AE: Uddannelse er adgangsbilletten til arbejdspladserne for mennesker med handicap

I en tid, hvor arbejdsgivere fortæller, at de mangler arbejdskraft, er der ingen tvivl om, at der sagtens kunne blive plads til mange flere personer med diagnoser og handicap i virksomhederne.

Mindre berøringsangst og mere rummelighed kunne vi sikkert komme langt med. Men hvis vi for alvor skal rykke noget strukturelt, så kræver det, at flere personer med handicap får en uddannelse.

Kun lidt over halvdelen af alle 25-årige med diagnoser eller handicap har nemlig en ungdomsuddannelse. Samtidig bliver de ufaglærte job færre og færre. Derfor er det svært at klare sig uden uddannelse – og måske især for denne gruppe.

Uddannelse er forudsætningen for, at flere personer med handicap kan få en fod indenfor på arbejdsmarkedet.

Klarer sig generelt dårligere i folkeskolen

Vi viste sidste år, at det i gennemsnit er 86 procent alle 18-årige, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Blandt unge med en diagnose eller et handicap er det kun 66 procent.

Unge med diagnoser eller handicap klarer sig generelt dårligere ved folkeskolens afgangsprøver end andre unge. 35 procent har ikke gået til alle afgangsprøverne i dansk og matematik, og hvis de har, får de dårligere karakterer: 42 procent af de unge uden handicap og diagnoser får et gennemsnit på mindst 7 i dansk og matematik, mens det kun er 20 procent af de unge med handicap og diagnoser.

Det er i sig selv en falliterklæring, at vi som samfund lader så mange gå ud af folkeskolen uden en afgangsprøve.

Selv med gode karakterer er færre unge med handicap under uddannelse

Men når færre unge med handicap så tager en ungdomsuddannelse end andre unge, kan det så ikke forklares med deres dårligere karakterer fra grundskolen?

Svaret er desværre nej. For selv når vi kontrollerer for deres karakterer, er unge med handicap stadig i mindre grad i uddannelse end deres kammerater uden diagnose og handicap:

Hvis vi for alvor skal rykke noget strukturelt, så kræver det, at flere personer med handicap får en uddannelse.

Mie Dalskov Pihl
Chefanalytiker og projektchef, AE

Unge med en diagnose står oftere uden for uddannelsessystemet sammenlignet med andre unge, også når vi tager højde for karaktererne. Uanset om man ikke gik op til alle afgangsprøver, fik under 2 eller fik mindst 7 (i både dansk og matematik), så er der tendens til, at unge med en diagnose oftere er uden for uddannelsessystemet.

Blandt unge uden diagnoser og handicap er 93 procent i gang med en ungdomsuddannelse, hvis de fik mellem 4 og 7 i dansk og matematik ved afgangsprøverne. Blandt unge med diagnoser og handicap med de samme karakterer er tallet 85 procent.

Selv blandt de unge, der har klaret sig endnu bedre, er der forskel. Det kunne pege på, at der mangler uddannelsestilbud rettet imod unge med en diagnose. Det leder mig til tre konkrete forslag.

Fleksibilitet, støtte og værktøjer skal hjælpe

For det første skal man overveje, om flere unge ikke burde tilbydes mere fleksibilitet i ungdomsuddannelserne end i dag.

Der mangler uddannelsestilbud rettet imod unge med en diagnose.

Mie Dalskov Pihl
Chefanalytiker og projektchef, AE

Eksempler kan være en treårig HF-uddannelse eller en fireårig STX, ligesom den mulighed Team Danmark-elever eller MGK-elever får. Fagbevægelsens Hovedorganisation har også foreslået forlængede grundforløb på erhvervsuddannelserne.

For det andet kunne ungdomsuddannelserne i højere grad matche de unge med handicap med en mentor eller anden støtteperson på uddannelsen. Det har man gjort med stor succes på erhvervsskolen Mercantec i Viborg, hvor man har ansat ”bedsteforældre” til de udfordrede unge, for eksempel unge med ADHD. Erfaringerne her er gode. Frafaldet er styrtdykket fra 30 til 3,6 procent på 14 år.

For det tredje bør man se på ungdomsuddannelsernes indretning og metoder, så de kan inkludere flere. Den A.P. Møllerske Støttefond har eksempelvis støttet et projekt målrettet unge med ADHD+ på en række ungdomsuddannelser i Syd- og Østjylland, der kan give unge med ADHD+ bedre mulighed og værktøjer til at gennemføre en uddannelse.

Investeringer kan give økonomiske gevinster  

Vores forslag vil betyde, at der skal investeres mere, men det vil være en god forretning. For over et langt liv – med bedre arbejdsmarkedstilknytning end ellers – vil omkostningen tjene sig hjem for staten i form af øgede skatteindtægter og lavere udgifter til overførsler.

Det handler om at se et potentiale i de her unge. Både som mennesker, men også økonomisk. Det er en investering, vi skal gribe som samfund – et helt oplagt reformspor. Vi kan faktisk ikke være andet bekendt.