Forsker: Regeringen overdriver effekt af kontanthjælpsreform

Reformen sænker ydelserne markant for unge under 30 år. Og regeringen forventer, at der allerede i år kommer 3.100 flere personer i arbejde som følge af reformen voksende til 4.500 personer i 2020.

Men de tal er alt for højt sat. Sådan lyder den klare vurdering fra en forsker, der netop har færdiggjort en ph.d.-afhandling om, hvordan ydelsesniveauet påvirker beskæftigelsen.

"Det er helt klart min vurdering, at det er et overdrevet skøn. I mine ører lyder det som en meget stor effekt at forvente sig," siger Anders Bruun Jonassen, der er økonom og forsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Hans undersøgelse viser, at kun 600-800 flere vil komme i arbejde, hvis man udvider den såkaldte unge-indsats med særligt lave ydelser til unge under 25 år til unge under 30 år.

Ud over at udvide unge-indsatsen skruer reformen af kontanthjælpen dog også på andre knapper. Den gensidige forsørgerpligt for ægtepar bliver udvidet til at omfatte samboende par, unge med børn bliver som noget nyt også sat ned i ydelse, og anvendelsen af såkaldte nyttejob skal udbredes til alle kommuner.

Krise gør effekten mindre
Men selv når man tæller effekterne af disse tiltag med, så er regeringens skøn for, hvor mange der kommer i arbejde, stadig sat alt for højt, vurderer SFI-forskeren.

"Regeringens skøn er meget højt sat. Min undersøgelse er tilmed foretaget under mere normale økonomiske konjunkturer. Men med den nuværende lavkonjunktur og lav efterspørgsel efter arbejdskraft, så er der meget langt op til den beskæftigelseseffekt, som Beskæftigelsesministeriet antager, reformen vil have," siger Anders Bruun Jonassen.

I 2009 vurderede Arbejdsmarkedskommissionen, at der ville komme 2.000 personer mere i arbejde ved at udvide unge-indsatsen til at gælde unge op til 30 år.

Det er en betydeligt større beskæftigelseseffekt end den, SFI-undersøgelsen finder. Men effekten er fortsat under halvdelen af regeringens skøn.