Hummelgaard vil hæve voldsstraffene: Det er Folketingets egen skyld, at straffene stadig er for lave

Hvad hjælper det at hæve strafferammerne, hvis de stort set aldrig udfyldes? 

"Vi havde et udvalg til at kigge på den sag, og de konkluderede, at domstolene generelt følger de anvisninger, vi som lovgivere har fastsat i bemærkningerne til loven."

Det svar har mange justitsministre givet før ham, men Hummelgaards tilføjelse er anderledes opsigtsvækkende:

"Udfordringen har ikke været dommernes manglende vilje til at udfylde strafferammerne, men derimod lovgivernes upræcished til at få skrevet, hvilke type af straf, man rent faktisk ønsker for bestemte forbrydelser."

"Her vil vi være meget mere præcise, når vi skal lave den kommende strafreform. Hvis vi som lovgivere skriver i lovens bemærkninger, hvad vi vil have hævet normalstraffen til, kommer domstolene også til at følge det."

Så det er Folketingets egen skyld, at straffene for personfarlig kriminalitet ikke er højere? 

"Ja, vi må være ærlige og selvkritiske nok til at erkende, at vi i Folketinget simpelthen ikke har været præcise og dygtige nok til rent lovteknisk at vise domstolene, hvilke straffe vi gerne vil have etableret ved voldsforbrydelser."

Vi må erkende, at vi i Folketinget simpelthen ikke har været præcise og dygtige nok.

Peter Hummelgaard
Justitsminister (S)

20 års manglende præcision
Mønstret for udmålte straffe er det samme ved voldtægt, hvor den øverste halvdel af strafferammen kun anvendes i to procent af tilfældene. Den øverste tredjedel af strafferammen er anvendt i præcis 1 tilfælde ud af 1157 i løbet af de sidste 15 år. 

Er det ikke et problem med en strafferamme, hvor den øverste tredjedel reelt er fiktiv? 

"Vi mener, at grove voldtægter skal straffes hårdere, men vi har ikke noget at bebrejde domstolene, vi har noget at bebrejde os selv. Det er den skade, vi vil rette op på med den her strafreform. Derfor vil vi være præcise i vores anvisninger, så vi også her får hævet normalstraffen.”

Det er ret bemærkelsesværdigt, at det ikke er lykkedes at finde den rette metode, for siden regeringsskiftet i 2001 har der været et stort flertal i Folketinget for markant højere straffe for vold og voldtægt.

Så vi taler i givet fald om mere end 20 års upræcist lovarbejde. Er det ikke skandaløst?

”Det er i hvert fald ikke godt nok. Men nu arbejder vi med at angive normalstraffe for bestemte forbrydelser, så vores intentioner denne gang bliver helt klare. Det afgørende for os er netop, at de faktisk udmålte straffe bliver hårdere for de værste personfarlige forbrydelser."

Så efter denne reform, føler du dig sikker på, at straffene omsider vil komme op på det niveau, som Folketinget ønsker?

”Ja, nu har vi en hel betænkning med gennemgang af over 1400 domme, hvor vi kan se, at skiftende flertal i Folketinget ikke har været præcise nok. Det tager vi bestik af."

Den øverste anklager
I flere tilfælde starter anklagemyndigheden dog selv på et lavt niveau. I den Lauritz-sag, Hummelgaard kritiserer, krævede anklageren således kun otte-ni måneders fængsel, selvom strafferammen er seks år. 

I et interview med Altinget pegede Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, desuden på, at anklagemyndigheden kan anke flere domme, hvis man politisk ønsker et højere strafniveau. Sjöberg undlod ikke at pointere, at justitsministeren er øverste chef for anklagemyndigheden.

På det punkt er Hummelgaard mere tøvende:

"Grundlæggende har jeg tillid til, at anklagemyndigheden anker, når man realistisk tror, man kan få en mere rimelig dom. Jeg undlader som politiker at blande mig i, hvad det er for påstande, anklagemyndigheden nedlægger."

Men som øverste chef for anklagemyndigheden er det vel op til dig at tage fat i rigsadvokaten og fortælle, hvis en bestemt type domme skal ankes?

”Ja, formelt er jeg det øverste chef. Men jeg prøver at holde mig i en armslængdes afstand. Så må jeg gennem lovforslagene anvise den politiske intension.”

Lempelser for udsatte
Regeringens hovedsigte med strafferetsreformen er tydeligt skærpelsen af straffene for personfarlig kriminalitet. Men reformen ventes ikke kun at bestå af stramninger.

Er der også nogle straffe, hvor man kan forvente lempelser? 

"Ja, der er nogle tilfælde, hvor man med fordel kan bruge alternative strafformer, hvor man i mindre grad gør brug af afsoning i fængsel. Her har vi ikke lagt os endelig fast endnu," siger Hummelgaard men tilføjer alligevel:

"Man kan se på nogle af de allermest udsatte, der ryger ind og ud af fængsler, for mindre forseelser som stofindtag til eget forbrug. Mon ikke der er en klogere måde at straffe og behandle de mennesker på end at lukke dem inde i en fængselscelle?" spørger Hummelgaard, der generelt lægger vægt på at forbedre den resocialiserende indsats.

Mon ikke der er en klogere måder at straffe og behandle de allermest udsatte mennesker på end at lukke dem inde i en fængselscelle?

Peter Hummelgaard
Justitsminister (S)

Ikke et skånejob
Siden Peter Hummelgaard overtog Justitsministeriet for snart to år siden, har arbejdet omfattet en historisk rydning af Pusher-street, fængselspladser i Kosovo, udlevering af Sanjah Shah, et administrativt forbud mod Bandidos – og senest svenske børn, der render rundt som lejemordere i de danske gader.

Mens udviklingen på flere punkter glæder Hummelgaard, er han stærkt bekymret over eksporten af mindreårige kriminelle fra det svenske bandemiljø.

”Vi gør alt, hvad vi kan for at stoppe det. Men vi står over for et fænomen, som er udtryk for, at dele af det svenske samfund er brudt sammen. Det har et sådant omfang, at jeg ikke tør sidde her og sige, at vi ikke kommer til at se mere til det."

Efter en lille pause tilføjer han:
"Når grænserne for den organiserede kriminalitet rykker sig, så rykker de sig for alvor, og så tager det rigtig lang tid at få skubbet det tilbage.”

"Det nye er jo ikke, at der er folk, der lejes til at begå vold og drab. Det helt nye er den lethed, hvor der rekrutteres fra den store base af unge, som helt åbenlyst er segregeret, helt adskilt fra det svenske samfund. Det er stærkt bekymrende."

Dele af det svenske samfund er brudt sammen.

Peter Hummelgaard
Justitsminister (S)

Smitter af på nabolandene
Kan man få kriminaliteten under kontrol igen, når den har nået et niveau som i Sverige?

”Det må svenskerne selv vurdere. Men den organiserede kriminalitet har de bedste muligheder for at trives der, hvor samfundet er allermest fragmenteret, hvor der er parallelsamfund."

"Vi har selv problemer i Danmark, men de lande, der har ført en markant mere lempelig migrationspolitik, har det sværest. Og deres problemer smitter desværre af på nabolandene."

Er det blevet lettere at få et retspolitisk samarbejde op at stå efter det svenske regeringsskifte?

"Ændringen er ikke nødvendigvis kommet efter regeringsskiftet. Jeg tror, den allerede var på vej med den daværende socialdemokratiske regering under Magdalena Andersson."

"Så man kan ikke sige, at det her er et selvstændigt svensk, socialdemokratisk problem. Moderaterne og socialdemokraterne var lige gode om at vende det blinde øje til de problemer, der blev skabt gennem ureguleret indvandring."

Bandeforbud
Under Søren Pape Poulsen (K) som justitsminister blev der taget de første skridt til et bandeforbud, da Loyal To Familia (LTF) blev forbudt. Hummelgaard har fulgt op med et administrativt forbud mod Bandidos. Kritikere har dog set bandeforbud som et slag i luften og henvist til, at LTF fortsat er vokset efter forbuddet.

Vi bilder os ikke ind, at en kriminel gruppering holder op med at eksistere bare, fordi vi får dem forbudt ved dom.

Peter Hummelgaard
Justitsminister (S)

Hummelgaard understreger, at et forbud kun er ét element blandt mange i bandebekæmpelsen:

"Vi bilder os ikke ind, at en kriminelle grupperinger holder op med at eksistere bare, fordi vi får dem forbudt ved dom. Det gør de overhovedet ikke," siger justitsministeren og fortsætter:

"Forbuddet skal ses som et element i en værktøjskasse, der bliver ved med at vokse. Initiativer som skal stække deres mulighed for at lave kriminalitet og brande sig selv."

"Det skal ses i sammenhæng med, at vi vil give boligforeninger mulighed for at smide hele familier ud, hvis der bor et bandemedlem på adressen, og vi skal have de sociale myndigheder til at være efter bandemedlemmer.  Dertil kommer politiets mulighed for at bruge civile agenter og de hårdere straffe."

"Det skal alt sammen gøre det rigtig trist og surt at være med i en bande."

Klassiske rockergrupper
Hummelgaard forventer, at det vil gøre endnu mere ondt på de gamle rockergrupper, hvis de bliver forbudt:

"Hvis det lykkes at få nogle af de klassiske rockergrupper forbudt ved dom, vil det være et forbud, der rammer hårdere, fordi de i højere grad er afhængig af det banderne kalder ”insignia”: deres veste, deres fester, deres klubhuse.”

"Vi ser også på, hvordan politi og anklagemyndighed kan få bedre mulighed for at løfte bevisbyrden i retten, når de fører sager mod enkeltmedlemmer, der viderefører en forbudt gruppering."

Det skal være rigtig trist og surt at være med i en bande.

Peter Hummelgaard
Justitsminister (S)

Stoklunds pointe
En del af bandemedlemmerne er udenlandske statsborgere, og Hummelgaards partifælle Rasmus Stoklund har i bogen "Intet over Domstolen" kritiseret, at der ikke udvises flere kriminelle. Den holdning deler Hummelgaard fuldt ud.

”Vi skal hele tiden gøre mere her. Vi kigger også på, hvordan vi kan få anklagemyndigheden til at nedlægge flere udvisningspåstande, så vi følger de sager helt til dørs."

Han tilføjer:
"Rasmus Stoklund har jo en helt rigtig pointe, når han peger på, at menneskerettighedskonventionen aldrig nogensinde har været skrevet for at beskytte voldtægtsforbrydere og drabsdømte."

Danmark taber meget få sager ved domstolen i Strasbourg. Tyder det ikke på at vi befinder os på den forsigtige side i forhold til konventionen?

"Anklagemyndigheden vurderer altid, om man kan få medhold i en udvisning, og der er jo nogle af de her ting, der er dynamiske i takt med kriminalitetsudviklingen. Det er noget af det, vi hele tiden fører en dialog med myndighederne omkring."

Siger justitsministeren diplomatisk. Men tilføjer så:
"Mit eget politiske synspunkt er, at det skriger til himlen, når folk påberåber sig ret til familieliv, efter de har forsøgt at slå deres ekskone ihjel i et andet æresrelateret drabsforsøg. Det er mig helt uforståeligt, at man kan nå frem til den afgørelse."