Politikere fra både opposition og regering: Ny plan for verdensmål skal mejsles i granit og overleve regeringsskift

Folketinget bør med det bredest mulige flertal vedtage en handlingsplan for verdensmålene, så den i stil med klimaloven og andre brede politiske aftaler "forpligter mellem skiftende regeringer".

Det mener formandsskabet for 2030-netværket, der består af formand Marianne Bigum (SF) samt næstformændene Karin Liltorp og Birgitte Vind fra regereringspartierne Moderaterne og Socialdemokratiet.

"Der skal være enighed om den overordnede retning og målene, så det ikke blot er en enkelt regerings vision," skriver de tre politikere i et debatindlæg på Altinget.

2030-netværket er et tværpolitisk netværk for FN's verdensmål, som omkring en tredjedel af folketingsmedlemmerne er med i.

Forpligte frem mod 2030

SVM-regeringen vil i starten af 2024 gå i gang med at lave sin egen handlingsplan for FN's 17 verdensmål. Det fremgår af et Folketingssvar fra minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S), der officielt er den koordinerende minister for regeringens arbejde med Verdensmålene.

Indtil da gælder S-regeringens handlingsplan fra 2021 stadig ifølge Dan Jørgensen.

I praksis har SVM-regeringen dog skrottet de politiske målsætninger fra S-regeringens handlingsplan, og i et interview med Altinget siger Moderaternes Karin Liltorp direkte, at handlingsplanen ikke er blevet ført videre under hendes egen regering.

"Der lå faktisk en god handlingsplan. Den er bare ikke blevet ført videre i den nuværende regering," siger Karin Liltorp, der dog understreger, at regeringen stadig er opmærksom på verdensmålene.

Nu vil I så have den bredt forankret. Hvordan skal det fungere? Er det et lovforslag?

"Det bliver måske svært at få indført ved lov, men på en eller anden måde skal vi have de forskellige partier til at forpligte sig på, at det er noget, man vil arbejde videre med. Vi har ikke gjort os tanker om, hvordan man kan gøre det, men konstateret, at det er uheldigt, at man laver planer, som ophører, når en ny regering kommer til."

Jeres indlæg lægger mere op til noget i stil med Klimaloven?

"Nemlig. Det ville være en idé at lave noget i stil med klimaloven. Så har vi en plan frem til 2030 (hvor verdensmålene udløber, red.)," siger Karin Liltorp.

Tvivler på Udenrigsministeriet

Siden verdensmålene blev vedtaget i 2015, har danske regeringer to gange lanceret sine egne handlingsplaner for dem.

Den første kom under VLAK-regeringen i 2017, og S-regeringen lancerede med finansminister Nicolai Wammen (S) som afsender sin egen handlingsplan for verdensmålene i sommeren 2021, altså to år efter den havde fået magten.

Under SVM-regeringen har Dan Jørgensen og Udenrigsministeriet dog overtaget ansvaret for koordinationen af verdensmålsarbejdet. Derfor var det Udenrigsministeriet, der førte pennen på SVM-regeringens første fremdriftsrapport for verdensmålene, som kom i december.

Flytningen har undret statskundskabsprofessorer, fordi Finansministeriet i modsætning til Udenrigsministeriet er bedre gearet til at holde andre ministerier i ørerne.

Mener du at de skal rykke tilbage til Finansministeriet? De er jo ikke blot rykket til Udenrigsministeriet, men Afrikakontoret i Udenrigsministeriet.

"Om det er det helt rigtige sted, kan jeg godt være i tvivl om. Verdensmålene går jo på tværs, så der kunne man selvfølgelig godt argumentere for et andet ministerium. Men om det ville blive bedre ved at blive forankret i Finansministeriet, det er jeg ikke sikker på."

Hun understreger, at Udenrigsministeriet er relevant for flere af verdensmålene.

"Men verdensmålene bliver i hvert fald ikke et centralt element for alle ministerier, når det ligger derovre (i Udenrigsministeriet, red.)," siger Karin Liltorp.

Når Dan Jørgensen har udtalt sig eller skrevet debatindlæg om verdensmålene, har han sat dem ind i en udenrigspolitisk kontekst, hvor de selvfølgelig er vigtige. Men de var jo banebrydende i 2015, fordi de også stiller de rige lande til ansvar...

"Nemlig. Og når det ligger i Udenrigsministeriet, er det jo tydeligt, at man især har fokus på det udadtil, og ikke så meget indadtil. Og det er i virkeligheden indadtil, vi prøver at fokusere på ved for eksempel at kigge på cirkulær økonomi i Danmark," siger Karin Liltorp.

Har I haft snakken med jeres kollegaer i regeringen om, at det i virkeligheden er en fejl, at de er blevet lagt over i Udenrigsministeriet?

"Det er lidt prematurt. Det er lige her, da fremdriftsrapporten kom (i december, red.), at vi har sendt en lang række spørgsmål over til Dan Jørgensens ministerium. Det er der, den ligger nu," siger hun.

Konkrete eller ukonkrete verdensmål

S-regeringens handlingsplan bestod blandt andet af 50 politiske målsætninger, der ikke er blevet fulgt op på under SVM. De omfattede blandt andet at skaffe husly til flere hjemløse, begrænse brugen af antibiotika til og samt at forbedre børnehaver og vuggestuer.

Andre dele af S-regeringens handlingsplan er fortsat under SVM. Eksempelvis screener ministerier stadig lovforslag for deres indvirken på verdensmålene. Vurderingerne fungerer dog ifølge eksperter ikke, da de overser de negative konsekvenser og ifølge en rapport bliver betragtet som pseudoarbejde.

Hvad ser I gerne, at den nye plan indeholder?

"I virkeligheden ser vi jo gerne indholdet fra den oprindelige plan, mere eller mindre. Der er jo ikke nogen af de ting, der har stået i tidligere handlingsplaner, der er blevet forældret," siger Karin Liltorp.

Hvad er det så, sådan en plan kan, som eksempelvis en klimalov eller en aftale om havmiljø ikke kan?

"Den er jo bare så super konkret, at man for hver enkelt fagområde kan gå ind og se de 10, 20 eller 40 punkter, man skal følge op på."

Det er ikke så tit, jeg hører de ord om verdensmål: Overskuelig og konkret. Kritikken af verdensmålene er jo ellers, at de er uoverskuelige og ukonkrete.

"Det bliver konkret inden for de enkelte ministerier, for ellers er problemet med verdensmålene jo, at de dækker alt. I handlingsplanen bliver det sådan, at dét her punkt handler om cirkulær økonomi, dét her handler om ligestilling, og hvad vi nøjagtigt har tænkt os at gøre ved det. Så for den enkelte bliver det konkret, og jeg tror, at alle der sidder i de forskellige udvalg (i Folketinget, red.) vil lynhurtigt kunne få et overblik over det," siger Karin Liltorp.