Et år forsinket: SVM-regeringen offentliggør sin første fremdriftsrapport for verdensmålene

Det går godt med nogen ting og mindre godt med andre ting.

Sådan kan man opsummere den fremdriftsrapport for verdensmålene, som Udenrigsministeriet har offentliggjort torsdag. Rapporten er den første af sin slags fra SVM-regeringen.

"Vi ligger godt til på mange af målene, men der er selvfølgelig også områder, hvor der skal gøres mere. Det vil regeringen have vedvarende fokus på,” siger Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, og koordinerende minister for regeringens arbejde med Verdensmålene, i en pressemeddelelse.

Der er ikke nogen visioner eller politisk stillingtagen til, hvordan det egentlig går med verdensmålene i Danmark.

Sara Krüger Falk
Formand, 2030-panelet

Det er den første fremdriftsrapport, siden S-regeringen lancerede sin handlingsplan for verdensmålene i sommeren 2021, hvor den blandt andet forpligtede sig til at følge op med en rapport hvert år. Fremdriftsrapporten kom dog aldrig i 2022, fordi De Radikale tvang statsminister Mette Frederiksen (S) til at udskrive valg. Den nye rapport dækker derfor både 2022 og 2023.

"Rapporten skulle jo have været der for et år siden. Nu har vi så fået en rapport, der bare gør, hvad de har lovet," siger Sara Krüger Falk, der er formand for 2030-panelet, som rådgiver politikerne om verdensmål.

2030-panelet efterlyser nu konkret handling og en klar vision for, hvad SVM-regeringen vil med verdensmålene.

"Der er ikke nogen visioner eller politisk stillingtagen til, hvordan det egentlig går med verdensmålene i Danmark. Det er en lidt lokumskold vurdering, hvor man gennemgår delmålene og for eksempel konstaterer, at andelen af arbejdsulykker er steget, men at det går lidt bedre på CSR-området," siger hun.

Trods regeringsskiftet gælder den socialdemokratiske etpartiregerings handlingsplan stadig, indtil SVM-regeringen går i gang med at lave sin egen i 2024, har Dan Jørgensen (S) sagt i et svar til Folketinget.

Selvom SVM-regeringen, omend forsinket, har fulgt op på handlingsplanens løfte om en årlig afrapportering, har den samtidig droppet at følge op på S-regeringens 50 politiske målsætninger, der skulle sikre udviklingen i verdensmålene.

Her kan du få et overblik over det, der er kommet med i rapporten.

Blandet landhandel

Den 76 sider lange rapport er en blandet landhandel, som blandt andet omfatter:

• Hvordan det går med 16 verdensmålsinitiativer fra handlingsplanen fra 2021. Dem kan du læse mere om i grafikken nedenfor.
• En redegørelse af en lang række interessenters arbejde med FN's verdensmål i Danmark. Det gælder blandt andre Forbrugerrådet Tænk, Folketingets 2030-netværk, Dansk Ungdoms Fællesråd, Kvinderådet og Kommunernes Landsforening.
• Et udvalg af S-regeringens og SVM-regeringernes politiske aftaler, som regeringen selv vurderer gavner verdensmålene, herunder dens forslag til en finanslov for 2024. Det gælder også S-regeringens landbrugsaftale fra oktober 2021 og aftalen om en skattereform af industrien fra 2022.
• En vurdering af, hvordan det går med at indfri de 17 verdensmål og mange delmål i Danmark. Her bruger rapporten en trafiklysmodel kombineret med pile, der viser, hvordan udviklingen går. På den måde kan man for eksempel se, at der stadig mangler konkret politik for at løse delmål 12.2 om at få en "bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer", og at udviklingen er uændret siden 2021. Danmark klarer sig bedre på delmål 5.2 om at stoppe vold mod kvinder og piger, men målet er vurderet gult, fordi det kun er delvist indfriet eller stadig mangler nogle politiske tiltag.
• En status på Leave No One Behind – et bærende princip i verdensmålene om, at ingen mennesker må lades i stikken. Her fremhæver regeringen igen en række politiske aftaler, heriblandt trepartsaftalen mod seksuel chikane på arbejdspladser, sundhedsreform og en handlingsplan mod partnervold og partnerdrab.

Trafiklysmodel

Ud fra en trafiklysmodel vurderer rapporten desuden, hvad status er med de i alt 16 initiativer, der blev søsat som en del af handlingsplanen i 2021.

Et af de mest centrale initiativer, her kaldet "Verdensmålene skal være med, når der udvikles ny politik", dækker over de stærkt kritiserede verdensmålsvurderinger af lovforslag. Dem kan du læse mere om under grafikken.

Udskældte konsekvensvurderinger

Regeringen giver sig selv en gul karakter for bestræbelser på at integrere verdensmålene i udvikling af politik.

Det centrale udfordring er de udskældte konsekvensvurderinger af lovforslag. Som en del af handlingsplanen for 2021 indførte S-regeringen en regel om, at alle lovforslag skulle screenes i henhold til FN's verdensmål. I praksis betyder det, at når embedsmænd i et fagministerium skønner, at et lovforslag kan påvirke verdensmålene, skal de skrive et afsnit om, hvilke verdensmål lovforslaget i så fald kan påvirke.

Vurderingerne har dog ifølge eksperter tegnet et glansbillede af den siddende regerings politik ved næsten udelukkende at fremhæve positive konsekvenser for verdensmålene. Kun fem lovforslag fik under S-regeringen påpeget negative konsekvenser – og det tal faldt til et rundt nul under SVM-regeringens første folketingsår.