EU’s ledere er ikke helt enige om topposter endnu, men en magtfuld trio toner frem

Det lød næsten for godt til at være sandt – og det var det så også.

Trods optimistiske rygter om mulighed for en historisk hurtig aftale, så lykkedes det ikke Europas stats- og regeringsledere at nå til enighed om at besætte EU’s topjob allerede mandag aften.

”Formålet her til aften var ikke at lave en aftale,” skyndte rådsformand Charles Michel sig at sige, da ledernes første drøftelser efter valget til Europa-Parlamentet var overstået omkring midnat: ”Det bevæger sig i den rigtige retning,” tilføjede han.

Ifølge diplomatiske kilder var det især nye krav fra den dominerende gruppe af konservative regeringsledere, som i første omgang stod i vejen for et kompromis.

Der var også utilfredshed fra højrenationalistiske ledere som Italiens Giorgia Meloni og Ungarns Viktor Orbán, som følte at deres fremgang ved valget ikke blev taget med i overvejelserne.

Orbán skælder ud på de andre ledere

”Det europæiske folks vilje blev ignoreret i dag i Bruxelles,” lød det bagefter på X fra Orbán, som beskyldte de konservative ledere for kun at ville tale med venstrefløjen og de liberale.

De er ligeglade med virkeligheden, de er ligeglade med resultaterne fra europaparlamentsvalget.

Viktor Orbán
Ungarns regeringsleder

”De deler bare EU’s topjob mellem hinanden. De er ligeglade med virkeligheden, de er ligeglade med resultaterne fra europaparlamentsvalget,” siger Ungarns leder.

Ifølge EU’s traktater skal regeringslederne i Det Europæiske Råd udpege EU-Kommissionens formand ”under hensyntagen til resultatet af valget til Europa-Parlamentet,” som denne gang endte med et højreskred og en svækkelse af især de liberale og De Grønne. Men de store midterpartier kan i princippet stadig mønstre flertal i Parlamentet, som skal godkende kommissionsformanden.

Viktor Orbán kan ikke blokere for udnævnelsen i Rådet, som kan gennemføres med kvalificeret flertal blandt regeringerne. Og han er ikke i tvivl om, at den uformelle aftale allerede er på plads bag kulissen, hvor de europæiske ledere sidst på aftenen lukkede sig inde alene uden rådgivere eller mobiltelefoner.  

En tysker, en portugiser og en ester

Den aftale ventes at omfatte tre navne, som kan komme til at lede EU de næste fem år: Tyskeren Ursula von der Leyen, Portugals tidligere regeringsleder, António Costa, og Estlands nuværende statsminister, Kaja Kallas.

Hvis denne trio kan bekræftes på endnu et EU-topmøde i slutningen af næste uge, så er planen at lade den konservative tysker fortsætte som kommissionsformand, mens socialdemokraten Costa bliver ny rådsformand i stedet for Charles Michel og den liberale Kallas overtager jobbet som EU’s udenrigschef efter spanieren Josep Borrell.

”Det er den eneste model, der tilgodeser alle partipolitiske, geografiske og kønsmæssige hensyn. Der er både nord og syd, øst og vest, højre og venstre, kvinder og mænd,” siger en EU-diplomat.

Man kunne tilføje, at i det lige nu afgørende spørgsmål om støtten til Ukraine og Europas forhold til Rusland er Kaja Kallas en høg, mens António Costa er mere kompromissøgende og Ursula von der Leyen er et sted midt mellem de to.

Mette Frederiksen udelukker sig selv

Endnu et kort i kabalen er den konservative malteser Roberta Metsola, der ventes at kunne fortsætte som formand for Europa-Parlamentet. Hun skal dog vælges af Parlamentet selv under dets første samling i næste måned, så stats- og regeringslederne kan ikke bare udpege hende.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er blevet nævnt mange gange som en mulig kandidat til posten som EU’s rådsformand, men hun udelukkede endnu en gang sig selv mandag aften.

”Jeg er ikke kandidat til andet job end det, jeg besidder i dag som Danmarks statsminister,” lød det ifølge DR fra statsministeren, som håber på en aftale i en fart.

”Det vil være rigtig godt for Europa, hvis vi relativt hurtigt kan finde en løsning,” sagde Mette Frederiksen.

Også Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, efterlyste handlekraft i en situation, hvor Europa er presset af krigen i Ukraine og hård konkurrence fra resten af verden.

”Det er vigtigt at tage beslutninger hurtigt nu. Vi lever i svære tider, og det er vigtigt at finde ud af, hvordan Europas fremtid ser ud,” sagde Scholz.

Konservative stiller store krav

Efter alt at dømme var det nye krav fra den konservative partifamilie, EPP, som under topmødet mandag aften fik socialdemokrater og liberale til at tøve med en aftale.

Mens venstrefløjen vandt europaparlamentsvalget søndag 9. juni i Danmark, så var EPP den klare vinder på europæisk plan. De konservative leder samtidig regeringerne i omkring halvdelen af medlemslandene, mens socialdemokraterne kun er ved magten i fire EU-lande: Tyskland, Spanien, Malta og Danmark.