Debat

Seniorforsker: Samkørsel som alternativ til busser risikerer at blive fugle på taget

Uden substantielle økonomiske incitamenter vil samkørsel som alternativ til busdrift i landområderne sandsynligvis ikke have den ønskede effekt. Det kunne derfor være hensigtsmæssigt med et helhjertet fuldskalaforsøg, inden man ruller ordningen ud i hele landet, skriver Toke Haunstrup Bach Christensen.

Udfordringen er, at tidligere erfaringer og forskning viser, at mange bilister ikke finder det attraktivt at deltage i samkørsel, skriver Toke
Haunstrup Bach Christensen.
Udfordringen er, at tidligere erfaringer og forskning viser, at mange bilister ikke finder det attraktivt at deltage i samkørsel, skriver Toke Haunstrup Bach Christensen.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Toke Haunstrup Bach Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den kollektive trafik i de tyndt befolkede områder af Danmark er i disse år under pres, og der tales i stigende grad om samkørsel som alternativ til den rutebundne busdrift.

I foråret udgav Regeringens ekspertudvalg om kollektiv mobilitet i hele Danmark sin første rapport med en grundig og nøgtern gennemgang af den eksisterende kollektive transport og alternative mobilitetsløsninger.

Samkørsel indgår som centralt element i to af de syv nye løsninger, som udvalget finder særligt lovende.

Samkørsel kræver incitamenter

I princippet er potentialet for samkørsel stort.

Temadebat

Kan samkørsel løse problemerne i den kollektive transport?

Regeringens ekspertudvalg for kollektiv mobilitet er kommet med et katalog med løsningsforslag til udfordringerne på den kollektive transport. 

To ud af syv forslag omhandler samkørsel. Men er det en af løsningerne, som regeringen skal kigge nærmere på for at styrke den kollektive transport? 

Det tapper en række relevante aktører ind i i denne temadebat på Altinget Transport.

Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til  Frida Flinch på [email protected].

Belægningen for personbiler er lille og biltrafikken er fremherskende mobilitetsform uden for de større byer.

Hvis blot en lille andel af bilisterne udbød ture til andre, kunne samkørsel fremme mobiliteten for folk uden adgang til bil i områder med få eller ingen busser.

Udfordringen er dog, at tidligere erfaringer og forskning (herunder de kvalitative studier, jeg selv har bidraget til) viser, at mange bilister ikke finder det attraktivt at deltage i samkørsel.

I udgangspunktet er mange positive over for ideen, men i praksis foretrækker de fleste fleksibiliteten ved ikke at skulle afstemme egen kørsel med andres kørselsbehov.

De føler, det udgør en ekstra stressfaktor i hverdagen dels at skulle køre på et præcist tidspunkt, dels at være bange for at komme for sent afsted og dermed forsinke den eller dem, de skal have med.

Da biltrafikken i tyndtbefolkede områder samtidig er mindre end i de tætbefolkede områder, forudsætter det, at en relativt stor andel af bilisterne tilbyder samkørsel.

Det kræver derfor ret betydelige incitamenter for udbyderne af samkørsel, hvis der skal opnås et tilstrækkeligt volumen til at kunne dække behovet på hverdage og i weekender.

Læs også

Regeringens ekspertudvalg peger selv på muligheden for at lempe de nuværende begrænsninger for betaling for samkørsel (i dag kan kun chaufførens direkte omkostninger dækkes).

Det kunne være en vej at gå. Der skal dog nok være en ret betydelig betaling, før man for alvor kan forvente at tilstrækkeligt med privatbilister giver køb på en del af deres oplevelse af fleksibilitet i hverdagen og tilbyder ture.

Og da man næppe kan vælte denne udgift over på brugerne (alene), er der behov for tilskud fra det offentlige.

Uden substantielle økonomiske incitamenter er ideen om samkørsel som alternativ til busdrift i landområderne sandsynligvis mest "fugle på taget".

Disse kan i øvrigt suppleres med andre typer af initiativer, hvor man blandt andet kan hente inspiration fra Frankrig, som i flere år har haft en ambitiøs politik på området.

Samkørsel og Flextur i én løsning?

Hvis man ender med at nedlægge busdriften i landområderne til fordel for især samkørsel, er det afgørende at sikre et både tilstrækkeligt fleksibelt, simpelt og – i særdeleshed – pålideligt alternativ.

Hvis der er den politiske vilje til at gennemføre et reelt fuldskalaforsøg, kunne det gøre os klogere på, hvad der rent faktisk vil virke i praksis.

Toke Haunstrup Bach Christensen
Seniorforsker, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Da det næppe er muligt at dække transportbehovet i landområder og mindre byer alene med samkørsel, er der brug for et supplerende system.

I dag findes allerede Flextrafik (og Plusture) i det meste af landet. Det kunne derfor overvejes at kombinere åben Flextrafik med privat samkørsel i én fælles løsning set fra brugersiden, hvor man som bruger booker en tur via en fælles digital løsning (for eksempel den kommende MaaS-app fra Rejsekort & Rejseplan A/S).

Dernæst udbydes turen først til samkørsel via kobling til eksisterende samkørselsordninger (for eksempel NaboGo og Ta’Med). Afsættes turen ikke til privat samkørsel, overgår den til sidst til Flextur.

Dermed sikres pålideligheden, idet brugeren får sin tur, uanset om det bliver med samkørsel eller Flextur. Det er samtidig et simpelt system med én indgang.

Fuldskalaforsøg kan gøre os klogere

Diskussionen om samkørsel i tyndtbefolkede områder forekommer endnu primært at være baseret på gisninger om løsningens praktiske effektivitet og realiserbarhed.

Det kunne derfor være hensigtsmæssigt, hvis man gennemførte et fuldskalaforsøg i for eksempel en landkommune i Øst- og Vestdanmark. Derved kunne man høste vigtige erfaringer, inden man ruller ordningen ud i hele landet.

Læs også

Det ville dog forudsætte et "helhjertet forsøg" med både betydelige økonomiske incitamenter til privatbilister, der udbyder samkørsel, og med et integreret system a la det ovenfor beskrevne.

Dermed ville det også kræve undtagelse fra dele af den nuværende lovgivning og regulering, som eksempelvis forhindrer betaling ud over dækning af rene omkostninger.

Men hvis der er den politiske vilje til at gennemføre et reelt fuldskalaforsøg, kunne det gøre os klogere på, hvad der rent faktisk vil virke i praksis.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Toke Haunstrup Bach Christensen

Seniorforsker, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024