Reformkommissionen: Her er de fem største udfordringer for Danmark

Mette Frederiksen (S) har forpligtet regeringen til at øge antallet af hoveder på arbejdsmarkedet med reformer denne sommer.

Allerede i januar annoncerede statsministeren, at regeringens reformarbejde denne sommer som minimum skal øge den strukturelle beskæftigelse med mindst 10.450 personer.

10.450 personer er nemlig det antal, som regeringens beskæftigelsesregnskab er i underskud med efter indførelsen af blandt andet den tidlige pension for personer med lange arbejdsliv, den såkaldte Arne-pension.

Men det bliver ikke anbefalingerne til nye 2. generationsreformer fra Reformkommissionen, der hjælper regeringen over stregen i forhold til at øge arbejdsudbuddet med 10.450 personer.

Det meddeler professor ved Aarhus Universitet, Nina Smith, der er formand for Reformkommissionen, som blev nedsat i oktober 2020. 

Over for Altinget understreger hun, at det er op til politikerne, hvilke reformer der bedst kan øge beskæftigelsen med de 10.450 personer.

"Det må de selv finde ud af. Hvis vi gik ind, og begyndte med det, så ville vi simpelthen bryde det, der er hele vores legitimitet som kommission - hvis vi så bare begyndte at knalde sådan nogle hurtige ting afsted. Så det skal politikerne selv løse," siger Nina Smith.

Hun understreger, at kommissionen ikke vil komme med arbejdsudbudsforslag til næste finanslov.

"Vi kigger på det, der har effekter langt ud i fremtiden. Hvis politikerne så selv vælger at bruge nogle af de meget velkendte instrumenter, vi har, så står det dem jo frit for. Vi har også hørt 11.000 mere i arbejdsudbud, men at bruge nogle af de her sædvanlige instrumenter, som vi har, det tror jeg ikke, at man behøver nogen kommissioner til. Det kan man bare gøre, hvis man kan få 90 mandater," siger Nina Smith.  

Kommissionen er klar med sin første afrapportering ved navn 'Erkendt, forsøgt løst, uløst', som fokuserer på de hovedudfordringer, der vil være omdrejningspunktet i kommissionens videre arbejde.

De fem udfordringer er: 

• Unge med uforløst potentiale: Knap 50.000 unge i alderen 15 til 24 år er hverken undervejs eller færdige med en ungdomsuddannelse og er samtidig uden job.
• Voksne uden fodfæste på arbejdsmarkedet: I omegnen af 190.000 mennesker er enten langtidsledige, ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere, syge eller på den ene eller den anden ydelse, der har det til fælles, at de er ment som midlertidige – men hvor midlertidigheden har udviklet sig til noget mere blivende.
• Uddannelsesindsatsen er ikke fremtidssikret: Vores uddannelsessystem er ikke gearet til fremtiden, hvilket blandt andet skyldes, at det grundlæggende er bygget og designet i en anden tid.
• Komplekst møde mellem borgeren og det offentlige: Den offentlige sektor er skabt i en tid, hvor kravene til opgaveløsningen var helt anderledes end i dag. Det gælder eksempelvis ved valg af uddannelse, muligheder for opkvalificering og antallet af mennesker i det offentlige, som borgere med problemer skal forholde sig til.
• Uudnyttet produktivitetspotentiale: Det er på ingen måde givet, at vi i øjeblikket har et arbejdsmarked, der understøtter erhvervslivets behov om fem, ti og tyve år. Har virksomheder eksempelvis adgang til den rette arbejdskraft? Kan mennesker tilstrækkelig nemt flytte sig mellem virksomheder og brancher? Er det nemt nok at skabe nye virksomheder?

Flere "stående ubalancer"
Nina Smith slår fast, at de offentlige finanser kommer til at lide, hvis Danmark ikke fastholder reformtempoet.

"Vi må ikke hvile på laurbærrene. Vi er nødt til at holde reformtempoet. Vi har lavet en velfærdsmodel, der har klaret sig godt trods vores høje skattetryk. Men når vi ser 10 til 20 år ud i fremtiden, vil der være et konstant stort pres på de offentlige finanser," siger Nina Smith til Berlingske. 

Dermed gentager hun de pointer, som hun frembragte i et debatindlæg til Altinget i begyndelsen af maj.

Her slog Nina Smith fast, at det danske samfund "langt fra" er klar til at møde de kommende årtiers udfordringer.

"Vi har masser af det, som man kunne kalde stående ubalancer," lød det her fra Nina Smith, der netop fremhævede den del af enhver ungdomsårgang, der ikke kommer videre efter endt grundskole.

"Knap 60.000 unge i alderen 20 til 24 år er hverken undervejs eller færdige med en ungdomsuddannelse. En stor del af denne gruppe har heller ikke fodfæste på arbejdsmarkedet," skrev hun.