Kjærsgaard: Jelved er anonym og blodfattig som kulturminister

INTERVIEW: Marianne Jelved (R) har skuffet fælt som kulturminister, mener Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard. Hun beskylder kulturministeren for at gemme sig bag embedsmændene og for at misrøgte kulturen.
"Hvor er Marianne Jelved henne?" spørger DF's Pia Kjærsgaard. Hun efterlyser mere synlighed fra den radikale kulturminister.
"Hvor er Marianne Jelved henne?" spørger DF's Pia Kjærsgaard. Hun efterlyser mere synlighed fra den radikale kulturminister.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk
Per Bang Thomsen

Det er ikke hver dag, at Pia Kjærsgaard, værdiordfører for Dansk Folkeparti, ligefrem efterlyser mere synlighed fra en radikal politiker.

Men den forhenværende Dansk Folkeparti-formand vil meget gerne både se og høre mere til den radikale kulturminister Marianne Jelved, som overtog det lille værdiministerium på Gl. Strand for et års tid siden.

"Hvor er Marianne Jelved henne? Hun har jo bare muret sig inde i Kulturministeriet og lader embedsmændene svare for sig. Jeg bliver så tosset over sådan noget. Så hellere tage konfrontationen og blive kritiseret for det i stedet for at være total anonym og blodfattig. Det synes jeg Marianne Jelved er," siger Pia Kjærsgaard til Altinget | Kultur.

Jelved: Jeg kan ikke tage mig af Kjærsgaards udfald
Hun er samtidig forundret over, at Marianne Jelved ikke har fået sat gang i den værdidebat, som hun ellers varmede op til, da hun blev udnævnt til minister efter Uffe Elbæks (løsgænger) exit i december sidste år.

"Jeg havde forventet noget mere af Marianne Jelved, for det burde jo være en hjertesag for de Radikale. Men kulturen er misrøgtet, fordi ministeriet ikke er på dupperne, og fordi ministeren gemmer sig bag embedsmændene. Der er gået for meget Carina Christensen i Marianne Jelved," siger Pia Kjærsgaard med henvisning til den forhenværende konservative kulturminister under VK-regeringen, som hun i et interview kritiserede for at være fraværende.

Dengang sagde du også, at du savnede "lidt mere spark i løgsuppen" fra Carina Christensens side. Gør du også det fra Marianne Jelved?

"Ja."

Kulturminister Marianne Jelved har ingen kommentarer til Pia Kjærsgaards udtalelser.

"Jeg kan ikke tage mig af Pia Kjærsgaards udfald," siger hun til Altinget | Kultur.

Læs hele interviewet med Pia Kjærsgaard på Altinget | Kultur. Her fortæller hun blandt om, hvorfor hun ikke ville have noget imod at blive kulturminister, hvorfor hun har ændret holdning til kunststøtten, og hvorfor hun synes, at dansk-palæstinenseren Yahya Hassans omdebatterede digtsamling er “forfærdelig”.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024