Reformkommissionen: Her er de fem største udfordringer for Danmark
Hvis vi ikke holder reformtempoet, kommer de offentlige finanser under pres. Det mener Nina Smith, formand for Reformkommissionen, der er klar med sin første afrapportering. Men det bliver ikke 2. generationsreformerne, som hjælper regeringen over stregen i forhold til at øge arbejdsudbuddet med 10.450 personer.
Christoffer Lund-Hansen
ErhvervsredaktørBirk Sebastian Kotkas
JournalistMette Frederiksen (S) har forpligtet regeringen til at øge antallet af hoveder på arbejdsmarkedet med reformer denne sommer.
Allerede i januar annoncerede statsministeren, at regeringens reformarbejde denne sommer som minimum skal øge den strukturelle beskæftigelse med mindst 10.450 personer.
10.450 personer er nemlig det antal, som regeringens beskæftigelsesregnskab er i underskud med efter indførelsen af blandt andet den tidlige pension for personer med lange arbejdsliv, den såkaldte Arne-pension.
Men det bliver ikke anbefalingerne til nye 2. generationsreformer fra Reformkommissionen, der hjælper regeringen over stregen i forhold til at øge arbejdsudbuddet med 10.450 personer.
Det meddeler professor ved Aarhus Universitet, Nina Smith, der er formand for Reformkommissionen, som blev nedsat i oktober 2020.
Over for Altinget understreger hun, at det er op til politikerne, hvilke reformer der bedst kan øge beskæftigelsen med de 10.450 personer.
"Det må de selv finde ud af. Hvis vi gik ind, og begyndte med det, så ville vi simpelthen bryde det, der er hele vores legitimitet som kommission - hvis vi så bare begyndte at knalde sådan nogle hurtige ting afsted. Så det skal politikerne selv løse," siger Nina Smith.
Hun understreger, at kommissionen ikke vil komme med arbejdsudbudsforslag til næste finanslov.
"Vi kigger på det, der har effekter langt ud i fremtiden. Hvis politikerne så selv vælger at bruge nogle af de meget velkendte instrumenter, vi har, så står det dem jo frit for. Vi har også hørt 11.000 mere i arbejdsudbud, men at bruge nogle af de her sædvanlige instrumenter, som vi har, det tror jeg ikke, at man behøver nogen kommissioner til. Det kan man bare gøre, hvis man kan få 90 mandater," siger Nina Smith.
Kommissionen er klar med sin første afrapportering ved navn 'Erkendt, forsøgt løst, uløst', som fokuserer på de hovedudfordringer, der vil være omdrejningspunktet i kommissionens videre arbejde.
De fem udfordringer er:
- Unge med uforløst potentiale: Knap 50.000 unge i alderen 15 til 24 år er hverken undervejs eller færdige med en ungdomsuddannelse og er samtidig uden job.
- Voksne uden fodfæste på arbejdsmarkedet: I omegnen af 190.000 mennesker er enten langtidsledige, ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere, syge eller på den ene eller den anden ydelse, der har det til fælles, at de er ment som midlertidige – men hvor midlertidigheden har udviklet sig til noget mere blivende.
- Uddannelsesindsatsen er ikke fremtidssikret: Vores uddannelsessystem er ikke gearet til fremtiden, hvilket blandt andet skyldes, at det grundlæggende er bygget og designet i en anden tid.
- Komplekst møde mellem borgeren og det offentlige: Den offentlige sektor er skabt i en tid, hvor kravene til opgaveløsningen var helt anderledes end i dag. Det gælder eksempelvis ved valg af uddannelse, muligheder for opkvalificering og antallet af mennesker i det offentlige, som borgere med problemer skal forholde sig til.
- Uudnyttet produktivitetspotentiale: Det er på ingen måde givet, at vi i øjeblikket har et arbejdsmarked, der understøtter erhvervslivets behov om fem, ti og tyve år. Har virksomheder eksempelvis adgang til den rette arbejdskraft? Kan mennesker tilstrækkelig nemt flytte sig mellem virksomheder og brancher? Er det nemt nok at skabe nye virksomheder?
I oktober nedsatte regeringen Kommissionen for 2. generationsreformer, der blandt andet skal komme med forslag til, hvordan vi løfter beskæftigelsen og samtidig mindsker uligheden.
Kommissionen har i løbet af vinteren og foråret 2021 holdt flere end 60 møder med relevante aktører.
Udover formand Nina Smith, der er professor ved Aarhus Universitet, består kommissionen af følgende medlemmer:
- Prorektor David Dreyer Lassen, Københavns Universitet
- Professor Philipp Schröder, Aarhus Universitet
- Per B. Christensen, formand for Akkrediteringsrådet
- Jørgen Søndergaard, seniorforsker i VIVE
- Professor Jon Kvist, Roskilde Universitet
- Agnete Raaschou-Nielsen, bestyrelsesformand for Arkil Holding og Danske Invest
Kommissionens arbejde løber til og med 2022. Undervejs vil en række temaudspil blive præsenteret. De første anbefalinger vil komme inden udgangen af 2021, mens tre yderligere udspil forventes i løbet af 2022.
I sensommeren nedsætter kommissionen fire arbejdsgrupper, hvor videnspersoner og praktikere skal hjælpe kommissionen med at idéudvikle og teste nye politikforslag blandt en bred vifte af relevante aktører inden for afgrænsede dele af opdraget.
Flere "stående ubalancer"
Nina Smith slår fast, at de offentlige finanser kommer til at lide, hvis Danmark ikke fastholder reformtempoet.
"Vi må ikke hvile på laurbærrene. Vi er nødt til at holde reformtempoet. Vi har lavet en velfærdsmodel, der har klaret sig godt trods vores høje skattetryk. Men når vi ser 10 til 20 år ud i fremtiden, vil der være et konstant stort pres på de offentlige finanser," siger Nina Smith til Berlingske.
Dermed gentager hun de pointer, som hun frembragte i et debatindlæg til Altinget i begyndelsen af maj.
Her slog Nina Smith fast, at det danske samfund "langt fra" er klar til at møde de kommende årtiers udfordringer.
"Vi har masser af det, som man kunne kalde stående ubalancer," lød det her fra Nina Smith, der netop fremhævede den del af enhver ungdomsårgang, der ikke kommer videre efter endt grundskole.
"Knap 60.000 unge i alderen 20 til 24 år er hverken undervejs eller færdige med en ungdomsuddannelse. En stor del af denne gruppe har heller ikke fodfæste på arbejdsmarkedet," skrev hun.
Erhvervsliv modtager deler analyse
Hos DI deler man kommissionens analyse af, at der er brug for flere reformer i et højere tempo.
"Vi er gudskelov på vej ud af coronakrisen og ser ind i en fremtid, hvor vi mangler hænder. Allerede nu mangler virksomhederne kvalificerede medarbejdere til at sikre væksten, og derfor skal vi i gang med reformerne," lyder det i en skriftlig kommentar fra DI-topchef, Lars Sandahl Sørensen, der særligt fokuserer på de unge:
"Der er et enormt potentiale i at hjælpe de unge, der står udenfor. For den enkelte er det vigtigt både socialt og økonomisk, men det er også godt for virksomhederne der kan besætte ledige stillinger."
Den del vækker også klapsalver i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
"Jeg klapper i hænderne over kommissionens fokus på de unge som en af de store udfordringer. Alt for mange unge opnår ikke en ungdomsuddannelse, og vi kan se, at det især gælder børn af ufaglærte og unge med handicap eller diagnoser," udtaler chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Mie Dalskov Pihl.
Vi har også hørt 11.000 mere i arbejdsudbud, men at bruge nogle af de her sædvanlige instrumenter, som vi har, det tror jeg ikke, at man behøver nogen kommissioner til. Det kan man bare gøre, hvis man kan få 90 mandater.
Nina Smith
Formand for Reformkommissionen
Forskellen på 1. og 2. generationsreformer
De udfordringer, som Reformkommissionen peger på, skal løses med 2. generationsformer.
1. generationsreformer er typisk kendetegnet ved, at de flytter på en ydelse.
Hvis regeringen eksempelvis - som i 1990'erne - mener, at ungdomsledigheden er alt for høj, så er det simple virkemiddel at sætte ydelserne for de unge ned, så ydelserne i højere grad minder om SU'en.
"Den slags virker. For de fleste. Men der er stadig alt for mange, som ofte har mere komplekse problemer og som tre årtiers reformarbejde ikke har virket for," lyder det i indlægget fra Nina Smith, der fortsætter:
"Derfor er der brug for de mere besværlige og komplekse reformer, som kan være med til at løse nogle af de stadig uløste udfordringer, Danmark står med."
Derfor er der behov for noget andet, og det er her 2. generationsreformerne kommer ind i billedet.
En 2. generationsreform flytter ikke primært på ydelser, men påvirker menneskers adfærd og valgmuligheder på anden vis.
Et eksempel på sådanne reformer er 1980'ernes pensionsreformer, hvor den daværende regering og arbejdsmarkedets parter satte gang i opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne.
2. generationsreformer er derfor svære at implementere end simple ydelsesreguleringer, ligesom de typisk også først viser deres effekt mange år ude i fremtiden.
"At arbejde med 2. generationsreformer er en svær sag – for alle. De er svære at holde af for politikere, svære at implementere for praktikere og faktisk også svære at håndtere for dem, der skal fortælle os, om de virker. De er, på mange niveauer, mindre intuitivt attraktive end 1. generationsreformer," skriver Reformkommissionen i sin første rapport.
Bredt reformspor til sommer
I maj slog erhvervsminister Simon Kollerup (S) over for Altinget fast, regeringens kommende brede reformspor vil være et klassisk socialdemokratisk reformspor, der skal hjælpe med at genskabe væksten i dansk erhvervsliv.
Der vil ikke være enøjet fokus skattepolitikken, lød det.
"Klassisk borgerlig erhvervspolitik er endimensionel politik, for der er alene fokus på skattespørgsmålet," sagde erhvervsministeren ved den lejlighed.
Han ønskede ikke at løfte sløret for, hvilke konkrete reformhåndtag regeringen påtænker at dreje på, men slog fast, at den øgede beskæftigelse skal suppleres med tiltag, der sikre kompetenceløft.
"Det vil være et bredt reformspor af Danmark, som både skal bidrage til, at vi har mennesker nok tilgængelig i arbejdsstyrken, men også at vi har de rigtige kræfter i vores arbejdsstyrke," lød det fra Simon Kollerup.