Debat

DI Transport: En ny regering skal holde fast i infrastrukturplanen

Adgangen til infrastruktur er afgørende for at kunne tiltrække arbejdskraft og investeringer. At opgive eller udskyde projekter vil spænde ben for en række virksomheder rundt om i Danmark og have store konsekvenser i lokalområdet, skriver Rune Noack.

En ny regering bør styrke
lufthavne og havne som omdrejningspunkter for vores internationale samhandel, skriver Rune Noack.
En ny regering bør styrke lufthavne og havne som omdrejningspunkter for vores internationale samhandel, skriver Rune Noack.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Rune Noack
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De første 100 dage i en regering er afgørende. De skal sætte retning og ambitioner. Det er der behov for på transportområdet. Transport er noget, der vedrører os alle. Det er varerne i butikkerne. Det er turen til arbejde. Det er rejsen med familien. Udviklingen af vores transportsystem kræver, at vi løfter blikket og sætter ambitionerne op.

For det første skal politikerne holde fast i den ambitiøse infrastrukturplan fra 2021. Adgangen til infrastruktur er afgørende for at kunne tiltrække arbejdskraft og investeringer. Det er også en central brik for at bekæmpe den allerværste trængsel og for at binde Danmark bedre sammen.

Temadebat

Hvad er det første, den nye regering skal give sig i kast med på transportområdet?
Folketingsvalget 2022 er overstået, en ny regering er på vej og et nyt folketingsår er startet. Men hvad burde være i toppen af politikernes prioriteringsliste, når den nye regering indtager Christiansborg? 

Det sætter vi i en kommende temadebat på Altinget Transport fokus på, når vi spørger en række aktører: 

Hvad er det første, den nye regering skal give sig i kast med på transportområdet? Hvad er der konkret brug for på det område, og hvad skal der til, for at man når målet? 

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på [email protected]
 

At opgive eller udskyde projekter vil spænde ben for en række virksomheder rundt om i Danmark og have store konsekvenser i lokalområdet. En ny regering får som fornemmeste opgave at holde fast i infrastrukturplanen.

Det kan blive dyrt, hvis vi ikke fortsat udvikler vores infrastruktur. Uanset hvor kreativt man tænker, så er det uklogt at droppe ambitionerne i infrastrukturaftalen, selvom det er af velmenende årsager som for eksempel den grønne omstilling eller udrulning af fjernvarme.

Målet er grøn luftfart - ikke færre flyveture
For det andet skal vi skifte gear i den grønne omstilling af transporten. Vi skal fra mål og symbolik til reel handling. En stribe transportvirksomheder er i gang, og andre vil gerne i gang, men for mange er omkostningerne urealistisk store.

Regeringen bør sammen med branchen udforme en samlet strategi for den grønne omstilling af den tunge transport. Det er helt afgørende med langsigtede rammer. Den skal indeholde både billigere grønne drivmidler, billigere tilslutning af ladestandere og tilskud til køb af grønne lastbiler.

Læs også

Den grønne omstilling skal tage højde for, at vi fortsat har behov for mobiliteten i samfundet. Vi skal gøre det mere energieffektivt, men vi skal ikke begrænse vores adgang til mobilitet. Derfor er vi nødt til at øge ambitionerne for cykling, samkørsel og den kollektive trafik som energieffektive alternativer.

Men behovet for mobilitet gælder også for luftfarten. Målet skal ikke være mindre luftfart, det skal være grøn luftfart. Det er muligt med grønne flybrændstoffer. Derfor skal der sættes skub på udviklingen ved at oprette luftfartens klimafond. Det bør stå først på en ny regerings blok af klimainitiativer.

Der skal ryddes op i reglerne 
For det tredje skal vi styrke vores forsyningssikkerhed i transporten. Det kræver en strategi for logistikbranchen og vores forsyningskæder. Danmark er som lille åben økonomi dybt afhængig af samhandel og eksport.

Hele forudsætningen er stærke internationale forbindelse i luftfarten, søfarten, banegodstransporten og lastbilstransporten. Danmark har meget stærke logistikvirksomheder, der udover at sikre Danmark store eksportindtægter også er til gavn for resten af erhvervslivet.

Transport er for vigtig til ikke at sætte sig store ambitioner

Rune Noack

En ny regering bør styrke lufthavne og havne som omdrejningspunkter for vores internationale samhandel. Samtidigt skal vi rydde op i både danske regler og EU-regler, der begrænser kapaciteten i vores internationale godstransport med lastbiler. Og vi skal fjerne de forhindringer, der er for at øge banegodstransporten til og fra Danmark.

For det fjerde skal vi øge ambitionerne for den kollektive transport. Vi nærmer os med hastige skridt, at den kollektive transport næsten udelukkende kører på vedvarende energi. Det koster, men det må ikke føre til, at vi får færre busser og tog eller færre passagerer. Vi skal satse på den kollektive transport, som et klimavenligt, energieffektivt og ikke mindst attraktivt transportsystem.

I dag ser vi desværre kommuner, der sparer på den kollektive bustrafik og nedlægger ruter. Det giver en negativ spiral, og vi får et dårligere kollektivt trafiksystem. En ny regering bør påtage sig ansvaret for den kollektive trafik både i forhold til de aktuelle udfordringer og i forhold til at få udarbejdet en strategi for den kollektive trafik.

Det er meget store krav til 100 dage. Men transport er for vigtig til ikke at sætte sig store ambitioner.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rune Noack

Transportpolitisk chef, DI Transport
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024