Debat

Rådet for Grøn Omstilling: Prioriter en grøn omstilling af den tunge transport

DEBAT: Diskussionen om EU’s 3. vejpakke har primært fokuseret på cabotagekørsel, ordentlige vilkår og social dumping. Men vejpakken indeholder også vigtige tiltag, der kan bane vejen for en grøn omstilling af den tung transport, skriver Daria Rivin og Jeppe Juul.

Det er på tide, at vi i Danmark går forrest i den grønne omstilling af den tunge transport, skriver Daria Rivin og Jeppe Juul.
Det er på tide, at vi i Danmark går forrest i den grønne omstilling af den tunge transport, skriver Daria Rivin og Jeppe Juul.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Daria Rivin og Jeppe Juul
Hhv. projektarbejder og seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Grundet vores relativt korte afstande og gode elnet i Danmark, har vi særligt gode forhold for at kunne elektrificere tunge køretøjer. 

Daria Rivin og Jeppe Juul
Hhv. projektarbejder og seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Af gode grunde har der været stort fokus på de sociale elementer i den danske debat om vejpakken. Som miljøorganisation er vores fokus naturligt rettet mod de miljørelaterede dele, som har været noget oversete i debatten.

Heriblandt direktivet for CO2-krav, hvor der langt om længe bliver stillet krav til CO2-udledningen fra nye lastbiler i Europa; krav, som der for eksempel har været stillet i USA i mange år. Kort sagt stilles der bindende krav til, at de mest almindelige lastbil-typer i gennemsnit skal udlede 15 procent mindre CO2 i 2025 og 30 procent mindre i 2030.

Målene kan nås ved en kombination af bedre udnyttelse af allerede udviklet teknologi til fossile lastbiler og nulemissions-lastbiler, og vil medføre en besparelse på 54 millioner ton CO2 frem til 2030.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Hvis fossile lastbiler for eksempel bliver gjort 1 procent mindre CO2-udledende om året, vil det i praksis betyde at henholdsvis 7 procent af lastbilsalget i 2025 og 19 procent i 2030 skal være nulemissions-lastbiler for at leve op til målet.

Desuden tillader reguleringen en additionel vægt på 2 ton for nulemissionskøretøjer, som for eksempel elektriske lastbiler, for at tage højde for den ekstra vægt i batteriet.

CO2-krav baner vejen 
I vejpakken indgår for eksempel også ændringer i vægt- og dimensionsdirektivet, der fra september 2020 giver lastbilproducenterne mulighed for at redesigne konstruktionen af lastbiler og dermed gøre lastbilerne mere energieffektive.

Udover væsentlige aerodynamiske forbedringer for forlængede førerhuse, er der også mulighed for at skabe bedre udsyn, sikkerhed og komfort for chaufførerne såvel som øge sikkerheden for andre trafikanter.

Nogle mener derfor, at disse dele af vejpakken kommer til at drive elektrificering af tunge lastbiler i EU. Men vi forventer at en attraktiv driftsøkonomi (TCO) for alvor kommer til at drive el-lastbilsmarkedet fra 2025.

Til sammenligning forventer lastbilproducenter som Iveco og Renault Trucks allerede i 2025, at nå op på at sælge cirka 10 procent elektriske lastbiler. Mens Klimarådet i deres hovedscenarie har taget udgangspunkt i at alle solgte lastbiler i 2030 er elektriske lastbiler, og vurderer i deres scenarie om hurtig indfasning, at nysalget af elektriske lastbiler kan nå op på 100 procent allerede i 2027. 

Læs også

Fossile køretøjer nærmer sig udløbsdatoen
Lastbiler udgør cirka 2 procent af antallet af køretøjer i Europa, men står for mere end 20 procent af vejtransportens CO2-udledning. Samlet set svarer det til 5 procent af Europas CO2-udledninger, hvilket svarer til udledningen fra flyvning. Det er derfor på tide vi tager udledningerne fra tung transport lige så alvorligt som udledninger fra flyvning. I 2022 skal reguleringen af CO2-krav til lastbiler revideres.

Det bør bruges til at omfatte alle typer lastbiler og stille krav om en vis andel elektriske- og brintlastbiler. Endelig bør der også fastsættes en sidste salgsdato for fossile lastbiler, der gør det muligt at nå klimamålene i 2050.

Grundet vores relativt korte afstande og gode elnet i Danmark, har vi særligt gode forhold for at kunne elektrificere tunge køretøjer. Det er på tide at vi i Danmark også kan have den grønne førertrøje på her og gå forrest i den grønne omstilling af transportsektoren.

Der er brug for en hurtig grøn omstilling af den tunge transport i Europa – med vejpakken er der givet grønt lys til at det kan ske.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Daria Rivin

Fuldmægtig, Center for Klima og Analyse, Transportministeriet
MSc i Human Ecology (Lund Uni.), BSc i internationale studier og kultur & sprog (Roskilde Uni.)

Jeppe Juul

Transportpolitisk chef, Rådet for Grøn Omstilling, bestyrelsesmedlem, Transport & Environment
cand.scient.soc. (Roskilde Uni.)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024