Bliver vi overhovedet klogere på klodens kurs i disse uger?

Vi ville komme hurtigere til verdensmålene i almindelighed og klimaløsningen i særdeleshed ved at øge skatten på de rigeste i stedet for at lette den. På samme måde er det jo på verdensplan de rige lande, der skal levere langt den største indsats for at nå klimamålene, fordi hver enkelt af os i disse lande driver den farlige klimaforandring lige så meget frem som 20 mennesker i Afrika.

Verdensmålene fortoner sig også på grund af alt for mange væbnede konflikter, der sender mange flere millioner på flugt og skaber flere ekstremt fattige. Vort fokus er naturligvis især på den forfærdende krig i Ukraine. Det ser ud som om Putin klamrer sig til håbet om, at det er Ukraine og os i Vesten, der blinker først.

Vesten savner opbakning til konfrontationen med Rusland fra mange og store lande i det globale syd, der til gengæld savner opbakningen fra Vesten til at håndtere deres egne formidable udfordringer.

EU er stadig en afgørende brik i spillet om globale løsninger, og vi er nødt til at samles om en mere aktiv og fælles udenrigspolitik

Mogens Lykketoft

Europa holder stand i støtten til Ukraine, trods smerten fra inflation og energikrise. Men desværre betyder støtten til Ukraine og den økonomiske smalkost hjemme i Europa, at vi mangler politisk overskud til at yde nok mod klimaforandring og fattigdom i andre verdensdele.

I USA kan det stadig ikke udelukkes, at Trump kommer tilbage til magten om to år og rækker ud til Putin, overlader Ukraines forsvar til europæerne og forsømmer alt om verdensmål og klimaindsats.

Måske er det dog mindre sandsynligt efter det netop overståede midtvejsvalg. Der er håb om, at gassen er ved at gå af trumpismen. Men at besejre den i 2024 kræver nok, at der findes en kraftfuld og mere karismatisk demokratisk præsidentkandidat til at afløse den 80-årige præsident Biden.

Europa – EU – er stadig en afgørende brik i spillet om globale løsninger, og vi er nødt til trods alle vanskeligheder at samles om en mere aktiv og fælles udenrigspolitik.

Det er Europa, som skal gå i spidsen med bistand til de fattige lande og udvikle klimaløsninger, der kan standse vores eget CO2-udslip og hjælpe resten af verden med løsningerne til at gøre det samme.

Det er nu, EU skal udvise dén solidaritet mellem medlemslande, der gør det muligt politisk at fastholde enighed om opbakningen til Ukraine – og samtidig løfte vores egen forsvarsinvesteringer markant.

Det er også nu, at Europa skal investere flere kræfter i at overbevise USA om, at vi sammen må søge bedre dialog med Kina. Uanset den fælles modvilje mod udviklingen internt i Kina, må der gøres meget mere for at trække Kina væk fra den passive støtte til Putin og dæmpe risikoen for, at den næste store krig kommer i Asien.

Vi har brug for at enes om en bedre verdensorden. Det er for optimistisk at tro, at alle lande bliver demokratiske. Men det burde være muligt i nye balancer mellem stormagterne at få genoprettet FN-pagtens krav om ikke ændre grænser med våbenmagt og i det hele taget i gensidig forpligtelse løse interessekonflikter ved forhandlinger.