kontrakt med DSB på maksimalt ti år.

Hvis man vælger denne løsning fra politisk hold, så er det i Dansk Erhvervs optik afgørende, at staten kan stoppe kontrakten og sætte et omfattende udbud i værk, så snart det kan lade sig gøre i en eventuelt ny kontraktperiode.

Heldigvis har transportministeren allerede sendt positive signaler om, at han ønsker en øget liberalisering inden for flere områder, og vi har derfor også tiltro til, at han vil holde fast på denne tilgang, når det kommer til togdriften.  

Det skal også nævnes, at der i den nuværende tiårige kontrakt fra marts 2015 til 2024 er en række krav til blandt andet punktlighed, kortere rejsetid og kørte tog-kilometer, som er forudsat evalueret for at kunne konstatere, om DSB lever op til kontraktens krav.

Dette er så vidt vides ikke sket. Tværtimod er kravet til DSB’s punktlighed blevet nedsat i perioden, ligesom omfanget af kørte tog-kilometer næppe er opfyldt.

Banedanmarks problemer

Baneområdet er præget af langsigtede projekter, hvilket ikke er nyt.

Det er blandt andet et strukturelt problem i Banedanmark, at anlægsprojekterne udskydes gang på gang

Jesper Kronborg
Branchedirektør, Dansk Erhverv Transport

Signalprogrammet er udsat flere gange ligesom elektrificeringen af jernbanen. Oprindeligt skulle hovedstrækningerne have været elektrificeret i 2020 og signalprogrammet afsluttet i 2021.

Nu er fristen for færdiggørelsen af signalprogrammet og elektrificeringen udskudt til 2030. Der er ingen sikkerhed for, at der ikke sker flere udsættelser.

Det er blandt andet et strukturelt problem i Banedanmark, at anlægsprojekterne udskydes gang på gang.

Dette berører driften, uanset hvem der kører på skinnerne og kan ikke bruges som argument for, at andre togoperatører ikke skal have adgang til skinnerne.

Kompetente konkurrenter

De aktører, der vil kunne forventes at byde ind på dele af den danske banedrift, vil i høj grad være professionelle selskaber fra udlandet, der i forvejen kender til området og dets udfordringer.

Danmark bør ikke udsætte konkurrencen endnu en tiårig periode, men i stedet snarest muligt forpligte sig til at etablere udbud, der kan skabe vækst og bringe vores togdrift ind i fremtiden

Jesper Kronborg
Branchedirektør, Dansk Erhverv Transport

Samtidig vil inddragelse af udenlandske aktører styrke den internationale banetransport både af gods og passagerer. Et tiltag, der i høj grad er behov for.

Vi mener derfor ikke, det er hensigtsmæssigt at låse det danske baneområde fast i en monopollignende tilstand i mange år frem, da det er til skade for både økonomi, passagerer og samfund.

Der er overvældende beviser for, at konkurrence på jernbaneområdet fører til økonomiske fordele og øget kvalitet.

Danmark bør ikke udsætte konkurrencen endnu en tiårig periode, men i stedet snarest muligt forpligte sig til at etablere udbud, der kan skabe vækst og bringe vores togdrift ind i fremtiden.

Det er en beslutning, der vil gavne alle danskere og styrke vores nationale og internationale forbindelser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Kronborg

Branchedirektør, Dansk Erhverv Transport
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2007)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024