Debat

2030-panelet: Der er røde advarselslamper på grønne verdensmål - regeringen må skride til handling

Danmark halter bagud på alle verdensmål om klima, natur og ressourceforbrug. Sådan var det i 2021, og sådan er det stadig. Der er behov for en helt ny måde at arbejde med verdensmålene, som gør op med danskernes og myndighedernes forbrugsvaner, skriver 2030-panelet. 

Der skal udarbejdes en ambitiøs national handlingsplan, hvor der fastlægges politiske rammebetingelser, som gør det nemt, attraktivt og praktisk for alle sektorer i samfundet at udøve et ansvarligt forbrug og produktion, skriver 2030-panelet.&nbsp;<br><br>
Der skal udarbejdes en ambitiøs national handlingsplan, hvor der fastlægges politiske rammebetingelser, som gør det nemt, attraktivt og praktisk for alle sektorer i samfundet at udøve et ansvarligt forbrug og produktion, skriver 2030-panelet. 

Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Verdensmålene skal være en rettesnor for en bæredygtig vej ud af de kriser, som verden og Danmark løbende står overfor.

Sådan skriver minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, i forordet til regeringens netop offentliggjorte fremdriftsrapport, der viser, hvordan det står til med implementeringen af verdensmålene i Danmark.

En rapport, der udkom midt under klimatopmødet i Dubai og rummer både et gran af optimisme og røde advarselslamper.

Afsendere

Medlemmer af 2030-panelet

  • Anja Philip
  • Anette Christiansen
  • Ellen Marie Friis Johansen
  • Frederik Enevoldsen
  • Henrik Fredborg
  • Jesper Nygård
  • Katherine Richardson
  • Kirsten Brosbøl
  • Lene Dammand Lund
  • Lisbeth Trinskjær
  • Lotte Holten
  • Marie Gad
  • Mette Müller Kristensen
  • Nanna Callisen Bang
  • Niels Ploug
  • Rikke Rønholt
  • Sara Krüger Falk
  • Simon Kjær Hansen
  • Steen Hildebrandt
  • Thomas Ravn-Pedersen
  • Troels Dam Christensen
  • Maria José Landeira Østergård.

For tilbage står spørgsmålet om, hvad der er næste skridt for, at Danmark kan beholde førertrøjen og kalde os et bæredygtigt foregangsland? 

Fremdriftsrapporten følger op på regeringens handlingsplan, der i 2021 satte en række mål for, hvordan vi som land skulle tage hånd om nogle af de udfordringer, vi i Danmark og verden står i.

Som land ligger vi i toppen af de internationale indekser for, hvor godt vi leverer på arbejdet med verdensmålene, men samtidig er der områder, hvor vi langt fra lever op til vores forpligtelser.

Særligt halter Danmark bagud på de mål, der handler om klima, natur og ressourceforbrug. Sådan var det i 2021, og sådan er det stadig.  

Samarbejde om vilde problemer  

Det er nødvendigt at sætte ambitiøse mål og følge op, hvis vi skal flytte os, og det er positivt, at regeringen i fremdriftsrapporten udtrykker vilje til fortsat at arbejde hårdt for at realisere verdensmålene frem mod 2030.

Ministerierne er stadig langt fra reelt at bruge verdensmålene som det kompas i politikudvikling, som handlingsplanen fra 2021 udtrykte ambitioner om. 

2030-panelet

I 2030-panelet ser vi det som en nødvendighed at tænke i samarbejde og partnerskaber på tværs af sektorer og politisk overbevisning, hvis vi skal lykkes med 2030-målsætningerne.

Klimakrisen, sundhedskrisen og de geopolitiske kriser er vilde problemer, som er kendetegnet ved, at de ikke kan løses ved klassiske projektmodeller.

Der er brug for en systemisk tænkning, der trækker på et mix af investeringer, regulering, alliancer, tværgående samarbejder, sektorindsatser, etc. Og som går på tværs af forskellige ressortministerier og fagområder. 

Læs også

Ministerierne er stadig langt fra reelt at bruge verdensmålene som det kompas i politikudvikling, som handlingsplanen fra 2021 udtrykte ambitioner om.

Der er der behov for, at Slotsholmen tænker 360 grader rundt og bruger verdensmålene som en ramme for at vurdere, hvordan vi kan undgå, at ny lovgivning inden for ét område har negative konsekvenser inden for andre områder.  

Røde advarselslamper mål om klima, natur og ressourceforbrug

Rapportens røde advarselslamper lyser stærkest på mål 14 om Livet i havet og mål 15 om livet på land.

Danskerne genererer store og relativt stabile mængder madaffald og husholdnings-affald, men er ikke gode nok til at genanvende.

2030-panelet

Vores omgivende hav og en stor del af de danske naturarealer er i ”ikke-gunstig” tilstand. Men også på Mål 12 – om ansvarligt forbrug og produktion er Danmark udfordret.

Her er yderst begrænset fremdrift trods af initiativer som regeringens strategi om offentlige grønne indkøb og klimaplan for en grøn affaldssektor. Danskerne har et højt ressourceforbrug og et stigende miljøaftryk for materialer per indbygger.

Danskerne genererer store og relativt stabile mængder madaffald og husholdningsaffald, men er ikke gode nok til at genanvende.

Som et rigt samfund skal vi gøre meget mere. 

Klimarådets nye rapport understreger ligeledes, at Danmarks høje forbrug har indvirkning på det globale klimaaftryk og anbefaler, at de nationale klimamål også forholder sig til det forbrugsbaserede aftryk i andre lande.

Handlingsplan, indkøb og cirkulært forbrug 

I handlingsplanen for 2021 fremsatte regeringen en ambition om at være foregangsland på Mål 12 om ansvarligt forbrug og produktion.

Fremdriftsrapporten viser, at der mere end nogen sinde før er brug for, at regeringen på netop dette område sætter sig for bordenden og gør en indsats.

Læs også

2030-panelet har fire helt konkrete anbefalinger:  

  1. Der udarbejdes en ambitiøs national handlingsplan, hvor der fastlægges politiske rammebetingelser, som gør det nemt, attraktivt og praktisk for alle sektorer i samfundet at udøve et ansvarligt forbrug og produktion. En handlingsplan for cirkulær økonomi med fokus på affaldsforebyggelse vil være en oplagt del af en sådan. Med den seneste finanslovs fokus på at udarbejde en handlingsplan, der understøtter ”reparationer, adgang til reservedele, opdateringer og levetidsforlængelser” er der taget et første lille skridt. Men der er brug for, at vi beslutter og handler ambitiøst og lægger pres på, at der kommer internationale aftaler på området.  

    Regeringen skal skærpe indsatsen for et mere cirkulært forbrug 

  2. Offentligt indkøb bør gå foran og skabe en efterspørgsel og struktur for en bæredygtig produktion og forbrug. For eksempel ved at regeringen forpligter og understøtter offentlige indkøbere til at udnytte de muligheder, der er for at integrere miljø- og samfundsmæssige hensyn i udbudsprocedurer og bæredygtighed skal vægtes på niveau med pris. Det gælder særligt muligheden for at stille krav til ethvert trin i hele produktets eller ydelsens livscyklus, og at disse krav indtænker klima og andre indvirkninger på mennesker og miljø i ind- og udland.   
  3. Regeringen skal skærpe indsatsen for et mere cirkulært forbrug ved at bidrage til at standardisere og aktualisere data om affalds- og materialestrømme, så relevante data kan anvendes på tværs af systemer og til monitorering af grønne indsatser i den offentlige og private sektor. 
  4. Endelig skal Danmark bidrage til at opbygge kapacitet i syd til at leve op til den nye EU-lovgivning. Dem, der i dag står for den største produktion til vores forbrug i Danmark, skal ikke lades i stikken, men tværtimod hjælpes med omstillingen. Det kræver tværgående globale samarbejder og understøttelse af virksomheder med globale værdikæder. 

FN’s generalsekretær Antonio Guterres har udråbt årene 2020-2030 til handlingens årti.

En vigtig pointe i fremdriftsrapporten er erkendelsen af, at Danmark skal gå forrest også der, hvor vi har udfordringer, og der er behov for, at vi kigger ud over vores egne nationale grænser.

Lad det være retningsgivende for en ny handlingsplan for verdensmålene.

I 2030-panelet vil vi gøre, hvad vi kan for at støtte op. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anja Philip

Formand, Forbrugerrådet Tænk, medlem, 2030-panelet
cand.scient. cellebiologi (Københavns Uni. 1991), ledelsesfag DOL

Ellen Marie Friis Johansen

CSR-chef, Dansk Erhverv, næstforkvinde, Etisk Handel Danmark
cand.jur. (Københavns Uni.), HD(O) (CBS)

Frederik Enevoldsen

Konsulent i Ledelsessekretariatet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, fhv. næstformand, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), vinder af DM i debat 2021
ufaglært (Munkensdam Gymnasium)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024