Elever: Hpx er gammel vin på nye flasker. Det får ikke flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse

De unge vælger ikke udelukkende efter ”duften i snedkeriet,” men også hvor de kan udvikle sig socialt og kulturelt, og ikke mindst hvor undervisningen, uddannelsen og materialet har ry for at være up to date og kvalificeret. Og det er det ikke på erhvervsuddannelserne, skriver Mads Haugbølle Behrendsen.

Mads Haugbølle Behrendsen

Politisk næstformand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hpx blev lanceret i et forsøg på at lokke flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, hvor de unge kan snuse til duften i bageriet, snedkeriet eller autoværkstedet.

Men de unge tænker sig faktisk om, når de vælger, og er måske klogere, end regeringen tror.

De unge vælger nemlig – heldigvis – ikke udelukkende efter ”duften i snedkeriet,” men også hvor de kan udvikle sig socialt og kulturelt, og ikke mindst hvor undervisningen, uddannelsen og materialet har ry for at være up to date og kvalificeret. Og det er det ikke på erhvervsuddannelserne.

Det, der er brug for, er at løfte kvaliteten på de eksisterende erhvervsuddannelser. Kan det virkeligt være rigtigt, at man ikke tør eller vil skabe de grundlæggende forandringer på de nuværende erhvervsuddannelser, der skal til, for at de reelt bliver attraktive, men at man i stedet vil forlænge de unges vej gennem en erhvervsuddannelse?

De unge vælger ikke udelukkende efter ”duften i snedkeriet,” men hvor de også kan udvikle sig socialt og kulturelt. Og det er det ikke på erhvervsuddannelserne.
Mads Haugbølle Behrendsen
Politisk næstformand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation

Vi er i Erhvervsskolernes ElevOrganisation ikke overbeviste om, at en ny hpx er den gyldne løsning. Til gengæld har vi udarbejdet et udspil – "16 ideer til bedre erhvervsuddannelser" – med en række konkrete tiltag, der kan løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne. For det er der kraftigt brug for.

Den nuværende undervisningskvalitet

For nyligt besøgte jeg et hold elektrikere på grundforløb 2 på en erhvervsskole ”ude i provinsen.” De var alle utroligt glade for at være kommet i gang med uddannelsen, og nogle havde endda allerede fået en læreplads. De strålede af stolthed.

Begejstringen falmede dog, da de begyndte at fortælle om deres hverdag. Eksemplerne på dårlig undervisning stod i kø: Manglende materialer på værkstedet, utilstrækkelig vejledning samt undervisere, der råbte ad dem, var uforberedte eller ikke var opkvalificeret i de tegneprogrammer, de arbejdede med.

Eleverne afholdt sig helst fra at spørge lærerne. I stedet spurgte de hellere deres medstuderende, Anna, der inden grundforløbet havde arbejdet seks måneder som elektriker, og som de syntes gav bedre svar end deres underviser.

Eksemplerne blev så mange at, jeg opfordrede dem til at gå til skolens ledelse, hvortil en af eleverne spurgte: ”Men hvor er det nu, ledelsen ligger?” – de var aldrig blevet vist rundt på skolen.

Læs også

Uddannelsesleder: Eux er netop den uddannelse, ministeren tror, vi mangler

Oplevelsen hos elektrikerne er ikke enestående. Lignende forhold er hverdagen på mange erhvervsskoler hele landet over, der halter bagud. Det ved de unge, for det hører de fra venner og venners venner. Og så vælger de noget andet.

’16 ideer til bedre erhvervsuddannelser’

Derfor kalder vi på grundlæggende forandringer af erhvervsuddannelserne. De unge skal ikke lokkes med ny vin (hpx) på gamle flasker. Man må tage fat om nældens rod en gang for alle.

Vores "16 ideer til bedre erhvervsuddannelser" viser en konkret vej til at løfte erhvervsuddannelserne ind i nutiden.

For det første foreslår vi, at grundforløb 1 udvides med seks måneder til i alt halvandet år.

Dette skal stille eleverne bedre, når de søger læreplads. For i dag bliver eleverne ofte set som for umodne af virksomhederne, som derfor ikke vil tage dem i lære.

De unge skal ikke lokkes med ny vin (hpx) på gamle flasker.
Mads Haugbølle Behrendsen
Politisk næstformand, Politisk næstformand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation

På et længere grundforløb kan elevernes holistiske forståelse af deres fag samt deres almene dannelse styrkes, inden de skal ud i lære.

For det andet ønsker vi at gøre erhvervsuddannelserne tidssvarende ved at indføre tre nye fag: ’Klimalære,’ der skal sikre at eleverne får viden om bæredygtighed og FN’s Verdensmål, ’Virksomheds- og privatøkonomi,’ så erhvervsskoleeleverne kan blive motiveret og hjulpet til iværksætteri, samt ’Design og formgivning,’ der skal understøtte innovation og nytænkning inden for deres håndværk.

De øvrige ideer i udspillet omfatter blandt andet årlig opkvalificering af lærerne, løft af grundfagene og mulighed for at hæve enkelte fag til C- eller B-niveau, opdatering af maskiner samt indførelse af lærebøger.

Dertil kommer, at uddannelse også er dannelse. Derfor omfatter vores 16 ideer også et helt nødvendigt løft af det, der særligt er vigtigt for de unge: studieture, hvor eleverne oplever deres fag i historiske og andre kulturelle sammenhænge. Oven i det skal sociale aktiviteter på tværs af stamklasserne så som fester, koncerter og caféaftener styrkes.

Med de 16 ideer mener vi, at erhvervsuddannelserne bliver opdateret til nutiden, så de unge helt af sig selv har lyst til at vælge dem til. Men det kræver, at både regeringen og alle uddannelsesparterne tør og vil gennemføre de nødvendige forandringer.

Læs også